når man kæmper for at give den anden forælder plad

ja jeg er skilt og har 3 dejlige børn i en 7/7 løsning børnene har adr hos far så han kunne blive i det hus vi lejede og jeg betaler børnepenge da han nu ikke vil opgive denne mulighed for intægt selv om jeg nu er på SU og det er min "nye" kærste gennem 5 år også... nå men sagen er den at mine børn dyrker sport og alle 3 nogle sportsgrene der er meget Dyre og faren deltager absorlut ikke i noget af det eller det vil sige at nu efter lang tid er begyndt at komme med og se 1 træning om ugen.... det er ham der betaler kontingent men mig der som oftes køber deres udstyr, men nu har den mellemst brug for udstyr der er MEGET dyrt og jeg har allerede købt for MANGE penge og faren har efter lang tids snak frem og tilbage godtaget at betale for det sidste han mangler men nu sider jeg og syntes det er fedt at spare de penge men træls at han pludslig får den goodwill fra sønnik som han enligt ikke i min verden fortjener da det har taget mig næsten 1 månede at overbevise faren om at han skal ha det udsyr der er nødvendigt for at han kan dyrker sin sport uden at komme til skade... jeg ved godt at jeg et eller andet sted bare skal være glad for at faren endelig løfter sin del af opgaven men det kan jeg bare ikke... jeg har lyst til at sige at det kan være lige meget og at jeg nok selv skal løse det problem med udstyret

Anonym skriver:

ja jeg er skilt og har 3 dejlige børn i en 7/7 løsning børnene har adr hos far så han kunne blive i det hus vi lejede og jeg betaler børnepenge da han nu ikke vil opgive denne mulighed for intægt selv om jeg nu er på SU og det er min "nye" kærste gennem 5 år også... nå men sagen er den at mine børn dyrker sport og alle 3 nogle sportsgrene der er meget Dyre og faren deltager absorlut ikke i noget af det eller det vil sige at nu efter lang tid er begyndt at komme med og se 1 træning om ugen.... det er ham der betaler kontingent men mig der som oftes køber deres udstyr, men nu har den mellemst brug for udstyr der er MEGET dyrt og jeg har allerede købt for MANGE penge og faren har efter lang tids snak frem og tilbage godtaget at betale for det sidste han mangler men nu sider jeg og syntes det er fedt at spare de penge men træls at han pludslig får den goodwill fra sønnik som han enligt ikke i min verden fortjener da det har taget mig næsten 1 månede at overbevise faren om at han skal ha det udsyr der er nødvendigt for at han kan dyrker sin sport uden at komme til skade... jeg ved godt at jeg et eller andet sted bare skal være glad for at faren endelig løfter sin del af opgaven men det kan jeg bare ikke... jeg har lyst til at sige at det kan være lige meget og at jeg nok selv skal løse det problem med udstyret

Du skal tænke på din søn i det her, og ikke hvem af her forældre der får "mest" ud af situationen. Vær stolt af at du tør tage kampen op og er lykkes med at få faderen til at betale. Din søn kommer jo ikke til at holde mere af sin far end af dig, og hvad kan det skade at din søn får en god oplevelse med at købe udstyr med sin far?

Vh. Louise

ofte kan du i en 7/7 ordning slippe for at betale børnepenge. Lige en lille bonus. Er selv på su så ved hvor få penge du har og at du intet ekstra kan få når de ikke har bopæl hos dig.

Derudover er du som samværsforældre ikke forpligtet til at betale udstyr. Det er bopæls forælder. Det er dog samtidig også ham der kan vælge at nu skal de ikke gå til sport mere. Men når du betaler børnepenge er du kun forpligtet til at betale hvad de skal bruge i dit samvær- mad, shampoo, deo osv. tøj skal far give dem med.

Er selv bonus mor så kender desværre godt følelsen når den anden tar kredit for det man selv har gjort og lagt kræfter i. Men du bliver nød til at lægge det fra dig da det ikke gavner samarbejdet med far at lave balade samt det går ud over børnene hvis de skal til at være dommer for hvem af jer der gør mest. Så glæd dig over at far tar sin del af slæbet og husk at når børnene engang er store nok vil de se mset på hvem der deltog i disse ting end hvem der enkelte gange købte dem udstyr. Det er vigtigere for dem at du er der for dem og er tilstede og en dag vil det have lang større betydning for dem.