udfordringer i muslimsk/kristen familie?

Er der nogen, der vil dele ud af de udfordringer de har haft, grundet religiøse/kulturelle forskelle?
Nu hvor vi drøfter børn, opdragelse osv, så er der viiiiirkelig mange ting, vi ikke er enige i

Anonym skriver:

Er der nogen, der vil dele ud af de udfordringer de har haft, grundet religiøse/kulturelle forskelle?
Nu hvor vi drøfter børn, opdragelse osv, så er der viiiiirkelig mange ting, vi ikke er enige i

Bum, bum.. jeg er kristen og manden muslim, dog fylder det ikke så meget. Det er mere kulturelle forskelle der kan være svære her. Jeg er ordens/regel(dansker)  og synes ungerne skal opdrages med faste rammer. Han er meget mere afslappet og et nej kan blive til et ja og han sætter ikke krav til ungerne. Ved godt der er en del danskere der også gør det, med har bare oplevet det en del når jeg/vi er sammen med arabiske familier. Jeg synes det er synd for ungerne når de ikke ved hvor grænsen går og at den kan ændre sig. Han synes det er synd, at jeg er så "streng" og holder på at de f.eks. skal klare mest muligt selv. For hvorfor ikke bare hjælpe dem, det går hurtigere og så græder de ikke Hvor jeg synes det er vores pligt som forældre, at hjælpe dem til at blive så selvstændige som muligt.

Hvad er jeres "stridspunkter"? jeg vil mene, at er de alt for forskellige, så må i vælge at gå fra hinanden

Roselil skriver:

Bum, bum.. jeg er kristen og manden muslim, dog fylder det ikke så meget. Det er mere kulturelle forskelle der kan være svære her. Jeg er ordens/regel(dansker)  og synes ungerne skal opdrages med faste rammer. Han er meget mere afslappet og et nej kan blive til et ja og han sætter ikke krav til ungerne. Ved godt der er en del danskere der også gør det, med har bare oplevet det en del når jeg/vi er sammen med arabiske familier. Jeg synes det er synd for ungerne når de ikke ved hvor grænsen går og at den kan ændre sig. Han synes det er synd, at jeg er så "streng" og holder på at de f.eks. skal klare mest muligt selv. For hvorfor ikke bare hjælpe dem, det går hurtigere og så græder de ikke Hvor jeg synes det er vores pligt som forældre, at hjælpe dem til at blive så selvstændige som muligt.

Hvad er jeres "stridspunkter"? jeg vil mene, at er de alt for forskellige, så må i vælge at gå fra hinanden

Altså vi har en perfekt hverdag, men han lytter utrolig meget til sine forældre og "overtager" deres holdninger... Men når det bare er ham og mig, er det lige som det skal være...
Så er det sådan noget med, at han vil have en søn omskåret og at børn skal være muslimer - på papiret - igen for ikke at skuffe forældrene, foe vi lever ikke sådan, vi spiser gris og får vin til maden

Anonym skriver:

Er der nogen, der vil dele ud af de udfordringer de har haft, grundet religiøse/kulturelle forskelle?
Nu hvor vi drøfter børn, opdragelse osv, så er der viiiiirkelig mange ting, vi ikke er enige i

Jeg er kristen og min mand er muslim. Vi lever egentligt meget ens. Han beder ikke og er meget afslappet omkring hans kultur. Jeg vil sige at efter vi har fået barn, er der en del udfordringer, men som vi selvfølgelig får snakket om, men det kan ende ud i nogle diskussioner. Han vil have vores søn omskåret, han vil ikke have han skal spise svinekød, han vil have han skal være muslim. Men det er jo fordi det er en del af ham. Vi har derfor valgt at opdrage vores søn uden en tro, men han selv kan vælge når han bLiver ældre, han spiser ikke svinekød, men bliver til gengæld heller ikke omskåret. Vi er blevet nødt til at gå på kompromis med hinanden, ellers havde det aldrig gået. Vi har været sammen i 5 et halvt år. 

Anonym skriver:

Altså vi har en perfekt hverdag, men han lytter utrolig meget til sine forældre og "overtager" deres holdninger... Men når det bare er ham og mig, er det lige som det skal være...
Så er det sådan noget med, at han vil have en søn omskåret og at børn skal være muslimer - på papiret - igen for ikke at skuffe forældrene, foe vi lever ikke sådan, vi spiser gris og får vin til maden

Hvis han spiser gris er han ikke muslim. Så nemt er det. Din overskrift er muslim\kristen men i virkeligheden drejer din debat om kurturforskelle og opdragelse.

LykkeB skriver:

Jeg er kristen og min mand er muslim. Vi lever egentligt meget ens. Han beder ikke og er meget afslappet omkring hans kultur. Jeg vil sige at efter vi har fået barn, er der en del udfordringer, men som vi selvfølgelig får snakket om, men det kan ende ud i nogle diskussioner. Han vil have vores søn omskåret, han vil ikke have han skal spise svinekød, han vil have han skal være muslim. Men det er jo fordi det er en del af ham. Vi har derfor valgt at opdrage vores søn uden en tro, men han selv kan vælge når han bLiver ældre, han spiser ikke svinekød, men bliver til gengæld heller ikke omskåret. Vi er blevet nødt til at gå på kompromis med hinanden, ellers havde det aldrig gået. Vi har været sammen i 5 et halvt år. 

Ja man bliver generelt ret god til at gå på kompromis kunne godt forestille mig at det bliver endnu mere, når man får små børn
Det lyder rigtig fornuftigt med ingen tro - troede egentlig, man skulle vælge
Det var ikke vigtigt for din mand, at han blev omskåret?

Aisha skriver:

Hvis han spiser gris er han ikke muslim. Så nemt er det. Din overskrift er muslim\kristen men i virkeligheden drejer din debat om kurturforskelle og opdragelse.

Men hans familie er

Anonym skriver:

Ja man bliver generelt ret god til at gå på kompromis kunne godt forestille mig at det bliver endnu mere, når man får små børn
Det lyder rigtig fornuftigt med ingen tro - troede egentlig, man skulle vælge
Det var ikke vigtigt for din mand, at han blev omskåret?

Jo, det var vigtigt var ham. Men det ville jeg ikke være med til. Derfor gik vi på det kompromis der hed, ingen svinekød, ingen omskæring. Det har fungeret fint ved os

LykkeB skriver:

Jo, det var vigtigt var ham. Men det ville jeg ikke være med til. Derfor gik vi på det kompromis der hed, ingen svinekød, ingen omskæring. Det har fungeret fint ved os

Oki kan godt forstå, at du valgte som du gjorde så
Well... jeg må vel tage èn dag ad gangen og vælge mine kampe med omhu