må man aldrig hæve stemmen?

Da det er første barn har vi ikke så meget erfaring med opdragelse.

Men vi går ind for så vidt muligt at undgå skæld ud. Vi prøver at rumme vores barn, aflede, bruge anerkendende pædagogik.

Men synes bare det er svært nu hun er to år. Hun giver ikke en skid for vores anerkendende pædagogik og griner bare flabet når hun gør noget hun ikke må. Hvis hun har taget noget hun ikke må og vi beder hende aflevere det, griner hun flabet og kaster det fra sig (derfor har min telefon en flænge)

Er det virkelig aldrig meningen man skal hæve stemmen? Jeg tænker når hun fx sparker os i maven under bleskift eller hiver os i håret osv. Jeg ved bare ikke hvordan vi ellers skal få hende til at forstå vores grænser, for hun er total ligeglad hvis jeg siger "mor vil ikke have du sparker, for det gør rigtig ondt" så griner hun bare og fortsætter :s

Anonym skriver:

Da det er første barn har vi ikke så meget erfaring med opdragelse.

Men vi går ind for så vidt muligt at undgå skæld ud. Vi prøver at rumme vores barn, aflede, bruge anerkendende pædagogik.

Men synes bare det er svært nu hun er to år. Hun giver ikke en skid for vores anerkendende pædagogik og griner bare flabet når hun gør noget hun ikke må. Hvis hun har taget noget hun ikke må og vi beder hende aflevere det, griner hun flabet og kaster det fra sig (derfor har min telefon en flænge)

Er det virkelig aldrig meningen man skal hæve stemmen? Jeg tænker når hun fx sparker os i maven under bleskift eller hiver os i håret osv. Jeg ved bare ikke hvordan vi ellers skal få hende til at forstå vores grænser, for hun er total ligeglad hvis jeg siger "mor vil ikke have du sparker, for det gør rigtig ondt" så griner hun bare og fortsætter :s

Selvfølgelig må du det.

At hæve stemmen en lille
Smule er i mit univers en helt normal ting at gøre når ens grænser bliver overtrådt. Det vil hun også komme til at møde ude i den 'virkelige' verden som en helt almindelig reaktion fra hendes medmennesker når hun overtræder deres grænser.

Især i den alder hun har nu (har selv en på 2,2 år) er det vigtigt for hende at vide hvor hun har sine forældre og det kræver at man viser dem meget tydeligt 'her går min grænse'. Det klare man Best med let hævet stemme og at lyde meget bestemt.

Derudover tror jeg tit vi - fordi vi ønsker at være så anerkendende - kommer til at forklare dem alt for mange ting.
Altså man skal sætte ord på hvad der sker, men man skal stadig holde focus på hvad der er det vigtige og i den situation med sparket er det vigtigste at hun holder op
Med at sparke. Ikke at hun ved hvorfor hun skal holde op.
I den situation havde jeg simpelthen sagt 'du sparker mig, det vil jeg ikke have' på en meget bestemt måde og så gå et skridt tilbage, vente til hun er rolig og fortsat, i længden fatter de pointen. Så ja, i min optik må man gerne hæve stemmen, men selvfølgelig kun i de nødvendige tilfælde og for at vise at HER går
Min grænse .
Man gør i hvert fald ikke sine børn en tjeneste ved ikke at vise dem at andre
Mennesker og især de nærmeste har grænser man skal respektere.

Håber det kunne bruges.

-Sheila

Jeg synes det er OK at hæve stemmen engang imellem. Men man skal vælge sine " kampe " ellers kommer man nemt ind i en "ond cirkel" hvor man konstant hæver stemmen. Har selv været der og det er ikke spor rart. Man føler sig som verdens dårligste forældre. Det har også en ringe effekt. Jo mere du råber jo mere frutsreret bliver barnet. Men det er OK at sætte en grænse.

Herhjemme bruger vi hånden ved at række den op foran dig som et "stop" hvor vi siger "stop" jeg ville ikke ha... bla bla... (stille og rolig tone lege men med tryk på stop... dog uden at hæve stemmen)

Vores søn på 3 får "pause" ved uhensigtsmæssig fysisk adfærd som slag, spark, spyt, slag osv.

