Mande-pms

Okay, fortæl mig lige hvad der sker for min mand her!

Vi bor 2 voksne, 2 børn i en 3-værelses. Ungerne deler værelse, vi har ikke bil, og vi har generelt ikke vildt meget plads. Men det går, det fungerer, og vi trives, synes jeg. Vi kunne godt tænke os noget større, men der er også økonomien at tænke på.

Min mand er begyndt at samle på voksen-lego, det er gennem noget samarbejde med nogen han kender, så derfor får han det gratis. Han får derfor med jævne mellemrum forsendelser med 7-8 kasser lego i mellem til stor størrelse. I kan godt se, at det må fylde en del, ikke?

Vi har self. ikke plads til alt det i vores i forvejen trange lejlighed. Han fik en ny forsendelse i går og fortæller så, at han får en ny i januar. Jeg spørger så stille og roligt: "Men hvor skal vi have plads til det henne?"

Og så siger han vi skal finde noget større at bo i. Jeg siger, at det vil jeg også mægtig gerne, men vi har jo ikke råd. Vi er to på SU fra næste år, økonomien er i forvejen strammet ind, og vi har ikke råd til indskud, for vi har ikke nok penge på opsparingen.

Så går manden total amok, han bliver så vred, kaster i hovedet af mig at jeg også skal være så pisse negativ, og han skal nok finde ud af noget! Jeg svarer, at jeg jo ikke er negativ, at jeg bare er realistisk, og at jeg virkelig ikke kan se hvor vi skal finde penge til indskud henne uden at skulle tage lån, for vi har kun 1000 på opsparingen efter en meget dyr vinter og jul. Og så skulle vi også finde en meget større lejlighed til samme pris som denne eller mindre, for vi har ikke råd til en dyrere. Hvordan skal det være muligt uden at flytte til udkanten af byen? Og det kan vi ikke, for børnene skal ikke flytte institution, og vi har jo ikke bil.

Men han er bare pisse vred på mig lige nu, er gået total amok, og det er bare mig der er en hel masse galt med!

Jeg er så ked af det og vred, for jeg har slet ikke hidset mig op, jeg har slet ikke talt ned til ham, jeg har bare helt faktuelt sagt, at vi desværre ikke har pengene til det. Og så er jeg åbenbart jordens største monster? Føler mig så magtesløs og uretfærdigt behandlet!

Anonym skriver:

Okay, fortæl mig lige hvad der sker for min mand her!

Vi bor 2 voksne, 2 børn i en 3-værelses. Ungerne deler værelse, vi har ikke bil, og vi har generelt ikke vildt meget plads. Men det går, det fungerer, og vi trives, synes jeg. Vi kunne godt tænke os noget større, men der er også økonomien at tænke på.

Min mand er begyndt at samle på voksen-lego, det er gennem noget samarbejde med nogen han kender, så derfor får han det gratis. Han får derfor med jævne mellemrum forsendelser med 7-8 kasser lego i mellem til stor størrelse. I kan godt se, at det må fylde en del, ikke?

Vi har self. ikke plads til alt det i vores i forvejen trange lejlighed. Han fik en ny forsendelse i går og fortæller så, at han får en ny i januar. Jeg spørger så stille og roligt: "Men hvor skal vi have plads til det henne?"

Og så siger han vi skal finde noget større at bo i. Jeg siger, at det vil jeg også mægtig gerne, men vi har jo ikke råd. Vi er to på SU fra næste år, økonomien er i forvejen strammet ind, og vi har ikke råd til indskud, for vi har ikke nok penge på opsparingen.

Så går manden total amok, han bliver så vred, kaster i hovedet af mig at jeg også skal være så pisse negativ, og han skal nok finde ud af noget! Jeg svarer, at jeg jo ikke er negativ, at jeg bare er realistisk, og at jeg virkelig ikke kan se hvor vi skal finde penge til indskud henne uden at skulle tage lån, for vi har kun 1000 på opsparingen efter en meget dyr vinter og jul. Og så skulle vi også finde en meget større lejlighed til samme pris som denne eller mindre, for vi har ikke råd til en dyrere. Hvordan skal det være muligt uden at flytte til udkanten af byen? Og det kan vi ikke, for børnene skal ikke flytte institution, og vi har jo ikke bil.

Men han er bare pisse vred på mig lige nu, er gået total amok, og det er bare mig der er en hel masse galt med!

Jeg er så ked af det og vred, for jeg har slet ikke hidset mig op, jeg har slet ikke talt ned til ham, jeg har bare helt faktuelt sagt, at vi desværre ikke har pengene til det. Og så er jeg åbenbart jordens største monster? Føler mig så magtesløs og uretfærdigt behandlet!

Puha, det lyder da som om det måske er noget helt andet der trykker ham, end at der ikke er plads til hans lego.

Har I ellers snakket om en større lejlighed, for det virker til at I begge har ønsket (og behovet), så tiden er måske til at se på hvornår det bliver realistisk at ha sparet nok sammen til indskud og også til at overveje hvilken type lejlighed I gerne vil ha.

Synes du skal se igennem fingrene med hans vredesudbrud og aftale med ham, at I imellem jul og nytår (eller et andet tidspunkt) prøver at planlægge hvornår I realistisk set kan flytte videre, hvis I er enige om at det er det I ønsker.

Det lyder meget barnagtigt. Og du skal slet ikke være ked. Det lyder som om han lidt har glemt at du og børnene også skal være der. Jeg ville slet ikke have de første kasser ind hvis det var mig. Familien skal ikke leve endnu mere mast fordi far eller mor har en hobby. Så syntes det er meget barnagtigt at han bliver så sur.

Jeg ville nok sige til ham at fint så finder han ud af noget,MEN at der skal være visse betingelser der skal opfyldes.

1. hvor meget har i max råd til om måneden?
2. Hvor langt fra børnenes inst. må han flytte jer?
3. Om det er ok at tage lån eller ej- har I ikke råd til at skulle betale en udgift mere kan I evt. få et kommune garanteret lån som først efter 5 år skal betales tilbage.Kan I ikke dette så må han jo finde et sted med indskud på max hvad I har.
4. Andet. eks. hvor mange kwm. skal der være til familiens brug. Han skal ikke flytte jer til samme plads eller mindre for at han kan få et lego værelse. Familien må komme før hans lego.

Disse ting forelægger du for ham- I tar en snak om punkterne og derefter kan han jo få lov at løse opgaven. En god ide er at I skriver betingelserne ned så der ikke senere kommer nogen som helst tvivl hvis en af punkterne ikke bliver overholdt.. Samtidig kan det være en god hjælp til din mand når han skal lede efter et sted..

Der kan ske 2 ting her. 1. enten finder han jer noget og det vil jo bare være super eller 2. han opdager at det ikke er så nemt og falder til ro omkring det at flytte.

Lykkes det ikke for ham ville jeg sætte mig ned og sammen lave en plan for hvornår I kan flytte evt. om I kan sætte lidt af til opsparingen. Her har vi heller ikke råd til at flytte men vi sætter hver måned 150 ind på opsparingen ( det er hvad vi kan undvære) så ja det går langsomt men i det mindste står det ikke stille.

 

En anden ide kunne være om han ikke kunne have sit lego et andet sted- hos vennerne eller andet.

 

Held og lykke med det hele håber I finder en god løsning.