Læser det som det ikke kun er søvnen, men en generel tendens. Hvis det kun er omhandlende søvn ville mit svar nok være lidt anderledes 
Jeg hader selv svaret alder, for hvad skal man bruge det til??? Men alligevel vil jeg sige alle mine har haft samme tur med voldsomme udbrud, vil bestemme alt selv osv i den alder - min på 3 (juli) er ved at komme ud af det, men har stadig hysteriske anfald hvor intet hjælper andet end tid.
Jeg læser det som en frustration efter en periode hvor de kunne erobre verden, hvor de følte de kunne alt, var store i vuggestuen men uden der blev sat kæmpe krav til dem, en periode hvor dem de spejlede sig i ikke var meget bedre og så videre. Nu kommer en periode med omvæltninger, hvor de oplever der er noget de ikke kan, hvor de mødes af andre krav, de skal starte i børnehave og selvom de ikke er endnu vil man i vuggestue/dagpleje så småt begynde at indstille dem på det og derfor stiger kravene til selvhjulpenhed osv.
Selvfølgelig skal man holde fast i at opdrage dem, man skal fortælle dem deres opførsel ikke er acceptabel, men jeg selv fordi jeg læser det som en frustration bruger meget tid på at give "beskyttelse" i den periode frem for at "straffe"
Og til dig - det er menneskeligt at komme der ud hvor man råber - hvis det betyder man er en dårlig mor så er jeg en super dårlig mor. Man kan så spørge sig selv hvad det hjælper at råbe, mange gange går situationen i mere hårdknude og så er det skruen uden ende... Men lige der midt i frustrationen tænker man ikke klart.
Læser man fx Sigaards bog om skæld ud, er det heller ikke sådan at der fordres eskærs ud frit miljø - det er umuligt - men det vigtige er at minimere og når man har skældt ud så vende det bagefter og overveje hvordan man kunne have undgået det og hvorfor det skete - fx frustration for så er det ikke alene at undgå det i situationen men arbejde på at ændre det der giver frustration.
stort kram
Lind
Anmeld