Øv hvor bliver jeg nød til at komme af med noget galde og frustration.
Den der gensidig forsørgerpligt som rammer mange er på mange måder rigtig skidt, MEN så er der nogle hvor jeg også bare bliver træt i hoved af at høre på ynk. En ven har været uden arbejde i 3-4 år, har udd. men nægter at søge arbejde ud over det hun er udd som. Sidste år og i år er hun flere gange af mig tilbudt et arbejde, på min mands arbejdsplads, hun sagde nej, med eneste begrundelse, jeg gider ikke cykle på arbejde

De har nyistandsat lejlighed, de flyttede i efter de vidste de ville gå nedi penge, de har helt ny bil, været på 2 udenlandsrejser i år. Hun mener at 1-2000kr til sig selv om måneden ikke er nok hvis det både skal dække fornøjelser, frisør, tøj og div. Mad, gaver og daglige forbrugsting som pleje, gaver, hygge/snolder er ikke medregnet. Hendes kæreste tjener en alm god løn men vil ikke give hende mere end de 1-2000 i måneden (med mindre der bliver feks brug for større beløb til en større tandlægeregning, tandlæge erkin til halvårligtkontrol) så det er 11000-23000, fra regnet tandlæge, hun vil have til sjov/tøj/frisør osv
De har ingen børn og tager ofte ud at spise, hvilket han betaler.
Jeg forstår udemærket at de fleste bliver ramt, men her er jeg bare så træt af den konstante ynk, hvilket jeg har påpeget flere gange, og træt af alle de opslag på Face, hvor hun vælter i selvmelidenhed, overvejer at finde ud af hvordanjeg blokerer så jeg ikke kan se på det
Det er ikke så hårdt ment som jeg giver udtryk for, er bare træt af man klynker når man har masser af muligheder, fik bare lige nok, bægeret flød kraftigt over-so to speak
