Jeg har simpelthen bare brug for at lufte ud. Og det bliver nok en lang udluftning.
Herhjemme sidder vi rigtig hårdt i det og har ikke meget at gøre godt med. Vi har i flere år trængt til "nye" sofaer, men har simpelthen ikke kunnet finde pengene.
Men så vælger min far at give os kontanter til vores julegaver ( 1000,-) og vi beslutter os for at vi vil bruge dem på en ny (brugt) sofa. Hvilket også ville passe helt perfekt, da det er os der skal holde juleaften i år og jeg havde det ærlig talt lidt flovt med at folk skulle sidde i vores ældgamle, hullede og ramponerede sofaer.
Nå, men surfer DBA og Gul og gratis tyndt, og finder endelig den helt perfekte sofa for os. Den ser skøn ud, befinder sig kun små 30 km væk og vigtigst af alt, den er rigtig billig. Jeg kontakter sælger og det korte af det lange er, at vi indgår aftale om at jeg skal købe den og aftaler vi skal komme og hente den på søndag kl 20.
Vi er helt oppe at køre over det her, Ja latterligt, men det har bare været så stort et ønske i flere år. Igår aftes vælger vi så at kyle de gamle sofaer ud og manden hugger dem til pindebrænde. Vi tænker at vi godt kan undvære sofaer i 4 dage og jeg vil også gerne lige have renset gulvet inden. Da sønnen sover, går jeg i gang med at sy nye puder til den her "nye" sofa og alt er godt. Indtil kl 22.30, hvor der tikker en sms ind, hvor der blot står : Sofaen er solgt og afhentet.
Say what??? (og nu bliver mit sprog nok en smule grimt) Hvad fanden i helvede bilder sådan en kælling sig ind. En aftale er sgu da en aftale!!! For helved da osse og en hel masse andre grimme ord.
Så nu står med en stue, der kun indeholder et sofabord, et juletræ og 7 nysyede puder. Og vi får, som tidligere nævnt, gæster juleaften. Yay og halleluja.
Men det er så faktisk ikke det værste, Det værste er at vores 2 årige søn, jo blev smittet af vores eufori og også dansede rundt i aftes i den tomme stue og sang : Vi ha sofa...put og hyg...vi ha sofa...put og hyg. Ved godt at han nok ikke forstår at det er en ny sofa der skal komme, men han har jo alligevel fået at det er noget rigtig glædeligt der skal ske. Og jeg nænner simpelthen ikke at skuffe ham.
Vi har heldigvis ikke smidt hynderne ud fra de gamle sofaer, så nu laver vi et pudehjørne og jeg er sikker på at han bliver lige så glad som hvis det var en sofa. Det bliver sværere for faren og jeg, at fake os igennem, at lige netop dette pudehjørne, var hele årsagen til vores enorme eufori ( Og hallo Hollywood, hvis jeg følger den til dør's, forventer jeg, som minimum, en oscar nominering)
Det bliver skisme en glædelig jul i det lille hjemme. Jeg er bare så indebrændt, skuffet og rasende, over at andre bare kan skide højt og flot på en. Hvor er folk's moral henne? Og hvor har jeg bare lyst til at køre ind og fortælle sådan en gimpe et par sandheder.
Puha, det hjalp faktisk lidt at få lidt luft.
