Er skide sur

Ja jeg er skide sur, ved ikke om det bare er mine hormoner eller hvad men er sgu sur

Har i hele dec stået for alt indkøb, julegaver, juletræ og pynt osv osv. Manden har haft travlt på jobbet og de dage han har haft fri har han brugt foran sin computer, for han havde brug for fritid og fair nok. 4 dage op til jul har jeg stået for at knokle rundt med hovedrengøring, ekstra oprydning og madlavning til julefrokost. Har delvist haft børnene hjemme da de også har været ved bedsterne. Han hjalp lige lidt 1 juledag ellers intet lavet. Jeg er så desværre blevet syg og han har taget ungerne om formiddagen, hvor de har leget og han har siddet klistret foran sin computer.
Hver dag har han fået middagslur på ca 2-4 timer da han vågner tidligt (4-5 tiden) og sætter sig ned foran computeren. Han viser ikke interesse i at bruge tid med mig når ungerne er kommet i seng, og trods jeg i dag har det mega dårligt begyndte han at presse på for at få julepynten væk, så har siddet på en stol med snotpapir og varm drik og afpyntet juletræet. Satte mig lidt over i lænestolen og begyndte med resten af julepynten, han taler ikke højt han mumler bare pludselig noget og irriterer mig for hvor skal jeg vide fra om han snakker til mig. Fik samlet det sidste julepynt og sidder nu frysende i stolen mens han smider kasserne på loftet og pakker de sidste smådele sammen.

Fandme ikke meget forståelse, og en af aftnerne inden jul, kastede jeg op af udmattelse fordi jeg havde knoklet sådan på føler mig slet ikke værdsat og ved ikke om det bare er mine hormoner der tricker, og det at jeg oveni er syg

Anonym skriver:

Ja jeg er skide sur, ved ikke om det bare er mine hormoner eller hvad men er sgu sur

Har i hele dec stået for alt indkøb, julegaver, juletræ og pynt osv osv. Manden har haft travlt på jobbet og de dage han har haft fri har han brugt foran sin computer, for han havde brug for fritid og fair nok. 4 dage op til jul har jeg stået for at knokle rundt med hovedrengøring, ekstra oprydning og madlavning til julefrokost. Har delvist haft børnene hjemme da de også har været ved bedsterne. Han hjalp lige lidt 1 juledag ellers intet lavet. Jeg er så desværre blevet syg og han har taget ungerne om formiddagen, hvor de har leget og han har siddet klistret foran sin computer.
Hver dag har han fået middagslur på ca 2-4 timer da han vågner tidligt (4-5 tiden) og sætter sig ned foran computeren. Han viser ikke interesse i at bruge tid med mig når ungerne er kommet i seng, og trods jeg i dag har det mega dårligt begyndte han at presse på for at få julepynten væk, så har siddet på en stol med snotpapir og varm drik og afpyntet juletræet. Satte mig lidt over i lænestolen og begyndte med resten af julepynten, han taler ikke højt han mumler bare pludselig noget og irriterer mig for hvor skal jeg vide fra om han snakker til mig. Fik samlet det sidste julepynt og sidder nu frysende i stolen mens han smider kasserne på loftet og pakker de sidste smådele sammen.

Fandme ikke meget forståelse, og en af aftnerne inden jul, kastede jeg op af udmattelse fordi jeg havde knoklet sådan på føler mig slet ikke værdsat og ved ikke om det bare er mine hormoner der tricker, og det at jeg oveni er syg

forstår godt at du er sur..

Jeg havde sagt, hvis han vil have julepynten ned, må han sku selv gøre det.
Du er nød til at banke i bordet og siger at du ikke finder dig i det. Du skal ikke stå med det hele. Det er ikke fair. Især ikke når du er syg og gravid..
Jeg kan da også stå op kl.4-5 og stadigvæk holde mig vågen hele dagen. Sover han til middag hver dag? og 2-4timer er sku meget i løbet af en dag.

