Anonym skriver:
Hej alle derude. Jeg viste ikke helt hvilket emne det skulle være, men hovedsagen er den at jeg er en ung kvinde på 20, gravid (22+5) og alene. Jeg er desværre nu begyndt at blive bekymret omkring det hele, om jeg kan klare det eller ej.
Da jeg fandt ud af at jeg var gravid blev jeg glad, jeg har altid gerne ville have barn tidligt og jeg så faktisk frem til at skulle være mor. Men da jeg fortalte faderen til barnet at han skulle være far ville han have at jeg skulle have en abort, hvilket jeg er stærkt imod. Han smed mig ud og har nægtet alt med mig og barnet at gøre, fremtil nu... Jeg vil gerne have at ham og jeg skal kunne kommunikere sammen nu da vi skal have en barn sammen med. Jeg har bare intet pænt at sige til ham. Men uanset hvordan jeg vender og drejer det er jeg stadig alene om det..
Men tilbage til sagens kerne, jeg ved ikke længere om jeg kan stå med det selv, og det går mig virkelig ked af det, specielt fordi min egen mor ikke er særlig støttende, hun var selv med mine søskende og jeg, og derfor alt hun kan sige er hvor hårdt det har været for hende, også synes hun også at hun skal nævne alle de sygdomme der kan komme, økonomi og lign., det gør det bestemt ikke bedre.
Jeg synes bare generelt at personer der burde være der for mig er støttende og de skal hele tiden skal komme med de negative dele af at blive mor, oveni det alene mor. Dette gør mig langt mere i tvivl om jeg kan klare det.
Nogen gode råd til en der lige nu føler sig dum og naiv.
Jeg er selv 20 og blev mor for 5 uger siden. Det er hårdt! Ingen tvivl om det, men samtidig er det bare så fantastisk og jeg kan slet ikke beskrive den kærlighed man føler - slet ikke!
Jeg havde selv rigtig mange bekymringer i løbet af graviditeten og især om jeg overhoved kunne klare det og om jeg kunne finde ud af det! Men det kan man. Det kom helt naturligt til mig. Var rigtig bange for, om jeg ville have overskud til min dreng, men det har jeg! Lige meget hvor og hvornår. Selvfølgelig bliver man til tider rigtig rigtig træt og det er helt naturligt. Du skal nok klare det
Jeg har ingen gode råd til det, at være alene. Jeg er kun alene med min søn når min kæreste er på arbejde eller når han er i skole, så der kan jeg desværre ikke komme med råd.
Håber du får/har nogle der kan hjælpe dig og nogle der støtter dig og hvis der ingen støtte er, så er de nok ikke det værd. Jeg tror din mor er nervøs på dine vegne og derfor kommer hun med de udtalelser hun gør, jeg er sikker på, at hun vil hjælpe og støtte dig alt det hun kan.
Stort knus til dig
