Angst for opkast..

hej alle. 

Jeg skriver egentlig denne tråd, da jeg bliver nød til at vise om jeg er den eneste der er en kylling hvad opkast angår?! Min lille pige på lige knap 3, vågnede for få timer siden og kastede op ( og det skal lige siges hun tager det fantastisk flot, i forhold til mor her) 

problemet er at jeg går helt i panik, jeg ryster og bliver med ét fysisk dårlig. Jeg vender og drejer i hovedet hvad det er og om det er noget hun har spist. Og til sidst, er det noget der smitter!!! Det er frygteligt at have det sådan her. det påvirker jo hverdagen herhjemme når jeg lever i evig angst for opkast. er der andre der har haft det sådan og måske ligger inde med gode råd? Vil hade mig selv hvis jeg fører min angst videre til min datter. 

 

Knus ud og kram herfra 

luiphine skriver:

hej alle. 

Jeg skriver egentlig denne tråd, da jeg bliver nød til at vise om jeg er den eneste der er en kylling hvad opkast angår?! Min lille pige på lige knap 3, vågnede for få timer siden og kastede op ( og det skal lige siges hun tager det fantastisk flot, i forhold til mor her) 

problemet er at jeg går helt i panik, jeg ryster og bliver med ét fysisk dårlig. Jeg vender og drejer i hovedet hvad det er og om det er noget hun har spist. Og til sidst, er det noget der smitter!!! Det er frygteligt at have det sådan her. det påvirker jo hverdagen herhjemme når jeg lever i evig angst for opkast. er der andre der har haft det sådan og måske ligger inde med gode råd? Vil hade mig selv hvis jeg fører min angst videre til min datter. 

 

Knus ud og kram herfra 

Jeg har det på samme måde. Når en af mine piger kaster op, så tager jeg det selvfølgelig roligt foran dem, men inderst inde banker mit hjerte, jeg bliver selv dårlig og er det om natten sover jeg meget overfladisk, for vågner og er klar med skålen HVER gang de bare rør på sig, i håb om og at tage det i opløbet inden de kaster op udover det hele.

Skøre mig.

luiphine skriver:

hej alle. 

Jeg skriver egentlig denne tråd, da jeg bliver nød til at vise om jeg er den eneste der er en kylling hvad opkast angår?! Min lille pige på lige knap 3, vågnede for få timer siden og kastede op ( og det skal lige siges hun tager det fantastisk flot, i forhold til mor her) 

problemet er at jeg går helt i panik, jeg ryster og bliver med ét fysisk dårlig. Jeg vender og drejer i hovedet hvad det er og om det er noget hun har spist. Og til sidst, er det noget der smitter!!! Det er frygteligt at have det sådan her. det påvirker jo hverdagen herhjemme når jeg lever i evig angst for opkast. er der andre der har haft det sådan og måske ligger inde med gode råd? Vil hade mig selv hvis jeg fører min angst videre til min datter. 

 

Knus ud og kram herfra 

Uhhh nej, du er bestemt ikke alene! 

Øv, hvor jeg også hader opkast  Jeg kan ikke have det! Isabella havde omgangen i august lige efter hun var startet i børnehave, så kæresten tog hende mens jeg var højgravid. 

Opkast siger ham heldigvis ikke noget - og mig, ja jeg piber bare ved tanken. Det er forfærdeligt at have det sådan, og jeg skammer mig lidt, for det er jo egentlig ganske naturligt, hvis man får sådan en omgang. 

Hun er meget køresyg, og 5 min i bus, så står det ud i stråler af hende, så jeg tager ikke bussen med hende. Jeg vil hellere end gerne gå de 30 min det tager at gå til centrum - blot for at slippe for opkast 

luiphine skriver:

hej alle. 

Jeg skriver egentlig denne tråd, da jeg bliver nød til at vise om jeg er den eneste der er en kylling hvad opkast angår?! Min lille pige på lige knap 3, vågnede for få timer siden og kastede op ( og det skal lige siges hun tager det fantastisk flot, i forhold til mor her) 

problemet er at jeg går helt i panik, jeg ryster og bliver med ét fysisk dårlig. Jeg vender og drejer i hovedet hvad det er og om det er noget hun har spist. Og til sidst, er det noget der smitter!!! Det er frygteligt at have det sådan her. det påvirker jo hverdagen herhjemme når jeg lever i evig angst for opkast. er der andre der har haft det sådan og måske ligger inde med gode råd? Vil hade mig selv hvis jeg fører min angst videre til min datter. 

 

Knus ud og kram herfra 

Jeg har det på præcis samme måde! Min datter på 10 mdr. var syg med omgangssyge for et par måneder siden, og hun kastede op om natten en hel uge. Vi sover i samme seng, så hver gang hun bare rørte på sig var jeg stiv af skræk for, at hun skulle kaste op. Og det mest åndssvage var, at tanken om det var meget værre, end når det så skete. Men ja, jeg forstår dig fuldt ud.

