Christ!.....
vi er virkelig røget ned i et hul for tiden!.....
Vores søn er 2 år og 8 måneder og pt foregår aftenputningen med gråd, gråd, gråd og tændersskæren, hvis ikke vi holder i hånd til han sover. Vi føler han snoer os om sin lillefinger for vildt! Men omvendt har jeg så svært ved at holde hans gråd og kalden ud. Og så snart vi gir efter, så smiler han og ævler og føler virkelig han holder mig/ os for grin. Og så er han begyndt at komme ind og vil sove i vores seng allerede kort efter midnat. Ok når han kommer ind ved en 5-6 tiden, men når det er allerede ved en 1 tiden, ja så sover mor her altså bare ikke lige så godt. Men jeg er samtidig i tvivl om hvorvidt det er fordi han har BRUG for tætheden eller om det bare er fordi han synes det er dejligt/ hyggeligt....
jeg synes det er ved at være et problem for os... Aftenputningen gør at det er svært at have gæster til aften og natteroderiet splitter mig fordi jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal stille op. Skal jeg tage "kampen" og følge ham i seng igen og igen og til sidst sove ved siden af hans seng. Eller er det rigtige at føje hans ønske om at samsove med far og mor??.... Og hvad gør vi så til slut april/ maj når 3 bliver til 4??....
åhhh hvor er jeg splittet og på bar bund pt.....
Anmeld
