At fortælle

Da jeg var ca 10 år blev jeg udsat for overgreb. Jeg blev ikke misbrugt seksuelt, men jeg blev befamlet af en ældre herre, på mine kønsdele. Jeg er idag 24, og den eneste der ved noget om det er min søster som blev udsat for det samme, af den samme mand.
Jeg er nu nået dertil hvor jeg ved at jeg ikke kan slippe det, det ligger hele tiden i mit baghovede, jeg tænker på det hver dag, og jeg skal have det bearbejdet på en måde. Jeg er blevet oplyst at jeg kan få psykolog hjælp igennem sygesikringen, fordi jeg har været udsat for dette, er det sandt?
Jeg kan mærke det påvirker mig mere og mere, jeg er hurtig til at fare op overfor vores børn, og overfor min kæreste, og nu føler jeg at jeg begynder at skylde ham sandheden. Vi har været sammen i snart 4 år, og han ved det stadig ikke. Vi skal giftes næste år, og jeg vil ikke starte vores ægteskab på en løgn.
Men hvordan bryder man isen og fortæller det? Nogen der kan hjælpe. Der er sket mange ting i min barndom med en alkoholisk far, en mor der slog, og så det med den gamle mand, så nu er jeg bange for at jeg er ved at udvikle en mindre depression. Jeg hyler over ingenting, og råber over ingenting.

 åh for pokker din historie gør mig trist.

jeg ville gå til lægen og fortælle hvordan du har det og hvorfor. lægen er den der skal henvise dig til psykolog.

med hensyn til din kæreste, så ville jeg finde en rolig aften. slukke telefoner og tv, fortælle ham at der er noget du gerne vil sige, men at det er meget svært for dig... og så prøve stille og roligt at åbne op for det.

mange knus Lone

Lone Jakobsen skriver:

 åh for pokker din historie gør mig trist.

jeg ville gå til lægen og fortælle hvordan du har det og hvorfor. lægen er den der skal henvise dig til psykolog.

med hensyn til din kæreste, så ville jeg finde en rolig aften. slukke telefoner og tv, fortælle ham at der er noget du gerne vil sige, men at det er meget svært for dig... og så prøve stille og roligt at åbne op for det.

mange knus Lone

Nej man behøver ikke igennem lægen 

Da jeg var ca 10 år blev jeg udsat for overgreb. Jeg blev ikke misbrugt seksuelt, men jeg blev befamlet af en ældre herre, på mine kønsdele. Jeg er idag 24, og den eneste der ved noget om det er min søster som blev udsat for det samme, af den samme mand.
Jeg er nu nået dertil hvor jeg ved at jeg ikke kan slippe det, det ligger hele tiden i mit baghovede, jeg tænker på det hver dag, og jeg skal have det bearbejdet på en måde. Jeg er blevet oplyst at jeg kan få psykolog hjælp igennem sygesikringen, fordi jeg har været udsat for dette, er det sandt?
Jeg kan mærke det påvirker mig mere og mere, jeg er hurtig til at fare op overfor vores børn, og overfor min kæreste, og nu føler jeg at jeg begynder at skylde ham sandheden. Vi har været sammen i snart 4 år, og han ved det stadig ikke. Vi skal giftes næste år, og jeg vil ikke starte vores ægteskab på en løgn.
Men hvordan bryder man isen og fortæller det? Nogen der kan hjælpe. Der er sket mange ting i min barndom med en alkoholisk far, en mor der slog, og så det med den gamle mand, så nu er jeg bange for at jeg er ved at udvikle en mindre depression. Jeg hyler over ingenting, og råber over ingenting.

Jeg har selv været udsat for overgreb, men vil ikke uddybe det her offentligt - du er velkommen til at skrive privat 

Du kan kontakte  http://psykologordningen.dk/ og få 11 gratis psykologtimer, men dét der hjalp mig mest, var en selvhjælpsgruppe, hvor man sad med et par andre kvinder, som også havde været udsat for overgreb. Det skal du selvfølgelig være klar til - men de tilbyder også enkeltsamtaler med den "frivillige" som styrer gruppen..

Dette er den jeg var i:  http://aabenraa-selvhjaelp.dk/fa-hjaelp/selvhjaelpsgrupper/ og er sikker på at de kan hjælpe dig videre også hvis du skulle ønske at finde én i dit område..

Mht manden- brød mig ikke om at han rørte mig, og han gættede det faktisk selv - og jeg nikkede.. Så tror egentlig du skal prøve at sluge kamelen, og sige du har noget du vil snakke med ham om.. Det vil lette dit hjerte helt vildt, og din mand er guld værd at snakke med om det.. 

