"Til Brumbassen - gravid - der skændes med sin kæreste"
Hej Trine..
Først tak fordi at du "gider" bruge din tid på den her side, det er rart med noget expert hjælp..
Det hele lyder således.
Jeg blev gravid MEGET hurtigt efter jeg var blevet kæreste med min kæreste, og er nu 26 uger henne, jeg er utrolig glad for at vente mig en lille dreng, dog er min glæde begyndt at falme temmelig meget bort pga parforholds problemer. Min kæreste og jeg skændes RIGTIG meget, og det er ikke i det små, det er lige som at de mindste ting bliver blæst op til 3 verdenskrig.
Exempel så brokkede jeg mig over at han ikke havde støvsuget og vasket gulv, da det egnetlig er det eneste jeg ikke rigtig kan pga smerter i lænen. Og inde jeg så mig om så var fanden løs, han råbte og skreg om at hvis jeg var så utilfreds med ham og hvis jeg ikke syntes jeg fik nok kærlighed kunne jeg bare skride..!!
Jeg blev IGEN meget forvirret for det var jo overhovedet ikke i nærheden af hvad jeg sagde, jeg sagde jo bare at jeg syntes det var tarveligt at han ikke ordende de gulve..
Sådan har det egentlig forgået i det sidste lange stykke tid, hvis jeg siger en ting jeg er utilfreds med eller, hvis jeg ikke lige er så sexual aktiv som jeg var før jeg blev gravid, så er det fordi jeg ikke elsker ham og jeg syntes han er en doven idiot ogjeg venter kun på han eller jeg tager vores ting og skrider..
Jeg forstår ikke hvor det kommer fra, og jeg bliver virkelig frustret hvergang det sker, jeg ønsker på ingen måde at leve i et forhold hvor vi skændes mere end vi griner og slet ikke når der kommer en lille en til verden..
Hva gør en klog??
På forhånd tak for hjælpen..
Trines svar
Kære dig!
Tusind tak for dit brev. Og tillykke med graviditeten! Det er rigtigt dejligt at gå og vente sig og glæde sig til at møde det lille liv, der vokser inde i sin mave - omvendt har jeg tit undret mig over udtrykket ”Den søde ventetid” - for det er den ikke altid. Der er så mange forventninger, og oftest er disse forventninger vidt forskellige, alt afhængig af om vi taler om mænd eller kvinder. Med fare for at lyde klichéagtig, så har mændene ikke samme muligheder som os kvinder mht at vænne sig til den lille der skal komme. De mærker ikke den fysiske og hormonelle forandring, som der sker med vores kroppe, når vi er gravide; Derfor tror jeg virkelig, at vi kvinder meget let skuffes, for det er de færreste mænd, der sidder om aftenen og masserer sin kærestes/ kones fødder, kommer med the, spørger ind til graviditeten mm. De kan i langt de fleste tilfælde først forholde sig til forælderrollen, når barnet er kommet til verden.. Derfor kan de sagtens være en hjælp bla. Mht at støvsuge, bære det tunge indkøbsposer, samle babysengen osv. Og det vil de fleste mænd også rigtigt gerne. Så når din kæreste farer sådan op over at du spørger ham om han vil støvsuge, så tror jeg, at det skyldes noget andet . Der er noget, der tricker ham, og måske føler han sig på en eller anden måde utilstrækkelig og overflødig, dette skammer han sig over, og det kan han ikke finde ud af at fortælle dig – og det kommer så til udtryk på en lidt uhensigtsmæssig måde, som det oftest sker, hvis vi er under pres.
Jeg tænker om du kunne overveje andre måder at fortælle ham, at du gerne vil have at han støvsuger?! At fortælle ham at det er tarveligt at han ikke gør det bringer ham lynhurtigt i en forsvarsposition, særligt hvis han i forvejen er kritikfølsom. Derfra er det vanskeligt at få en kærlig og åben dialog –Det ligger lige til højrebenet at beskyldninger og fejlfyger gennem luften. I behøver måske ikke nødvendigvis at være enige – derfor kan I godt lytte til hinanden og drage fordel heraf. I bedste fald finde ud af et kompromis. Du kunne måske fortælle ham, hvor glad du ville blive, hvis han kunne nå at støvsuge inden kl. 16 og spørge om han tror, at det er noget, der kan lade sig gøre!
Mht. det seksuelle synes jeg at du skal fortælle ham, at din manglende lyst ikke hænger sammen med manglende kærlighed til ham. Nu ved jeg ikke, hvorfor du ikke har lyst – det er lige så ofte omvendt under en graviditet at det er kvinden, der har lyst og manden, der er bekymret for barnet – i begge tilfælde er det dejligt, hvis der er åbenhed om, hvorfor man ikke har lyst, også selv om man ikke ved, hvorfor det forholder sig sådan – så sig det! Der findes så mange måder man kan være sammen på i stedet for samleje. I kan nusse, du kan måske tilfredsstille ham oralt - det vigtigste er måske slet ikke en orgasme – det vigtigste er at ingen af jer går rundt og føler jeg afviste, for I befinder jer begge i en ny situation, hvor man er meget sårbar. Jeg ville forklare ham, hvordan du har det med sex, og det ville jeg gøre selvom jeg ikke selv helt var klar over, hvorfor jeg havde det som jeg har det – så ved han det og det er sandsynligvis nok. Jeg er sikker på, at I det øjeblik, hvor I ikke råber ad hinanden med at den ene eller den anden bare kan skride, hvor I lytter til hinanden og tager hinanden alvorligt, også på trods af meningsforskelle, der vil følelsen af afvisning også forsvinde og I vil være i stand til at have omsorg for hinanden.
Lyt til hinanden! Lyt og vær mere observerende frem for udfarende! Man kan undgå rigtig mange konflikter, hvis man giver sig tid til lige at tænke sig om en ekstra gang frem for at have travlt med at få ret.
Jeg håber, at du kan bruge mit råd til noget, og jeg ønsker for jer begge at I kan finde melodien igen og nyde ventetiden mere. Du er velkommen til at kontakte mig igen.
Mange kærlige hilsner
Fra Trine
Trine tilbyder individuel terapi, parterapi - sorgbearbejdelse. Supervision samt coaching.
Se Trines hjemmeside: TrineDahl.dk
