Skal opereres

I morgen.... Og jeg er møg bange!!!

For 9 uger siden smadrede jeg min storetå ind i et ikke længere eksisterende hegn, der var i hvert fald kun en lille stump tilbage af det, og brækkede i den grad storetåen. ØV og AV!

Nu er der så gået 9 uger, og den er stadig ikke helet da der sidder et lille stykke knogle nede i selve bruddet (tror i hvert fald det var sådan lægen mente det, havde lidt svært ved at forstå ham ) så det skal de jo så havde fjernet så det kan hele ordentligt og jeg med tiden kan blive smertefri.

Selve proceduren skulle være ganske simpel, men jeg er så angst for narkosen at jeg ikke har lavet andet de sidste 2 timer end at hyle. Jeg er bange for at noget går galt, bange for at de ikke kan hjælpe mig, og bange for at jeg ikke vågner igen.

Har desværre været i narkose flere gange, og også uden problemer, men hver gang har det været akut, så har "heldigvis" ikke kunnet nå at få tænkt det hele igennem.

Er der mon nogen der har prøvet noget lignende som evt kan hjælpe mig med at falde lidt ned igen?

Hvis du kom her til, så tak fordi du læste med, det hjalp en lille smule at få sat ord på, desværre bare ikke helt nok

Fra Stéphanie

Stéphanie skriver:

I morgen.... Og jeg er møg bange!!!

For 9 uger siden smadrede jeg min storetå ind i et ikke længere eksisterende hegn, der var i hvert fald kun en lille stump tilbage af det, og brækkede i den grad storetåen. ØV og AV!

Nu er der så gået 9 uger, og den er stadig ikke helet da der sidder et lille stykke knogle nede i selve bruddet (tror i hvert fald det var sådan lægen mente det, havde lidt svært ved at forstå ham ) så det skal de jo så havde fjernet så det kan hele ordentligt og jeg med tiden kan blive smertefri.

Selve proceduren skulle være ganske simpel, men jeg er så angst for narkosen at jeg ikke har lavet andet de sidste 2 timer end at hyle. Jeg er bange for at noget går galt, bange for at de ikke kan hjælpe mig, og bange for at jeg ikke vågner igen.

Har desværre været i narkose flere gange, og også uden problemer, men hver gang har det været akut, så har "heldigvis" ikke kunnet nå at få tænkt det hele igennem.

Er der mon nogen der har prøvet noget lignende som evt kan hjælpe mig med at falde lidt ned igen?

Hvis du kom her til, så tak fordi du læste med, det hjalp en lille smule at få sat ord på, desværre bare ikke helt nok

Fra Stéphanie

Har ingen erfaringer. Men mange Herfra

Stéphanie skriver:

I morgen.... Og jeg er møg bange!!!

For 9 uger siden smadrede jeg min storetå ind i et ikke længere eksisterende hegn, der var i hvert fald kun en lille stump tilbage af det, og brækkede i den grad storetåen. ØV og AV!

Nu er der så gået 9 uger, og den er stadig ikke helet da der sidder et lille stykke knogle nede i selve bruddet (tror i hvert fald det var sådan lægen mente det, havde lidt svært ved at forstå ham ) så det skal de jo så havde fjernet så det kan hele ordentligt og jeg med tiden kan blive smertefri.

Selve proceduren skulle være ganske simpel, men jeg er så angst for narkosen at jeg ikke har lavet andet de sidste 2 timer end at hyle. Jeg er bange for at noget går galt, bange for at de ikke kan hjælpe mig, og bange for at jeg ikke vågner igen.

Har desværre været i narkose flere gange, og også uden problemer, men hver gang har det været akut, så har "heldigvis" ikke kunnet nå at få tænkt det hele igennem.

Er der mon nogen der har prøvet noget lignende som evt kan hjælpe mig med at falde lidt ned igen?

Hvis du kom her til, så tak fordi du læste med, det hjalp en lille smule at få sat ord på, desværre bare ikke helt nok

Fra Stéphanie

jeg skal også opereres.. På fredag, i ryggen for en diskusprolaps.. Årh jeg føler med dig! Har selv samme tanker kram til dig!

Jeg blev selv opereret i torsdags og jeg græd fra jeg kom ind på operationsstuen til jeg sov. Er ikke så bange for ikke at vågne op igen, men mere bange for efterforløbet og smerterne bagefter. Men kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Sådan har jeg selv haft det de tre andre gange hvor jeg har været i fuld narkose.

Tror måske ikke der er så meget andet for end, at snakke med personalet om din frygt og lade dem forstå at du er angst. Så kan de også bedre favne dig. 