Lone Jakobsen skriver:

 åh for pokker din historie gør mig trist.

jeg ville gå til lægen og fortælle hvordan du har det og hvorfor. lægen er den der skal henvise dig til psykolog.

med hensyn til din kæreste, så ville jeg finde en rolig aften. slukke telefoner og tv, fortælle ham at der er noget du gerne vil sige, men at det er meget svært for dig... og så prøve stille og roligt at åbne op for det.

mange knus Lone

tak for dit svar.. Det sværeste lige nu er at der skal åbnes op for det hele. Jeg har jo altid gået med det selv, og min søster og jeg har egentlig aldrig rigtig snakket om det heller.

CroQuis skriver:

Jeg har selv været udsat for overgreb, men vil ikke uddybe det her offentligt - du er velkommen til at skrive privat 

Du kan kontakte  http://psykologordningen.dk/ og få 11 gratis psykologtimer, men dét der hjalp mig mest, var en selvhjælpsgruppe, hvor man sad med et par andre kvinder, som også havde været udsat for overgreb. Det skal du selvfølgelig være klar til - men de tilbyder også enkeltsamtaler med den "frivillige" som styrer gruppen..

Dette er den jeg var i:  http://aabenraa-selvhjaelp.dk/fa-hjaelp/selvhjaelpsgrupper/ og er sikker på at de kan hjælpe dig videre også hvis du skulle ønske at finde én i dit område..

Mht manden- brød mig ikke om at han rørte mig, og han gættede det faktisk selv - og jeg nikkede.. Så tror egentlig du skal prøve at sluge kamelen, og sige du har noget du vil snakke med ham om.. Det vil lette dit hjerte helt vildt, og din mand er guld værd at snakke med om det.. 

tak for dit tilbud, men er ikke helt klar til at stå frem med navn endnu.

Jeg er nok ikke klar til at skulle sidde i en gruppe. Uden at vide det med sikkerhed vil jeg tro at jeg lige nu har brug for at få åbnet op for det, og så stille få det fortalt til de nærmeste i familien, så de også ved det.

Jeg bryder mig heller ikke rigtig om sex, men tror ikke det er det manden tænker herhjemme når jeg siger nej. Tror slet ikke han kan forestille sig sådan noget, fordi han selv kommer fra meget andre forhold end jeg selv gør. men jeg vil kigge på de der hjemmesider og se om der er noget tæt på mig.

Anonym skriver:

tak for dit tilbud, men er ikke helt klar til at stå frem med navn endnu.

Jeg er nok ikke klar til at skulle sidde i en gruppe. Uden at vide det med sikkerhed vil jeg tro at jeg lige nu har brug for at få åbnet op for det, og så stille få det fortalt til de nærmeste i familien, så de også ved det.

Jeg bryder mig heller ikke rigtig om sex, men tror ikke det er det manden tænker herhjemme når jeg siger nej. Tror slet ikke han kan forestille sig sådan noget, fordi han selv kommer fra meget andre forhold end jeg selv gør. men jeg vil kigge på de der hjemmesider og se om der er noget tæt på mig.

Det er også helt i orden 

Jeg startede selv med psykologitimer, hvor jeg fandt ud af at det ikke var nok for mig, og fandt så den selvhjælpsgruppe.. 

Og selvom det er meget svært nu, så lover jeg dig at det bliver nemmere, jo mere du får snakket om det.. Ikke at du skal snakke om det med gud og hver mand, men det hjælper! Og du skal selvfølgelig være klar til det 

Anonym skriver:

Da jeg var ca 10 år blev jeg udsat for overgreb. Jeg blev ikke misbrugt seksuelt, men jeg blev befamlet af en ældre herre, på mine kønsdele. Jeg er idag 24, og den eneste der ved noget om det er min søster som blev udsat for det samme, af den samme mand.
Jeg er nu nået dertil hvor jeg ved at jeg ikke kan slippe det, det ligger hele tiden i mit baghovede, jeg tænker på det hver dag, og jeg skal have det bearbejdet på en måde. Jeg er blevet oplyst at jeg kan få psykolog hjælp igennem sygesikringen, fordi jeg har været udsat for dette, er det sandt?
Jeg kan mærke det påvirker mig mere og mere, jeg er hurtig til at fare op overfor vores børn, og overfor min kæreste, og nu føler jeg at jeg begynder at skylde ham sandheden. Vi har været sammen i snart 4 år, og han ved det stadig ikke. Vi skal giftes næste år, og jeg vil ikke starte vores ægteskab på en løgn.
Men hvordan bryder man isen og fortæller det? Nogen der kan hjælpe. Der er sket mange ting i min barndom med en alkoholisk far, en mor der slog, og så det med den gamle mand, så nu er jeg bange for at jeg er ved at udvikle en mindre depression. Jeg hyler over ingenting, og råber over ingenting.

