Hulk... Mit hjerte er ved at gå i stykker, så brændende ønsker jeg mig et barn.

Jeg har et barn i forvejen, der snart fylder 4 år. Jeg er i et stabilt forhold (barnets far) og vi har begge alderen til at udvide vores familie.
Men!! Vi er så hårdt ramt af arbejdsløshed, at vi ikke kan få os selv til at sætte et barn til i verden. Vi kan ikke leve af ingenting og det er ikke fair at øge familien på de vilkår.
Men hjertet er ved at gå i stykker over savnet efter en baby. Over savnet efter at give søskende til mit kærlige barn. Over savnet efter at gøre vores famile komplet og ikke mindst over savnet efter at elske et lille barn helt hæmningsløst, betingelsesløst og fuldstændig ubeskriveligt altruistisk højt.
Jeg fordømmer den latterlige krise og det sultne jobmarked. Gid det snart måtte være ovre og man igen kan se glade ansigter ude i gadebilledet, hvor optimismen lever højt og hvor vi igen har større overskud til at give vores medmennesker en fair chance.
Jeg kan ikke holde det ud længere!!
(NB, når jeg vælger at være anonym, skyldes det, at jeg er bange for at blive genkendt og jeg får da aldrig et job, hvis jeg skilter med min skrukhed)
Anmeld