Et godt råd til at slå op?

Har I et råd eller to?

Sagen er den, at vi i og for sig er vokset fra hinanden. Vi bevæger os i hver sin retning, og jeg har ikke længere lyst til at være i forholdet.

Vi har sammen et barn på lige godt 21 måneder. Vi stod med den positive test efter vi havde været sammen i et halvt år. Det var ikke planlagt, men meget ønsket, og vi var helt væk på en kærlighedssky.

Men nu, efter vi har været sammen i tre år, er det som om jeg er kommet ned fra skyen, og hverdagen fungerer ikke længere, vores interesser er gået i hver sin retning, og den forelskelse som holdte os kørende er forsvundet for mig.

Jeg elsker ham som en kær ven, og jeg ønsker ikke at såre ham mest end højst nødvendigt. 

Så de damer, hvordan ender man et forhold på en ordentlig måde?

Jeg ville faktisk ikke vise hva jeg havde skrevet her 

Mange kan blive støt over at man har snakket med nogle helt fremmede om ens privatliv og råd til at slå op på 

Jeg ville simpelhen være helt ærlig overfor ham og fortælle hva man føler og ike føler. 

Men snakke om hvordan man bedst kommer videre hver for sig. 

Det gør ondt! Det er hårdt! 

Men det er den eneste udvej hvis du virkelig selv føler der ikke er mere at gi af. 

Kram her fra.. 

Det er også det eneste råd jeg har, snak om det

Jeg har hørt mange gennemgå disse ting omkring de 3 år inde i et forhold, kommet over det og forelsket sig dybt igen

Men gør hvad du føler er rigtigt for dig

Anonym skriver:

Har I et råd eller to?

Sagen er den, at vi i og for sig er vokset fra hinanden. Vi bevæger os i hver sin retning, og jeg har ikke længere lyst til at være i forholdet.

Vi har sammen et barn på lige godt 21 måneder. Vi stod med den positive test efter vi havde været sammen i et halvt år. Det var ikke planlagt, men meget ønsket, og vi var helt væk på en kærlighedssky.

Men nu, efter vi har været sammen i tre år, er det som om jeg er kommet ned fra skyen, og hverdagen fungerer ikke længere, vores interesser er gået i hver sin retning, og den forelskelse som holdte os kørende er forsvundet for mig.

Jeg elsker ham som en kær ven, og jeg ønsker ikke at såre ham mest end højst nødvendigt. 

Så de damer, hvordan ender man et forhold på en ordentlig måde?

Er ked af at høre, at du går igennem dette - jeg har selv været dér! Dog havde vi ikke barn.. Vi tog lidt tid fra hinanden, vi slog ikke op, men vi lavede forskellige ting, brugte ikke tid sammen.. 
Vi begyndt at savne hinanden, og arbejdede derefter laaaang tid på, at få det til at fungere.. Vi er smaskforelskede nu, og har været det lige siden..

Vi har stadig ikke samme interesser, men vi prøver at møde hinanden hvor vi er 

Rigtig mange par går fra hinanden indenfor de første tre år af barnets liv. Jeg ville med udgangspunkt i det tænke over hvad der har ændret sig, er det en naturlig ændring i og med der er kommet et barn til forholdet, hvad har jeg gjort for at bevare gnisten, skal vi prøve parterapi osv. Jeg mener bare at man skylder de børn man sætter i verden at have prøvet mulighederne af først.
Men har du gjort dig alle dine overvejelser og har I fået hjælp, jamen så er der ikke andet for end at være ærlig overfor manden. Evt. få passet jeres barn så I kan tale i fred om det. 
Jeg ville absolut ikke råde dig til at vise ham hvad du har skrevet her. Min kæreste ville i hvertfald ikke bryde sig om det...anonym eller ej.