At sige farvel til 2013

Var godt nok hårdt 

Da det første slag slog kunne jeg mærke tårene pressede sig på. At tænke på at vi skulle have en søn med os ind i 2014 var hårdt, vi stod jeg tomhændet og kunne ikke andet tænke på vores engel dreng.

Fuck hvor jeg hader 2013, og alligevel var det jo et år hvor jeg var gravid, hvor jeg hver dag mærkede ham sparke, glæde mig, så ham på skanningerne - så et helt lorte år har det jo ikke været, men fuck for en lorte slutning!

Jeg vil så gerne vågne op af det her mareridt, men ved jo godt det er virkeligheden! Hvorfor skulle det være os? 

Forstår godt hvis i snart er trætte af mine deprimerende indlæg, men jeg føler bare at jeg kan få luft her uden at skulle se de triste blikke fra folk.

Håber også at år 2014, må blive et bedre for jer!!  Vh stine

grinny skriver:

Var godt nok hårdt 

Da det første slag slog kunne jeg mærke tårene pressede sig på. At tænke på at vi skulle have en søn med os ind i 2014 var hårdt, vi stod jeg tomhændet og kunne ikke andet tænke på vores engel dreng.

Fuck hvor jeg hader 2013, og alligevel var det jo et år hvor jeg var gravid, hvor jeg hver dag mærkede ham sparke, glæde mig, så ham på skanningerne - så et helt lorte år har det jo ikke været, men fuck for en lorte slutning!

Jeg vil så gerne vågne op af det her mareridt, men ved jo godt det er virkeligheden! Hvorfor skulle det være os? 

Forstår godt hvis i snart er trætte af mine deprimerende indlæg, men jeg føler bare at jeg kan få luft her uden at skulle se de triste blikke fra folk.

grinny skriver:

Var godt nok hårdt 

Da det første slag slog kunne jeg mærke tårene pressede sig på. At tænke på at vi skulle have en søn med os ind i 2014 var hårdt, vi stod jeg tomhændet og kunne ikke andet tænke på vores engel dreng.

Fuck hvor jeg hader 2013, og alligevel var det jo et år hvor jeg var gravid, hvor jeg hver dag mærkede ham sparke, glæde mig, så ham på skanningerne - så et helt lorte år har det jo ikke været, men fuck for en lorte slutning!

Jeg vil så gerne vågne op af det her mareridt, men ved jo godt det er virkeligheden! Hvorfor skulle det være os? 

Forstår godt hvis i snart er trætte af mine deprimerende indlæg, men jeg føler bare at jeg kan få luft her uden at skulle se de triste blikke fra folk.

Vil ikke sige en masse - ord er alligevel fattige i denne situation 

kæmpe 

grinny skriver:

Var godt nok hårdt 

Da det første slag slog kunne jeg mærke tårene pressede sig på. At tænke på at vi skulle have en søn med os ind i 2014 var hårdt, vi stod jeg tomhændet og kunne ikke andet tænke på vores engel dreng.

Fuck hvor jeg hader 2013, og alligevel var det jo et år hvor jeg var gravid, hvor jeg hver dag mærkede ham sparke, glæde mig, så ham på skanningerne - så et helt lorte år har det jo ikke været, men fuck for en lorte slutning!

Jeg vil så gerne vågne op af det her mareridt, men ved jo godt det er virkeligheden! Hvorfor skulle det være os? 

Forstår godt hvis i snart er trætte af mine deprimerende indlæg, men jeg føler bare at jeg kan få luft her uden at skulle se de triste blikke fra folk.

Det gør mig uendeligt ondt for jer! 

Skriv, græd, råb, skrig og ras - UD med alle de tanker og følelser der raser inden i i dette helvede I må igennem... og lad være med at undskylde for indlæg der er deprimerende, eller vrede.

Det skal ud og som du selv siger, så slipper du for de triste blikke dog ikke de medfølende ord.

Stort klem herfra en vildt fremmed som håber det aller bedste for jer udaf en meget forfærdelig og  uretfærdig situation

grinny skriver:

Var godt nok hårdt 

Da det første slag slog kunne jeg mærke tårene pressede sig på. At tænke på at vi skulle have en søn med os ind i 2014 var hårdt, vi stod jeg tomhændet og kunne ikke andet tænke på vores engel dreng.

Fuck hvor jeg hader 2013, og alligevel var det jo et år hvor jeg var gravid, hvor jeg hver dag mærkede ham sparke, glæde mig, så ham på skanningerne - så et helt lorte år har det jo ikke været, men fuck for en lorte slutning!

Jeg vil så gerne vågne op af det her mareridt, men ved jo godt det er virkeligheden! Hvorfor skulle det være os? 

Forstår godt hvis i snart er trætte af mine deprimerende indlæg, men jeg føler bare at jeg kan få luft her uden at skulle se de triste blikke fra folk.

skriv og sig det højt så længe du har brug for det, så må folk finde andre indlæg at læse.. og ingen bør opleve det i oplever lige for tiden..

Den bedste terapi er at tale,tale og atter tale om ham.

På et tidspunkt begynder du at mindes ham og endda at smile ved tanken om hans spark og måske et skannings billede hvor han laver et sjovt ansigt.

Men ud med det ,og at skrive en dagbog om det her er også godt den dag du har brug for at kigge tilbage