Fra ibyen.dkDen står på småbørnefamilier og yacht-rock, når natklubben Bottega Notte åbner på Skovriderkroen lørdag aften.
Nattelivet stopper ikke, bare fordi man fylder 30.
Sådan behøver det i hvert fald ikke at være, hvis det står til folkene bag den nye nordsjællandske natklub, Bottega Notte.
Ifølge Bottegas direktør, Boris Buono, er idéen med Notte at skabe et roligt alternativ til drukturen i hovedstaden. Med eller uden baby.
»Klubben er for de 25-årige og opefter, der ikke længere har brug for en vanvittig bytur, men som i stedet trænger til at gå ud på en mere afslappet måde», siger Boris Buono, der »hellere end gerne« ser, at gæsterne tager barnevognen med til klubaften på Skovriderkroen.
»Forældre med små børn er en af vores kernemålgrupper«, siger Boris Buono og fortæller, at heller ikke musikken på Notte kommer til at sprænge festbarometeret.
Læs mere her
Anmeld