Min dreng er 7 måneder gammel og har til al held altid været god til at spise. Men vi gik også hurtigt væk fra mos på mor-styret ske til BLW, hvor baby selv får lov til at gøre med maden som han/hun vil. Han var ikke glad for at få mad på ske og det tog 100 år at få ham til at spise noget, fordi alt bare røg ud over det hele i stedet.
Nu sidder han til bords med os og får sin egen tallerken, egen ske og egen kop. Afhængigt af hvad vi spiser får han store stykker han kan holde i (fx. agurk, tomat, kotelet) og det han ikke kan få i store stykker tager han alligevel med hånden, fx. wok-ris eller pasta.
Og hvis kan kæmper for meget med det (det kan jo være lidt svært at spise ris selv uden ske) så hjælper jeg til med enten hånd eller ske, men hvor han får lov til at styre skeen ind i munden.
Efter vi stoppede med at bruge ske så ofte er han blevet meget interesseret i at spise, både med hænderne men faktisk også med ske.
Det kan godt ske at der skal lidt tålmodighed til - de første mange gange ville han kun lege med ske og tallerken, og spiste kun hvis vi gav mad med hånden - men nu tager han bare fat og går i gang fordi han ved hvad der skal ske.
Og så en masser glade, "Hvor er det fint, skat" og "Smager det godt? Det er agurk" når vi sidder til bords, det gør faktisk at han endnu mere har lyst til at smage.
Undskyld for den lange smørre, måske er der noget brugbart imellem som I kan forsøge.
PS. Ja, der er meget oprydning bagefter men det er det værd.
Edit: ved af personlig erfaring (da mine forældre var sådan) at børn nemt kan føle hvis mor er stresset eller ked, så prøv så godt du kan at slappe af og tro på, at hun nok skal smage når hun er klar. Og så ellers tilbyd hende fx. frugt som mellemmåltider og spis selv med for at vise hvor dejligt det er.
Held og lykke 