Hvorfor står han op så tidligt?

Du er nød til at snakke med ham. I er en familie, og I skal klare det sammen.

Anonym skriver:

Ja jeg er skide sur, ved ikke om det bare er mine hormoner eller hvad men er sgu sur

Har i hele dec stået for alt indkøb, julegaver, juletræ og pynt osv osv. Manden har haft travlt på jobbet og de dage han har haft fri har han brugt foran sin computer, for han havde brug for fritid og fair nok. 4 dage op til jul har jeg stået for at knokle rundt med hovedrengøring, ekstra oprydning og madlavning til julefrokost. Har delvist haft børnene hjemme da de også har været ved bedsterne. Han hjalp lige lidt 1 juledag ellers intet lavet. Jeg er så desværre blevet syg og han har taget ungerne om formiddagen, hvor de har leget og han har siddet klistret foran sin computer.
Hver dag har han fået middagslur på ca 2-4 timer da han vågner tidligt (4-5 tiden) og sætter sig ned foran computeren. Han viser ikke interesse i at bruge tid med mig når ungerne er kommet i seng, og trods jeg i dag har det mega dårligt begyndte han at presse på for at få julepynten væk, så har siddet på en stol med snotpapir og varm drik og afpyntet juletræet. Satte mig lidt over i lænestolen og begyndte med resten af julepynten, han taler ikke højt han mumler bare pludselig noget og irriterer mig for hvor skal jeg vide fra om han snakker til mig. Fik samlet det sidste julepynt og sidder nu frysende i stolen mens han smider kasserne på loftet og pakker de sidste smådele sammen.

Fandme ikke meget forståelse, og en af aftnerne inden jul, kastede jeg op af udmattelse fordi jeg havde knoklet sådan på føler mig slet ikke værdsat og ved ikke om det bare er mine hormoner der tricker, og det at jeg oveni er syg

Jeg synes ikke at du bare skal "adlyde" hans ønsker. Han kan vel selv? 

Han lyder som om han skal have et wake up Call hvis han fortsat ønsker et fælles liv og ikke bare en "affære" med computeren. 

Pas nu på dig selv og god bedring

Yurie skriver:

forstår godt at du er sur..

Jeg havde sagt, hvis han vil have julepynten ned, må han sku selv gøre det.
Du er nød til at banke i bordet og siger at du ikke finder dig i det. Du skal ikke stå med det hele. Det er ikke fair. Især ikke når du er syg og gravid..
Jeg kan da også stå op kl.4-5 og stadigvæk holde mig vågen hele dagen. Sover han til middag hver dag? og 2-4timer er sku meget i løbet af en dag.

Hvorfor står han op så tidligt?

Du er nød til at snakke med ham. I er en familie, og I skal klare det sammen.

Han har nu selv pakket det sidste og vil varme rester så vi kan få aftensmad om lidt. Han sover fordi at han vågner så tidligt, da han har vendt rundt på sin døgnrytme her i juleferien. Er bare sur og skuffet, 1 juledag på dag 5 af de hårde dage, havde jeg sørget for alt og holdt julefrokost og så falder han i søvn på sofaen, og så kunne jeg sidde der med ungerne. Tager nok snak i aften, er bare så skuffet, føler ikke han lytter og bare fejer mig af. Gav ham en tur da han stod op fordi han igen havde lagt sine smøger så ungerne kunne få fat i dem, og den mindste nåede at tage en ud og var ved at putte den i munden, nåede heldigvis at stoppe barnet fra at spise den tør ikke tænke på hvad der var sket hvis h*n havde nået at spise af den

Pcokate skriver:

Jeg synes ikke at du bare skal "adlyde" hans ønsker. Han kan vel selv? 

Han lyder som om han skal have et wake up Call hvis han fortsat ønsker et fælles liv og ikke bare en "affære" med computeren. 

Pas nu på dig selv og god bedring

Tak. Tager en snak i aften med ham