Puha. Jeg er virkelig nede i kulkælderen pt. Jeg føler at jeg er i en dyb identitetskrise. Jeg føler, at jeg sidder fast i mit liv og aldrig rykker videre, og jeg trænger til der sker noget - Noget et eller andet der vækker mig fra "den dybe søvn". Men jeg ved ikke hvordan jeg kommer op igen, og jeg ved ikke hvad det et eller andet kunne være.
Jeg er mor til 2, jeg er studerende, jeg sidder fast i et parforhold som ikke rigtig er rykket nogle positive steder hen de sidste par år, men som har haft mega mange kriser, og hvor jeg på den ene side elsker ham, og på den anden side dagligt fantaserer om græsset på den anden side. Gad vide hvordan det ville være i et parforhold uden adskillige konflikter ugentligt. Men findes det? Findes det for en med mine personlighedstræk?
Jeg føler bare mit liv de sidste år har været så fuldt af at være mor og husmor, at jeg ikke ved hvem jeg er og hvad jeg vil længere. Forstå mig ret: Jeg er ikke træt af mine fantastiske børn, de fylder mit liv med indhold og min sjæl med lykke.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at rykke videre herfra. Råd?
Anmeld