Det klemte midterbarn??

Jeg har fået barn nr. 3 for 6 mdr siden. Og der er flere i familien der bliver ved at snakke om det her med "det klemte midterbarn". Men jeg kan ikke se at vores midterbarn skulle blive klemt. Selvfølgelig er der en udfordring i at hun både er stor og lille på en gang, men det var hun jo også før hun blev storesøster. Hvad handler det med midterbarnet om? og er der nogen af jer der oplever problemer i den retning?
Mine tre piger er 8 år, 4 år og 6 mdr.

Berith

finkedinke skriver:

Jeg har fået barn nr. 3 for 6 mdr siden. Og der er flere i familien der bliver ved at snakke om det her med "det klemte midterbarn". Men jeg kan ikke se at vores midterbarn skulle blive klemt. Selvfølgelig er der en udfordring i at hun både er stor og lille på en gang, men det var hun jo også før hun blev storesøster. Hvad handler det med midterbarnet om? og er der nogen af jer der oplever problemer i den retning?
Mine tre piger er 8 år, 4 år og 6 mdr.

Berith

Jeg ser problemet med min kæreste... de er 3 brødre og han er den mellemste... den ældste er den første søn = familien stolthed og den yngste er "babyen" (de er henholdsvis 23, 21(næsten) og 18).. Daniel er så ham i midten som godt kan klare sig selv, men ikke er den først fødte.. det kommer egentlig mest til udtryk, rent økonomisk hvor hans forældre altid har givet brødrene i hoved og røv mens Daniel altid knokler som en hest og MÅSKE kan få lov til at låne lidt penge..
Det har været (og er stadig) hårdt for Daniel PSYKISK fordi han ikke har følt sig ligeså meget værd, eller følt at han måtte få ligeså meget hjælp = han er mindre ønsket og mindre elsket!.. men han har altid klaret sig alligevel - også økonomisk!

Men jeg tror, hvis man som forældre er opmærksomme på det...så er det intet problem er være den mellemste!

Som Caroline skriver, så handler det nok om de roller børnene får i flokken og der er den midterste sådan hverken enten eller....om man så er nok så obs, giver alene tid og har fokus, så kan det ikek ændre ved der er den yngste, den der er født sidst og altid vil være den yngste. Så er der den store, den der altid gør det hele først, da han/hun jo er ældst(tror det er værst når børnene har samme køn) Og den midterste, er nogle gange med hos den store, og andre gange med de små...og er ikke den lille bitte og ikke den der bare gør det hel først...så jeg tror der er noget om det...børns personlighed og evner hænger også i høj grad sammen med deres nummer i rækken..den midterste er tit den meget følsomme som er god til at indordne sig.
Vi er tre søstre hjemme og jeg kan se at min ældste søs tit var lige der i hverken det ene eller andet og hun minder på mange måder om min den mellemste...kunne jeg vælge havde jeg fået fire børn...set i bakspejlet og det samme havde min x..
Men børnene klarer sig jo, det skal de jo-smiler- men jeg tror ikke det er nemt som barn at være den midterste..men det de lærer ved det, det kan nok blive en stor force når de bliver voksne.
Knus Eva...meget typsik ældstebarn..

jeg er selv midterbarn... så kan huske det lidt fra min barndom.
ikke så meget med hensyn til mine forældre, men mere at hvis den lille og jeg kom op at skændes så tog den store altid den mindstes side.
som voksen har jeg kun oplevet det i den forstand at jeg synes de andre har fået mere hjælp fra vores forældre end mig..... men jeg tror ikke det er fordi jeg er midterbarn.... mere fordi jeg er en meget egenrådig og selvstændig person..... som kun ber om hjælp hvis jeg virkelig er i knibe.

hos mine børn har jeg da tænkt lidt over det, især da jeg var alene med 3 børn, hvoraf der kun var 1½ år mellem de 2 yngste.
her er den mellemste faktisk den mest rolige, betænksomme og sky af dem....men igen tror jeg ikke det er fordi han er mellembarn..... for vi er meget opmærksomme på ham..... hans personlighed er bare anderledes end de andres.
så nej jeg tror ikke nødvendigvis det er et problem at være mellembarn. man er jo altid opmærksom på om ens børn trives....uanset hvilke nummer de er.

Jeg er selv den mellemste af tre piger. Det har aldrig været noget problem i vores familie!
Jeg har faktisk altid synes, det har været lidt en fordel i stedet for. Når jeg havde lyst til at være barnlig og lege kunne jeg gå til min lillesøster - hvis jeg havde lyst til at være "stor" og lære noget om det, så kunne jeg gå til min storesøster.
Vi har meget gavn af hinanden den dag i dag. (19, 21 og 24 år) - og mine søstre er ligeså meget mine veninder, som de er mine søstre.
Så længe forældrene er opmærksomme på at behandle børnene efter deres behov bliver ingen klemt!

Lykke 87 skriver:

Jeg er selv den mellemste af tre piger. Det har aldrig været noget problem i vores familie!
Jeg har faktisk altid synes, det har været lidt en fordel i stedet for. Når jeg havde lyst til at være barnlig og lege kunne jeg gå til min lillesøster - hvis jeg havde lyst til at være "stor" og lære noget om det, så kunne jeg gå til min storesøster.
Vi har meget gavn af hinanden den dag i dag. (19, 21 og 24 år) - og mine søstre er ligeså meget mine veninder, som de er mine søstre.
Så længe forældrene er opmærksomme på at behandle børnene efter deres behov bliver ingen klemt!

Slet ikke enig....det handler lige så meget om barnet....hvordan modvirker man at barnet i midten bliver et typisk midterbarn...det kan man jo ikke som forældre, der er jo tre.
Men man kan være obs på det og så håbe på det afhjælper...men at sige at det bare handler om forældrene, den mener jeg slet ikke holder
Eva...

Tak for jeres tanker.
Jeg er glad for at min midterste datter nåede at blive 3½ år inden hun blev storesøster.  Jeg tror at hun har nået at være den lille og ikke skulle være stor før tid.
Der hvor jeg kan mærke at det er svært, har især været når den store f.eks. skulle lave lektier og have hjælp med det og den mindste skulle have mad. Det er jo vigtige gøremål der oftest ikke kan udsættes. Der mangler den mellemst at have noget hun SKAL  på samme måde. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Men her føler jeg selv at jeg kæmper en svær kamp for ikke hele tiden at bede den mellemste at vente på de to andre.

Jeg har jo heldigvis en mand, så vi kan godt dele os og give den mellemste alene tid med en forælder. Men min mand er jo selvfølgelig ikke hjemme så meget som jeg der er på barsel lige nu.

Berith