Det her indlæg, kan nok nemt give anledning til røde ører, men beder jer holde pæn tone, har ikke brug for at få huk, tværtimod kunne jeg godt bruge noget hjælp
Min veninde, jeg holder rigtig meget af, har længe haft det svært, og har på den måde kommet ind i en dårlig cirkel hvor hun gør tingene sværere for sig selv, feks er hun på 4 år arbejdsløs, men gør ikke den store indsats i at søge arbejde. Hun har altid været lidt, mig fikseret og egocentreret, men er blevet meget slemt indenfor de sidste 5 år.
Hun har snart været sammen med sin kæreste i 2 år, og udadtil, ser alt perfekt ud, men bag facaden er det helt skidt. De har for et halvt års tid siden været tæt på at gå fra hinanden, og skændes meget. Hun har ofte været ked af det, jeg har været der for hende flere gange i ugen, i perioder, og de har nogle serøse problemer, som bla afspejler sig i deres sexliv og tillid til hinanden, bla føler hun nogle gange han næsten gør overgreb. De er i et behandlingsforløbet, gennem både psykolog og sexolog
Mit problem er så, at de har arbejdet på at få børn, for det har alle andre og nu måtte det være hendes tur. Hun var ligeglad om det endte med de måtte gå hver til sit, bare hun blev mor.
Nu er hun så gravid, og jeg vil så gerne glæde mig, og dele hendes glæde, men jeg har bare en klump indeni, og er så ked af det lykkedes, og tænker både på dem og det kommende barn. Skal høre om graviditet, skænderier, problemer i en stor pærevælling, og ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig. Jeg kan mærke hvor meget det fylder og ved godt jeg intet kan ændre. Hvordan takler man lige den.
Min mand rystede på hovedet da han hørte nyheden, og sagde: jeg hiver dem maks 1.5 år fra barnet er født. Hendes familie er meget ligesådan, går op i hus, bil, man har alt og det skal se pænt ud, og så betyder det intet at kontoen er i minus, bare det lyder godt. Frygter mere og mere at hun i den grad følger samme spor, mere end hun i forvejen gør, og frygter for hele situationen
Hvad kan jeg gøre for at det ikke påvirker mig så meget, er jo så bekymret og er så ked af det lykkedes allerede, når de har så meget kaos imellem dem. Hun har nærmest brugt ham som en donor, da de kun har været sammen omkring ægløsning, ellers har hun afvist ham, eller siddet hos mig, og ventet på at hendes kæreste gik i seng, så hun slap for at han tiggede om samvær.
Skal måske også nævnes hun på flere områder, er barnlig af sind, hvor hun konstant har brug for bekræftelse, høje krav til omverdenen især hvis hun er syg, hvor hun nærmest forventer familie og venner kommer med hjemmelavet suppe og lækkerier. Hun vil utrolig gerne klæde ud, være prinsesse, og er som om hun i har et savn som hun ikke fik udfyldt helt i barndommen, eller ikke har kunne slippe. Disse ting er også forstærket, over de senere år.
Vil både hjælpe og være en god veninde, og samtidig er jeg så ked af hendes graviditet. Er selv gravid, og frygter også hun vil bruge sin konkurrence på børnene. Ved sket ikke hvad jeg skal gøre for at få det ok med det her, og være der for hende, har lyst til at flygte, men ved hun har mistet stort set alke tætte veninder, hun kunne snakke med og hvor ked af det hun ville blive. Er så bekymret og i vildrede på samme tid