Babymor1013 skriver:

Uhhh nej, du er bestemt ikke alene! 

Øv, hvor jeg også hader opkast  Jeg kan ikke have det! Isabella havde omgangen i august lige efter hun var startet i børnehave, så kæresten tog hende mens jeg var højgravid. 

Opkast siger ham heldigvis ikke noget - og mig, ja jeg piber bare ved tanken. Det er forfærdeligt at have det sådan, og jeg skammer mig lidt, for det er jo egentlig ganske naturligt, hvis man får sådan en omgang. 

Hun er meget køresyg, og 5 min i bus, så står det ud i stråler af hende, så jeg tager ikke bussen med hende. Jeg vil hellere end gerne gå de 30 min det tager at gå til centrum - blot for at slippe for opkast 

det er da utrolig lettende ikke at være den eneste med det her problem  

jeg har ikke så meget angst for selve opkastet, det er mere det om man bliver smittet. Det skal lige siges at vi sidste år alle fik omgangssyge og det var forfærdeligt!!! Ej jeg har aldrig oplevet noget så forfærdeligt. Men hvad gør du/i når man står i situationen? Nogle gode råd til hvad man kan gøre? 

luiphine skriver:

det er da utrolig lettende ikke at være den eneste med det her problem  

jeg har ikke så meget angst for selve opkastet, det er mere det om man bliver smittet. Det skal lige siges at vi sidste år alle fik omgangssyge og det var forfærdeligt!!! Ej jeg har aldrig oplevet noget så forfærdeligt. Men hvad gør du/i når man står i situationen? Nogle gode råd til hvad man kan gøre? 

Det er et stykke tid siden jeg selv har haft omgangen  

Da Bella havde den i sommers sørgede jeg for at vaske alt - simpelthen alt røg i maskinen, og jeg vaskede alt af (dårhåndtag osv.). Jeg bliver selv panisk for det smitter af pommern til. Nu vaskede jeg hænder min. 8 gange i døgnet pga. min diabetes (når jeg skal teste mit blodsukker skal hænderne være rene), så jeg var godt dækket ind, og det endte heller ikke med at vi voksne blev smittet 

Uf, ugen efter hun havde den omgang ringede de hende hjem fra børnehaven, hvor hun havde kastet op igen  Men det var et enkelt tilfælde, og hun var afsted dagen efter igen. De fortalte at hun havde spist lidt for hurtigt, men de skulle ringe - og det er jo også okay 

Haha jeg går lidt i panik når folk fortæller at de lige har haft omgangssyge.... Yiiiikes jeg vil ikke have det 

luiphine skriver:

hej alle. 

Jeg skriver egentlig denne tråd, da jeg bliver nød til at vise om jeg er den eneste der er en kylling hvad opkast angår?! Min lille pige på lige knap 3, vågnede for få timer siden og kastede op ( og det skal lige siges hun tager det fantastisk flot, i forhold til mor her) 

problemet er at jeg går helt i panik, jeg ryster og bliver med ét fysisk dårlig. Jeg vender og drejer i hovedet hvad det er og om det er noget hun har spist. Og til sidst, er det noget der smitter!!! Det er frygteligt at have det sådan her. det påvirker jo hverdagen herhjemme når jeg lever i evig angst for opkast. er der andre der har haft det sådan og måske ligger inde med gode råd? Vil hade mig selv hvis jeg fører min angst videre til min datter. 

 

Knus ud og kram herfra 

åh gud , jeg har det også sådan, er så bange for bræksyge, jeg hader det simpelthen så meget...

min søn kastede op ud over det hele den 26 dec, og havde også tynd mave, og med det samme fik jeg selv mavekramper, og var sikker på jeg blev smittet.. men heldigvis tror jeg bare det var for meget mad i hans mave, og jeg er heldigvis ikke blevet smittet , heller ikke de andre i familien men har det fuldstændig som dig, er så panisk angst for at få roskildesyge. 

og det er vildt åndsvagt at være bange for synes jeg...men sådan er der åbenbart mange der har det..

Selvom det er forfærdeligt at skrive, så er det virkelig rart ikke at være alene om det. 

 

josephine (min lille prinsesse) har heldigvis ikke kastet mere op end det i nat og holder alt mad i sig. Så tænkte nu kan jeg være lettet over det ikke er omgangssyge. Så ringer min kære søster skisme og fortæller hun har kastet op hele dagen- med det samme er jeg i panik igen!! Ej men er det da ikke forfærdeligt

nu håber jeg bare vi slipper udenom det herhjemme   

Ja det kender jeg godt, men jeg har det også rigtig svært når min datter er syg. Hun har været alvorligt syg og ja jeg hader det for hun er jo ikke sig selv.

Det værste er opkast og feber. Jeg er bange for at hun skal kaste op hvis jeg ikke lige er der, det smitter, jeg kan ikke klare at se hvor ubehageligt det er for hende, det kan komme pludseligt.. Puha der er mange ting.