Held og lykke  

esioul skriver:

Har ingen erfaringer. Men mange Herfra

Mange tak for Det var nu rart alligevel

Team Putte skriver:

jeg skal også opereres.. På fredag, i ryggen for en diskusprolaps.. Årh jeg føler med dig! Har selv samme tanker kram til dig!

Åhh føj, det lyder godt nok ikke særlig sjovt
De er bare alt for svære at slippe disse tanker!

Kæmpe kram til dig, er sikker på at det går super

SanJose skriver:

Jeg blev selv opereret i torsdags og jeg græd fra jeg kom ind på operationsstuen til jeg sov. Er ikke så bange for ikke at vågne op igen, men mere bange for efterforløbet og smerterne bagefter. Men kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Sådan har jeg selv haft det de tre andre gange hvor jeg har været i fuld narkose.

Tror måske ikke der er så meget andet for end, at snakke med personalet om din frygt og lade dem forstå at du er angst. Så kan de også bedre favne dig. 

Held og lykke  

Jeg ved det lyder underligt, men jeg ser næsten frem til smerterne bagefter, så er jeg da sikker på at jeg er i live, og de smerte kommer nok også for mig til at betyde at der ikke går så længe før jeg forhåbentligt er smertefri, kan gå ordentligt igen, og har balance igen.

Tak for rådet, vil snakke med dem så snart jeg kommer derind

Stéphanie skriver:

I morgen.... Og jeg er møg bange!!!

For 9 uger siden smadrede jeg min storetå ind i et ikke længere eksisterende hegn, der var i hvert fald kun en lille stump tilbage af det, og brækkede i den grad storetåen. ØV og AV!

Nu er der så gået 9 uger, og den er stadig ikke helet da der sidder et lille stykke knogle nede i selve bruddet (tror i hvert fald det var sådan lægen mente det, havde lidt svært ved at forstå ham ) så det skal de jo så havde fjernet så det kan hele ordentligt og jeg med tiden kan blive smertefri.

Selve proceduren skulle være ganske simpel, men jeg er så angst for narkosen at jeg ikke har lavet andet de sidste 2 timer end at hyle. Jeg er bange for at noget går galt, bange for at de ikke kan hjælpe mig, og bange for at jeg ikke vågner igen.

Har desværre været i narkose flere gange, og også uden problemer, men hver gang har det været akut, så har "heldigvis" ikke kunnet nå at få tænkt det hele igennem.

Er der mon nogen der har prøvet noget lignende som evt kan hjælpe mig med at falde lidt ned igen?

Hvis du kom her til, så tak fordi du læste med, det hjalp en lille smule at få sat ord på, desværre bare ikke helt nok

Fra Stéphanie

Er selv blevet opereret en del gange. Både i lokalbedøvelse og i fuld narkose. Har aldrig været bange for det - og er det egentlig heller ikke på mine børns vegne. Lægerne i dag er så gode, og de ville jo ikke gøre det, hvis ikke det var fordi de troede på at det ville hjælpe. Men dermed ikke sagt, at jeg negligerer det. Det er stadig en grænseoverskridende oplevelse. Få sagt til sygeplejerskerne at du er bange - de kan helt sikkert hjælpe med at få det snakket igennem både før og efter. Og smerterne - de fortaget sig. Tro på at det bliver bedre efter operationen.. Det skal nok gå

lenemor77 skriver:

Er selv blevet opereret en del gange. Både i lokalbedøvelse og i fuld narkose. Har aldrig været bange for det - og er det egentlig heller ikke på mine børns vegne. Lægerne i dag er så gode, og de ville jo ikke gøre det, hvis ikke det var fordi de troede på at det ville hjælpe. Men dermed ikke sagt, at jeg negligerer det. Det er stadig en grænseoverskridende oplevelse. Få sagt til sygeplejerskerne at du er bange - de kan helt sikkert hjælpe med at få det snakket igennem både før og efter. Og smerterne - de fortaget sig. Tro på at det bliver bedre efter operationen.. Det skal nok gå

Jeg ville virkelig ønske jeg kunne se det som du gør, nu er der ca en time til jeg skal derind og sidder virkelig og overvejer hvad jeg kan gøre for at få det udskudt. Dog kender jeg mig selv nok til at det kun bliver ved overvejelserne (og så har jeg en mand der sidder i nakken af mig ) men det er bare stadig... sur røv..

Ja der er vidst ikke andet for end at få snakket med dem, de har med garanti prøvet det før og ved hvordan de skal gribe det an.

Og tak

 For at det hele bare er gået nemt og smertefrit!! Vh stine