Pausen kan også få hvis han ikke høre efter hvad der bliver sagt. (Nej, det er ikke en skammekrog) Det er en pause/time out til at tænke/koble lidt af/komme ned i gear. han får altid en forklaring på hvorfor han sidder der

Du har pause fordi....

Din pause er slut når uret ringer (æggeur sættes 1-3 minutter)

Når uret ringer....

Nu er din pause slut. Du sad der fordi....(du slog sin søster) Her i huset slår man ikke.

Det fungerer for os. Og kampene er i den grad mindsket. For 6 ud af 10 gange stopper han bare ved varsel om pause.

 

Mom In The Making skriver:

Selvfølgelig må du det.

At hæve stemmen en lille
Smule er i mit univers en helt normal ting at gøre når ens grænser bliver overtrådt. Det vil hun også komme til at møde ude i den 'virkelige' verden som en helt almindelig reaktion fra hendes medmennesker når hun overtræder deres grænser.

Især i den alder hun har nu (har selv en på 2,2 år) er det vigtigt for hende at vide hvor hun har sine forældre og det kræver at man viser dem meget tydeligt 'her går min grænse'. Det klare man Best med let hævet stemme og at lyde meget bestemt.

Derudover tror jeg tit vi - fordi vi ønsker at være så anerkendende - kommer til at forklare dem alt for mange ting.
Altså man skal sætte ord på hvad der sker, men man skal stadig holde focus på hvad der er det vigtige og i den situation med sparket er det vigtigste at hun holder op
Med at sparke. Ikke at hun ved hvorfor hun skal holde op.
I den situation havde jeg simpelthen sagt 'du sparker mig, det vil jeg ikke have' på en meget bestemt måde og så gå et skridt tilbage, vente til hun er rolig og fortsat, i længden fatter de pointen. Så ja, i min optik må man gerne hæve stemmen, men selvfølgelig kun i de nødvendige tilfælde og for at vise at HER går
Min grænse .
Man gør i hvert fald ikke sine børn en tjeneste ved ikke at vise dem at andre
Mennesker og især de nærmeste har grænser man skal respektere.

Håber det kunne bruges.

-Sheila

Helt enig her!

Især det med at bruge lange sætninger, som feks " Jeg vil gerne ha at du ska stopper med at sparke, for det gør ondt på mor, også bliver mor ked af det" ka være mere end de lige ka fatte i den alder. Gør sætning kort og præcis!! Vh stine

Anonym skriver:

Da det er første barn har vi ikke så meget erfaring med opdragelse.

Men vi går ind for så vidt muligt at undgå skæld ud. Vi prøver at rumme vores barn, aflede, bruge anerkendende pædagogik.

Men synes bare det er svært nu hun er to år. Hun giver ikke en skid for vores anerkendende pædagogik og griner bare flabet når hun gør noget hun ikke må. Hvis hun har taget noget hun ikke må og vi beder hende aflevere det, griner hun flabet og kaster det fra sig (derfor har min telefon en flænge)

Er det virkelig aldrig meningen man skal hæve stemmen? Jeg tænker når hun fx sparker os i maven under bleskift eller hiver os i håret osv. Jeg ved bare ikke hvordan vi ellers skal få hende til at forstå vores grænser, for hun er total ligeglad hvis jeg siger "mor vil ikke have du sparker, for det gør rigtig ondt" så griner hun bare og fortsætter :s

hvad mener du med hæve stemmen? Altså man skal jo forsøge (ved det kan være svært) at bevarer fatningen og ikke hidse sig op.

nå jeg irretsætter min søn så hæver jeg ikke stemme lydmæssigt, men gør min stemme bestemt og kontant og siger "jeg vil ikke ha du hiver mor i håret, det gør ondt på mor" eller "jeg vil ikke ha du sparker, mor bliver ked af det når du sparker" Eller hvad det nu kan være.