Det er en rigtig ringe trøst, men du skal vide du ikke er den eneste der har det skidt i sjælen pga. noget så grusomt som overgreb! 

Jeg har selv været udsat for overgreb, der gik desværre bare 3 år før det blev opdaget på trods af at jeg fortalte hvad der skete, men da jeg kun var 3 år første gang, blev det ikke taget seriøst fra de prof. og de sagde det handlede om en livlig fantasi og at jeg måtte have hørt/set noget og så selv digte en historie ud fra det. Som sagt gik der 3 år før jeg blev taget seriøst plus jeg havde oplevet svigt på så mange planer at jeg nok allerede der havde taget "skade".. Jeg kæmpede i mange år med følelsesmæssige problemer og havde svært ved at finde min plads i verden.. Jeg fik som 17-årig konstateret en svær depression og den bunder ud i bla. dette. Men de psyk. der havde været på mig som barn, gjorde ikke deres arbejde godt nok.. Jeg blev i de mange mange år sat i bås som en temperament fuld pige, der skulle lærer at styre mig og lade være med at tage sorger osv på forskud, sandheden er jo så bare at jeg jo i bund og grund var en pige med meget ondt i sjælen og et behov for at blive bekræftet i at jeg var helt normal..

Jeg mødte kort efter efter min diagnose min forlovede, og var blevet enig med mig selv at jeg måtte være ærlig, og at det måske ville koste mig dyrt og gøre mig rigtig ked af det. Men jeg fik fortalt ham at jeg havde min depression og hvilke konsekvenser det havde for mit liv og endda også hvad der var sket og hvilke grænser jeg havde - han valgte mig alligevel til  Vi har yderligere kæmpet en masse kæmpe og først da jeg blev gravid med vores andet barn tog jeg mig selv hårdt i nakken og ville for alvor gøre noget ud af at slippe mine dæmoner (der var sket nogle andre ting i mellemtiden), og jeg har nu i en alder af næsten 22 år, endelig fundet ud af at jeg aldrig har været skyld i overgrebet osv. så alt skyldfølelse er jeg ved at slippe og det har løftet en byrde og jeg kan nu 100% fokusere på min lille familie ..

Hvordan du skal fortælle din kommende mand om din oplevelse, ved jeg ikke. Men synes det lyder som en god plan at fortælle ham det inden ægteskabet, hvem ved, måske det giver ham nogle svar på nogle ting han holder tilbage? Og ja jeres familie liv bringer måske mere harmoni og forståelse med sig også?

Du skal i hvert fald have en  

CroQuis skriver:

Nej man behøver ikke igennem lægen 

okay det troede jeg bare

 

Anonym skriver:

Da jeg var ca 10 år blev jeg udsat for overgreb. Jeg blev ikke misbrugt seksuelt, men jeg blev befamlet af en ældre herre, på mine kønsdele. Jeg er idag 24, og den eneste der ved noget om det er min søster som blev udsat for det samme, af den samme mand.
Jeg er nu nået dertil hvor jeg ved at jeg ikke kan slippe det, det ligger hele tiden i mit baghovede, jeg tænker på det hver dag, og jeg skal have det bearbejdet på en måde. Jeg er blevet oplyst at jeg kan få psykolog hjælp igennem sygesikringen, fordi jeg har været udsat for dette, er det sandt?
Jeg kan mærke det påvirker mig mere og mere, jeg er hurtig til at fare op overfor vores børn, og overfor min kæreste, og nu føler jeg at jeg begynder at skylde ham sandheden. Vi har været sammen i snart 4 år, og han ved det stadig ikke. Vi skal giftes næste år, og jeg vil ikke starte vores ægteskab på en løgn.
Men hvordan bryder man isen og fortæller det? Nogen der kan hjælpe. Der er sket mange ting i min barndom med en alkoholisk far, en mor der slog, og så det med den gamle mand, så nu er jeg bange for at jeg er ved at udvikle en mindre depression. Jeg hyler over ingenting, og råber over ingenting.

Noget af det der hjælp mig i tidernes morgen, var at skrive det ned og vise lægen, netop fordi det var svært at tage hul på. På den måde vidste hun også hvad hun skulle spørge om og det var nemmere at åbne op, da hun jo vidste hvad det så drejede sig om.
Håber det bedste for dig.