Et lille (men langt) pip fra os :D

puha sikke en oplevelse.. men nøjj sikke charmerende piger

STORT kram ♥ Måtte altså fælde nogle tårer imens jeg læste... Tanker herfra! Og hvor er dine piger skønne ♥

Hvor er dine piger da bare skønne.

Men hvor er det da en skrækkelig oplevelse I var igennem. Godt at høre, at de er friske igen. Puh ha en forskrækkelse.

Miss Church skriver:

Hej med jer alle skønne kvinder (og få mænd&nbsp på baby.dk

Det er ved at være længe siden jeg har været aktiv herinde på siden - og i kan tro der er sket meget! 

Pigerne er blevet 9,5 måned og der er helt fantastiske  Mors 2 solståler 

De sidste 3 måneder har været hårde for os. Pigerne startede med at blive syge i oktober måned, hvor vi var indlagt 3 gange grundet asmatisk bronkitis hos begge pigerne. De fik medicin og det blev langsomt bedre. Men så d. 11. november - den værste dag i mit liv. 

Filippa var slatten og træt. Ville ikke rigtig spise og havde meget brug for hendes astma-medicin. Vi havde kontakt med børne-ambulatoriet, som udskrev ny medicin til pigerne (ude at se dem!), og som gav os den besked, at der nok ville gå op til 14 dage før medicinen virkede og at vi skulle snakkes ved om 1 måned. 

Autoritetstro, som man desværre ofte er, siger vi okay og henter medicinen på apoteket. 

Til aften bliver hun mere og mere utilpas og vi ringer derfor til vagtlægen som beder os komme ind. Da vi når frem er Filippa helt blå om læberne og bliver hurtigt mere og mere blå. 
Vi kommer på børneafdelingen og bliver nærmest overfaldet af en millionlæger. 
Lille Filippa saturere kun 30 (normalt 100) hun er slatten og siger ikke en lyd! Hun ophober CO2 og skal hurtigt overflyttes til børneintensiv på Skejby sygehus. Lægerne prøver at stabilisere hende, men hun har kredsløbschok og de har derfor rigtig svært ved at få lagt drop på hende, så de skal ligge hende i narkose. Det lykkedes endelig og hun bliver lagt i respirator og kørt med udrykning til Skejby. 
Hverken Daniel eller jeg kunne være med i ambulancen og bliver derfor kørt med taxa, sammen med vores lille Augusta. 

Da vi ankommer til Skejby er Filippa nogenlunde stabil. Men dramaet stopper ikke her! Da vi har været på Skejby i ca. 20 minutter bliver Augusta dårlig og må også i respirator. 

Vi har nu 2 piger som ligger i kunstig koma og respirator. 

Lægerne kan ikke finde ud af hvad de fejler. De undersøger for nærmest alt! og alverdens specialister kaldes ind for at kigge på dem. De er testet for alverdens allergier, bakterier, virusser og cystisk fibrose. Ingen ting viser hvad der sker med vores små piger.  

Efter 2 uger på børneintensiv, overflyttes vi til Herning børneafdeling hvor vi er I yderligere 2 uger, før vi udskrives og endelig kan komme hjem.
D. 20. december bliver vi igen indlagt – Augusta har fået lungebetændelse. Vi bliver overflyttet til Skejby igen, fordi lægerne ikke tør have hende i Herning, hvis hun bliver ligeså dårlig som sidst. Så slemt går det heldigvis ikke og vi bliver udskrevet igen d. 22. december, så vi kan komme hjem og holde jul <3

Vi har lige været til kontrol og alt så fint ud. Nu venter vi på nye røntgenbilleder, så der kan tages beslutning om videre forløb. 
Der er stadig ingen forklaring på deres pludselige sygdom. Vi håber at vi "bare" var uheldige denne ene gang 

Miss Church skriver:

Hej med jer alle skønne kvinder (og få mænd&nbsp på baby.dk

Det er ved at være længe siden jeg har været aktiv herinde på siden - og i kan tro der er sket meget! 

Pigerne er blevet 9,5 måned og der er helt fantastiske  Mors 2 solståler 

De sidste 3 måneder har været hårde for os. Pigerne startede med at blive syge i oktober måned, hvor vi var indlagt 3 gange grundet asmatisk bronkitis hos begge pigerne. De fik medicin og det blev langsomt bedre. Men så d. 11. november - den værste dag i mit liv. 

Filippa var slatten og træt. Ville ikke rigtig spise og havde meget brug for hendes astma-medicin. Vi havde kontakt med børne-ambulatoriet, som udskrev ny medicin til pigerne (ude at se dem!), og som gav os den besked, at der nok ville gå op til 14 dage før medicinen virkede og at vi skulle snakkes ved om 1 måned. 

Autoritetstro, som man desværre ofte er, siger vi okay og henter medicinen på apoteket. 

