Alberthe_iben skriver:
Det er ellers længe siden jeg har følt at jeg havde behov for at vende mine problemer herinde på Baby.dk (Har altid kunne finde massere af råd, ved at kigge med på andres debatter). Men nu er det altså nødvendigt for mig at spørge jer til råds!
Alberthe bliver 3 år her til april og vi har egentlig siden hun var 2 månedergammel, været klar over at hun har nogle problemer med maven. Det har alligevel taget os og lægerne næsten 2 år om at finde ud af hvad det er. Alberthe kan ikke tåle laktose. Heldigvis er der så mange gode alternativer idag, så det er ikk et problem
Dog glemmer rigtig mange familiemedlemmer det og vi er ofte nødt til ringe og sørge for at der er mad hun kan tåle. De fleste ser det ikke som et problem og laver gladeligt noget hun kan tåle, men desværre er der også nogle få der tit servere en skål pasta med ketchup til hende
Det gider hun selvfølgelig ikke have, når hun ser det vi skal have... Hun er jo ikke blind eller har mistet sin lugtesans, hun vil da have det vi får eller noget der ligner! Hvilket jeg egentlig også syntes er helt almindelig og en del af hendes udvikling, at smage og undersøge maden!
Nåh, men siden hun var knap et halvt år bestilte vi ikke andet end at gå til læge, hun var syg hele tiden
Flere gange har jeg måtte slå hånden i bordet hos lægen, da de flere gange har ment det "bare" var en virus. Dette har endt ud i at hun har været indlagt 4 gange med ting som vi kunne have undgået... -lungbetændelse og mellemøre betændelse. Den ene gang havde hun fået pencilin for en mellemøre betændelse over 2 behandlinger, så da overlægen på skejby hørte det var han ved at falde ned af stolen... hun fik taget røntgen af sine lunger og sørme om det ikke viste sig at hun havde en to siddet lungebetændelse oven i en meget svær mellemøre betændelse, dette resulterede i at hun fik lagt et drop og fik antibiotika direkte i 5 dage. Efter alle disse ture på pencilin er hendes mave blevet total smadders og hun kan ikke ordentlig komme af med hverken afførring eller luft uden et halv brev movicol (Afføringsmiddel) hver dag
Som det nok siger sig selv, kan det umuligt være nemt at holde en pige på sin normale vægt med alt det sygdom. Alberthe er som sagt snart 3 år. Hun er 87 cm høj og vejer lige præcis 11 kg ikke det væreste, men alligevel ikke helt tilfredsstillende. Vi havde lige fået hende op på de 11,5 kg efter en lang kamp med federe mad, men efter julen viser det sig at hun igen har tabt sig, altså 0,5 kg, men det er bare meget ved sådan en lille pige!
Vores sidste opdagelse er så at hun nu heller ikke vil spise kød, hverken kylling, fisk, svin eller ko. Hun vil gerne spise kødpøse på rygbrød og en makrelmad er også godt nok, men alt andet bliver spyttet ud igen, hvis hun overhovedet tager det i munden...
Synes det hele ramler, kan slet ikke se hvordan vi skal få hende op i vægt, få hende fra movicolen, få hende til at spise kød (tænker mest pga proteinen) og frem for alt undgå at hun igen skal tabe sig!?
Ja det var lidt af en bombe og så har jeg endda taget en del fra...
nu vil jeg krydse fingre for at en eller to af jer der gider læse dette igennem, kan hjælpe mig lidt
Camilla
Hej
Vores dreng bliver 3 år til maj
Han er heller ikke af de store - han er også ca 87 cm og vejer lige omkring 10 kg. Vi var i november mdr indlagt med ham i 2,5 uge i et spise forløb - fordi han heller ikke vil spise. Han spiser ca 5 forskellige ting, og KUN hvis de ser ud som de plejer, ligger lige hvor de plejer og ikke er gået i stykker osv
Det vigtigste vi lærte var - ikke at presse, opmuntre eller andet til at han spiser. Vi bestemmer han skal sidde ved bordet sammen med os under måltiderne, men han bestemmer selv om han vil spise, vi spørg heller ikke om skal du prøve det eller det. Vi har alt vores mad i skåle, så hvis han skulle få lyst kan han tage uden at brænde sig på pander og gryder.
Til middag spørg vi nogle forskellige mader, rugbrød uden noget og ligger pålæg på en tallerken (ikke den af hans, men en han vælge fra)
Vi roser aldrig, siger ikke mmm det smager godt, eller det her kan du lide. Han må gerne røre ved maden, spise med fingerne (han må ikke lege med maden - nogen gange er det svært at finde grænsen)
Det er en virkelig hård proces at komme igennem - og mange vaner som skal laves om!
Sorry det blev så langt!
Prøv at Google " gå glad til mad"