"Hvornår er det der rigtig tidspunkt???"
Hej Rikke
Mit navn er Senia, jeg er 22 og har en kæreste på 27 (vi fylder dog begge nu her)
Vi har været sammen i et år nu, men kendte dog hinanden forinden. Vi ønsker brændende at få børn og har netop fået rækkehus, men plads dertil.
Jeg er uddannet indefor sundhedssektoren - jeg har tidligere arbejdet på plejecenter / hjemmepleje og arbejder nu med udviklingshæmmede på et specialcenter i byen.
Min kæreste gik efter adskillige år i postvæsnet, ned med stress og det har efterfølgende ikke været muligt for ham igen at komme i arbejde grundet finanskrisen.
Og nu til mine spørgsmål:
- Som alle andre ønsker vi det bedste for vore kommende børn, og det indebærer at bl.a. økonomien er i orden. Men hvor meget bør man være i stand til at til siddesætte månedlig til den lille?
- Idet jeg er den eneste med arbejde, ville det så økonomisk være dumt at få barn?
(men igen tænker jeg at finanskrisen jo vil påvirke langt ud i fremtiden, og at der vil kunne gå længe før han får arbejde)
I et af dine brevkassesvar skriver du at man i fht. om man er klar skal tænke på hvor vennerne står i deres liv, men ingen af os har nogle venner og de bekendte jeg har, har børn. Vi kan jo ikke sikre os at vi vil kunne få venner foreløbig, selvom vi prøver. Jeg mener heller ikke at vi kan blive mere ensomme end vi er uden venner?
- Vil situationen med venner derfor have betydning for os?
Selvom vi kun har været sammen i et år, har vi snakket meget om hvad vi ønsker for fremtiden, så vi ved hvad vi begge skal arbejde hen mod og kender hinandens ønsker. Vi er meget ens på disse områder, hvilken jeg kun kan se som en fordel. Vi er begge familiemennesker, der ønsker børn og som ikke har behov for at slå os løs i byen eller med venner.
- Men ville du mene at et år er lang tid nok at kende hinanden inden man forsøger at blive gravide? (jeg ved det er svært at svare på, men jeg mener ikke vi kan forberede os mere.)
På forhånd mange tak for dine svar.
Senia
Rikkes svar
Hej Senia
Tak for din henvendelse.
Du har stillet en del spørgsmål som jeg vil forsøge at besvare.
I forhold til økonomi så er det dyrt at få børn, jeg kan ikke sådan lige præsis fortælle dig hvor meget i skal sætte til side. Mit råd til jeg er sæt jer ned og regn lidt på hvad bleer, sutter, mad, daginst, tøj mv. koster og læg så lidt til. Så vil i få en fornemmelse af om det kan lade sig gøre for jer.
Medhensyn til venner og bekendskaber så lyder det jo som det ikke er noget som har betydning for jer. Hvis i føler jer parate begge to så er valget jeres. Om 1 år er længe nok, igen det er jo helt op til jer selv at vurdere.
Det lyder som om i har talt om rigtig mange gode ting så jeg er sikker på i træffer den rigtig beslutning.
Held og lykke.
Hilsen Rikke Rahm
Eksam. Psykoterapeut Rikke Rahm tilbyder individuel-, par- og familieterapi/rådgivning samt Samtalegrupper og workshops for gravide par og samtalegruppe for voksne i sammenbragte familier.