Til aften bliver hun mere og mere utilpas og vi ringer derfor til vagtlægen som beder os komme ind. Da vi når frem er Filippa helt blå om læberne og bliver hurtigt mere og mere blå. 
Vi kommer på børneafdelingen og bliver nærmest overfaldet af en millionlæger. 
Lille Filippa saturere kun 30 (normalt 100) hun er slatten og siger ikke en lyd! Hun ophober CO2 og skal hurtigt overflyttes til børneintensiv på Skejby sygehus. Lægerne prøver at stabilisere hende, men hun har kredsløbschok og de har derfor rigtig svært ved at få lagt drop på hende, så de skal ligge hende i narkose. Det lykkedes endelig og hun bliver lagt i respirator og kørt med udrykning til Skejby. 
Hverken Daniel eller jeg kunne være med i ambulancen og bliver derfor kørt med taxa, sammen med vores lille Augusta. 

Da vi ankommer til Skejby er Filippa nogenlunde stabil. Men dramaet stopper ikke her! Da vi har været på Skejby i ca. 20 minutter bliver Augusta dårlig og må også i respirator. 

Vi har nu 2 piger som ligger i kunstig koma og respirator. 

Lægerne kan ikke finde ud af hvad de fejler. De undersøger for nærmest alt! og alverdens specialister kaldes ind for at kigge på dem. De er testet for alverdens allergier, bakterier, virusser og cystisk fibrose. Ingen ting viser hvad der sker med vores små piger.  

Efter 2 uger på børneintensiv, overflyttes vi til Herning børneafdeling hvor vi er I yderligere 2 uger, før vi udskrives og endelig kan komme hjem.
D. 20. december bliver vi igen indlagt – Augusta har fået lungebetændelse. Vi bliver overflyttet til Skejby igen, fordi lægerne ikke tør have hende i Herning, hvis hun bliver ligeså dårlig som sidst. Så slemt går det heldigvis ikke og vi bliver udskrevet igen d. 22. december, så vi kan komme hjem og holde jul <3

Vi har lige været til kontrol og alt så fint ud. Nu venter vi på nye røntgenbilleder, så der kan tages beslutning om videre forløb. 
Der er stadig ingen forklaring på deres pludselige sygdom. Vi håber at vi "bare" var uheldige denne ene gang 

Ayasmor skriver:

Jeg sad her på den anden side og skærmen og fik kuldegysninger og vidste ikke lige om jeg turde læse længere ned ad, så jeg kan kun forestille mig, hvilken følelsesmæssig rutschebane tur i har været igennem!!!

Hvor er det skønt, at de begge er ovenpå igen og jeg krydser fingrer for, at det var første og sidste gang, at i oplevede pigerne så dårlige... en sat på 30!!!WTF..

Men dejlige ser de ud og nøj, hvor er de blevet store

Ja 30  Der var vi godt nok ved at miste hende 

Tak for jeres søde ord 

Ja det var en hård og forfærdelig tid. 
Men vores piger er seje! De klarede det hele, på trods af, at lægerne ikke kunne love os om de overlevede og om de ville få hjerneskader

Miss Church skriver:

Ja 30  Der var vi godt nok ved at miste hende 

Det er simpelthen en sej pige(r) i har jer Puha, man tør jo ikke engang tænke tanken til ende.. Hvordan ser det ud ift. hjerneskader mm.? Er det nogle af ting i først får 100% vished om med tiden?

Ayasmor skriver:

Det er simpelthen en sej pige(r) i har jer Puha, man tør jo ikke engang tænke tanken til ende.. Hvordan ser det ud ift. hjerneskader mm.? Er det nogle af ting i først får 100% vished om med tiden?

Ja det er det

Nej det gør man ikke Det kunne ligeså godt have endt meget galt. 

De har ingen tegn på at de har taget skade. Vi var dog meget nervøse for Augusta - hun var rigtig meget påvirket i lang tid. Men nu har det godt nu Men vi skal regne med at de er lidt motorisk bagefter, fordi de har være inaktive i 1 måned

Miss Church skriver:

Ja det er det

Nej det gør man ikke Det kunne ligeså godt have endt meget galt. 

De har ingen tegn på at de har taget skade. Vi var dog meget nervøse for Augusta - hun var rigtig meget påvirket i lang tid. Men nu har det godt nu Men vi skal regne med at de er lidt motorisk bagefter, fordi de har være inaktive i 1 måned

Hvor er det fantastisk Det er simpelthen det bedste ved børn, de har bare en utrolig evne til at komme sig meget hurtigt Ja, det er der ikke noget at sige til. Det er meget normalt, at udviklingen går i stå/lidt tilbage ved indlæggelser og sygdom, specielt efter sådan et intensivt forløb Hvor er jeg virkelig glad for at høre, at de har det godt igen