MorDk skriver:
Nu var det ikke sådan ment. Jeg har desværre en dårlig vane med !
Ja man kan da godt lave faste aftaler osv. (kan være svært) men at koble af lige i ulvetimen plejer ikke at gå så godt. Så bør man blive væk fra hjemmet tænker jeg.
Kan godt være vi er ravne forældre men vi formår at koble af både i ulvetimer og andre timer - koble af betyder jo nødvendigvis ikke at lukke sin dør og ikke høre sine børn. For os betyder det bare vi kan tillade os at lave noget vi lige lyster, gå lidt længere tid på toilettet (min mand
), sætte sig ind på sengen og lige trække vejret eller hvad ved jeg.... Synes egentlig alt min tid hjemme hvor der ikke er gæster er afkobling fra den stressede hverdag, men det er jo en anden historie.
Jeg kan da også en hverdags aften tænke, hov hvor mange minutter brugte jeg lige på børnene. Jo da vi spiste aftensmad, puttede men ellers....? Jo ikke fordi vi ikke har været sammen, men mere det var ikke decideret børnetid, det var familietid men ci kørte vist egentlig bare et parallelløb.
Har vænnet mig til det er sådan og den mindste har også i en alder af 20 mnd haft tid for sig selv (altså sammen med os) for på en hverdag med lektiehjælp, madlavning, fritidsaktiviteter så er der bare ikke voksenhænder nok.
Jeg ville aldrig selv lave aftaler, det er er alt for rigidt til mig, for når man har brug for at koble af har man brug for det og ikke i en bestemt tid på dage. Men vi forsøger at give hende anden rum til at koble af - næsten uden at vrisse af hinanden. Og jeg er selv blevet bedre til at sige til så det ikke bare ser ud til jeg forsvinder - ja det er egentlig nok mit bedste råd, vær åben om det. Min kære husbond bliver ikke irriteret når jeg har meldt ud: jeg har brug for 5 minutter uden lyd, men det gør han tilgengæld når jeg bare forsvinder - av hvorfor har han ikke lært det 
Anmeld