Kan ikke komme ud af børneværelset!

Okay, lidt underlig overskrift :-D

Sagen er den at jeg i tre uger har sovet på en madras på gulvet i børneværelset. Det startede fordi Rose kom ind i en periode hvor hun havde et ekstra stort tryghedsBehov.

vi skal stadig være hos hende og holde hende i hånden til hun sover, men ellers sover hun fint om natten, og jeg tror ikke hun har behov for jeg sover der.

Desuden rykkede vi James ind til hende for fire nætter siden hvilket går super godt. De kan jo høre hinandens vejrtrækning og bliver på den måde trygge.

Men! Jeg kan ikke få mig selv til at rykke tilbage til soveværelset! Jeg ligger sygt dårligt på den her madras, men... Helt ærligt så eh det bare så hyggeligt! Rummet er ret smalt så jeg ligger her i midten med en seng på hver side og kan lytte til deres åndedræt. Det er bare så rart og trygt!

Alt andet lige ville det nok gavne parforholdet at dele seng, men jeg kan ikke Rigtig nænne ikke at sove her mere! Suk..

Nårh, hvor er du sød. 

Jeg kan nu godt forstå dig!  

hhah jeg troede simpelthen, til det sidste, at det her var en tråd om hvordan Rose nu skulle "trænes" ud af at have mor liggende på gulvet ved siden af sengen hele natten..... Fordi, og det er altså ment på den aller kærligste måde, det kunne virkelig ligne jer to. Rose kommer ind i en eller anden behovs-periode, og du opfylder det som den super kærlige mor du er, men kan så ikke slippe back to normal igen. Altså, dét scenarie var hvad jeg forventede.....

Og så ser jeg til aller sidst, at det jo bare er dig der er ramt af "baby-nusse-hygge-syge"  

Hvor er du dog bare kær :D

Tror vi er ude i noget med at det er ligesom at rive et plaster af. Det gør ondt lige i det samme, men skal gøres og går hurtigt over!:-)

Jeg ved så meget hvad det er for følelser du har... Min mand og jeg sover ofte hver for sig da han snorker meget og jeg sover meget meget let... vi har så  to værelser der hver har en dobbeltseng drengen sover oftest sammen med mig  men da han også sover uroligt bytter vi nogen gange og så kan jeg tage mig selv i at savne ham når han ligger i værelset ved siden af og vi kun har byttet så jeg kan få lidt sammenhængende søvn og blive en bedre mor... tsk tsk de mærkelige moderfølelser