Jeg er mor til 3 piger som betyder mere end noget andet for mig..
Men da jeg blev mor til mit 3 og sidste barn begyndte en kamp som jeg aldrig troede jeg skulle igennem. I dag 4 år efter står jeg med en datter som ikke er 4 år af sind men kun 2 år, måske yngre..
Jeg har gennem 1 ½ - 2 år råbt op og sagt Malou ikke er så andre børn, og efter lang tids råb hørte børnehaven mig endelig og inden vi rykket op i børnehaven fra vuggestuen havde jeg sagt jeg var meget imod det fordi noget sagde mig at Malou ikke var klar, men fik bare af vide det hun havde svært ved skulle nok komme når hun kom i børnehave og var sammen med børn hendes alder.
Nu sidder jeg 1 år efter og har fået af vide Malou nok skal hives ud af børnehaven og i noget der hedder basis gruppen som er for børn der har problemer psykisk og er underudviklet. FEDT tænker jeg.. Viste godt hun ikke var aldersvarende hende biologiske alder, så var forberedt på et eller andet men var ikke lige forberedt på dette.. Det er self. en god ting, for det er noget som hjælper og gavner Malou i det lange løb. Udover det bliver vi visiteret til aflastning i hjemmet og uden for hjemme, og det bliver nok noget af det sværeste og skulle over lade sit barn til en anden kvinde .. Men en nødvendighed da både mig og min mand (far til Malou) er trætte udmattet og løbet tør for duacel batterier..
Det er bare SÅ hårdt og skal arnekende at man ikke kan klare sit eget barn fordi hun kræver noget ekstra.. Og selvom jeg er mor til 2 andre piger kan jeg godt føle mig som første gangs mor fordi alt det jeg går igennem med Malou er nyt for mig, og svært at håndtere..
Nå men jeg havde bare lige brug for at komme ud med det..
Anmeld
