tænker på ham hele tiden..

Har lige brug for lidt luft,..
For to år siden kom jeg tilbage fra job efter barsel.
Der er startet en ny fyr på jobbet, han var flot, en rigtig mand, kom altid med en kæk bemærkning, og det fangede mig altså bare helt vildt!

Nå det var jo nok bare et lille "engangscrush".
Vi skrev lidt sammen en gang i mellen, ren venskabeligt, og spillede nogle bogstavsspil sammen over mobilen..

Fik flere sommerfugle i maven når jeg så ham, men blev ved med at slå det væk, jeg har jo både kæreste og barn for søren!!

Han fik så en kæreste og tog så mig selv i at blive ked af det over det? Sådan lidt en form for kærestesorger.. De blev senere forlovet, og igen blev jeg ked af det, (har holdt det skjult da jeg er flov over mig selv og mine følelser)

Har så i en lang periode ikke tænkt så meget på ham, men her for et par dage siden, fandt jeg så ud af, at han ikke er sammen med sin forlovede mere og nu tænker jeg på ham konstant - hvor dejligt det ville være at holde hans hånd, kramme ham, kysse ham og vågne om morgenen ved siden af ham

Er fuldstændig i vildrede om hvad jeg skal gøre, kan jo ikke blive ved med at være sammen med min kæreste, når jeg hele tiden tænker på en anden

Slet ingen der har nogle input?

Har lige brug for lidt luft,..
For to år siden kom jeg tilbage fra job efter barsel.
Der er startet en ny fyr på jobbet, han var flot, en rigtig mand, kom altid med en kæk bemærkning, og det fangede mig altså bare helt vildt!

Nå det var jo nok bare et lille "engangscrush".
Vi skrev lidt sammen en gang i mellen, ren venskabeligt, og spillede nogle bogstavsspil sammen over mobilen..

Fik flere sommerfugle i maven når jeg så ham, men blev ved med at slå det væk, jeg har jo både kæreste og barn for søren!!

Han fik så en kæreste og tog så mig selv i at blive ked af det over det? Sådan lidt en form for kærestesorger.. De blev senere forlovet, og igen blev jeg ked af det, (har holdt det skjult da jeg er flov over mig selv og mine følelser)

Har så i en lang periode ikke tænkt så meget på ham, men her for et par dage siden, fandt jeg så ud af, at han ikke er sammen med sin forlovede mere og nu tænker jeg på ham konstant - hvor dejligt det ville være at holde hans hånd, kramme ham, kysse ham og vågne om morgenen ved siden af ham

Er fuldstændig i vildrede om hvad jeg skal gøre, kan jo ikke blive ved med at være sammen med min kæreste, når jeg hele tiden tænker på en anden

Jeg vil sige at det er bedst og tryggest for et barn at mor og far er sammen, hvis det er sådan det har været fra start og hvis det stadig er muligt.

Jeg kan godt blive fascineret af andre mænd end min kæreste og jeg kan godt synes at andre mænd er lækre, men jeg har ikke lyst til at kaste alt det væk, vi har opbygget som familie kun for en flirt, som måske ikke bliver til noget alligevel.
Det er egoistisk og da tænker man ikke på barnets behov først. Det betyder dog ikke det, at dig og din kæreste SKAL være sammen FORDI i har et barn sammen! Men det betyder at man har noget mere og større at kæmpe for, end hvis man kun var kærester.

Hvad er der med den anden mand, som får dig til at flyde på lyserøde skyer? Er det muligt at din kæreste også har de egenskaber, men at der er gået for meget hverdag ind i jeres forhold? Dater du og kæresten nogensinde? Oplever i noget sammen uden barnet? Hvad med i sengen, fungerer det?
Jeg tror absolut at så længe det ikke er voldsomme problemer man har i forholdet, kan man altid puste nyt liv i forholdet. Hvis i ikke kan klare det selv, så kan i prøve med en parterapeut?
I har i hvertfald en forpligtelse overfor jeres barn om at i skal prøve at redde forholdet og ikke bare give op.

Held og lykke