Vi er et ungt par på 28 år med et barn på knap 4 år, der ikke rigtigt har noget familie. Vi har heller ikke særlig mange venner eller det vil sige jeg har da 5-6 seks gode veninder som jeg er glade for. Det er bare ikke så tit vi laver nogle paraftener, det er vist kun en enkelt af mine veninders mænd som min kæreste synes han rigtigt svinger med. Og han gør nærmest ingenting for at have en omgangskreds selv. Faktisk isolerede han sig så meget fra sine ellers søde, sjove og festlige venner, da vi lærte hinanden at kende for 6 år siden, at han faktisk ikke har en eneste ven tilbage. Ud over lige en nyere studiekammerat, han har været til koncert med et par gange.
Jeg kan mærke, at mine veninder er glade for mig, men de har selvfølgelig også familie de fleste af dem en stor familie, de tilbringer tid med og selvfølgelig andre veninder end mig.
Sagen er bare den at jeg savner såvel vennepar som familie. Jeg savner at mødes nogen at bowle med, at gå ud og danse med eller bare have filmaftener med derhjemme. Jeg savner også en mor/svigermor/tante, der sådan kunne hygge lidt om os to voksne i familien.
De første 5 år jeg kendte min mand var vi dybt forelskede og havde måske ikke så meget brug for hverken venner eller familie. Nu er jeg i midlertid kommet til at savne begge dele. Men det virker som om min mand er fuldstændig ligeglad, vi har talt om det en del gange, at det ville være rart hvis han tog initiativ til noget med dem han studerer med (han hygger sig ellers med dem i skolen, og som altid oplever jeg at folk gerne vil ham, han er bare så passiv med at tage initiativ, at folk til sidst mister lysten)
Ork hvor jeg synes det er ensomt altid at skulle stå for vores sociale liv.
Please et råd.
Anmeld
