Mit barn er fantastisk, sødt, smukt, vidunderligt, kærlig og jeg elsker ham over alt på jorden.
Har bare en dag, hvor det praktiske shit hænger mig ud af halsen (hente /aflevere i børnehaven, bære tre poser varer hjem i regnvejr, bade barn og vaske fire maskiner tøj).
Helt ærligt lige i dag gad jeg godt, at jeg ikke havde alle udgifterne forbundet med barn (altså husleje til passsende bolig, ekstra vand varme osv, daginstitution, madbudget til et helt cirkus). Gad faktisk godt kunne bruge alle mine penge på tøj og smykker og middage på café med veninderne. Gad godt lige at kunne bruge hele aftenen på at tale med min kæreste om vores opgaver på uni, ja alt det der.
Og suk i dag bliver jeg lidt ked af det. For har efterhånden været mor i 4 år, og tænker med alt den tid jeg har som studerende er det da underligt at have dage, hvor hele det praktiske cirkus hænger mig ud af halsen.
Kan huske min læge sagde, at nogen faktisk får mere overskud, når de kommer i job og det første barn er blevet 6-7 år. Kan det være rigtigt? Lige nu gruer jeg faktisk for at skulle arbejde. Synes ind imellem at være mor er et arbejde i sig selv.
Anmeld