Alle børns Onkel Reje fra DR’s Ramasjang på både CD og DVD
Ude 2. december
Onkel Reje er mest fis og ballade, tilsat musik og sang og underfundige tegnefilm, men bag det viltre skæg gemmer sig en smittende fortælle- og videlyst, som har fået godt tag i de yngste TV-seeres øjne og ører. Der er så højt til loftet hos Onkel Reje, at der faktisk slet ikke er noget loft, hvorfor hans fantasifulde og mere eller mindre sandfærdige beretninger altid foregår på ”en dag, hvor solen skinnede fra en næsten skyfri himmel”. Onkel Reje har nemlig den forunderlige evne til at gøre verden til et større – og ikke mindst sjovere – sted, når han tager Brille med på rejse til alverdens afkroge, eller når han kaster sig ud i endnu en festlig musikvideo.
Børn i det ganske land synger allerede med på sangen ”Jeg kan ikke li’ at gå i bad”, så med fare for at selv forældrene nu vil begynde at nynne med, udkommer altså en særskilt CD med ”Onkel Rejes Store Pladehits”.
Det er Mads Geersten (bl.a. Je M’Appelle Mads), der er legebarnet uden alder, som gemmer sig inde i Onkel Reje (og en hel stribe andre figurer). Ved sin side har han Brian Lykke (Krysters Kartel, Live fra Bremen etc.) i rollen som Brille, når han da ikke er mormor (eller pirat eller noget helt syvende). Mads Geertsen har skrevet manuskript til TV-serien, ligesom han har skrevet og indspillet al musikken i Onkel Rejes univers.
Vi formidler naturligvis gerne interviewkontakt til Onkel Reje, aka Mads Geertsen.
LYTTELINK TIL ONKEL REJES STORE PLADEHITS: http://goo.gl/Xppd4j
SE ONKEL REJE OG BØRNENES BREVKASSE SÆSON 1 OG 2 HER: http://goo.gl/Y85CFa