Tackler jeg det rigtigt?

Da jeg hentede min søn fra skole i går, kom en mor hen til mig og fortalte, at hendes søn havde været rigtig ked af det, fordi min søn havde sagt til ham, at han var den dummeste i klassen - et par gange.

Jeg blev nærmest forskrækket, da min søn aldrig har nævnt noget om en konflikt med drengen. Vi aftalte bare, at jeg skulle nævne det overfor min søn og snakke med ham om, at man ikke siger sådan. 

Da vi kommer hjem, spørger jeg ind til drengen. Min søn bliver meget stille og begynder at fortælle, hvordan drengen bliver ved med at drille ham og vil bestemme, når de leger sammen. Han fortalte også, at han havde kaldt ham 'dum' og vi blev enige om, at det ikke skulle ske mere.

Var det så det? Jeg blev noget overrasket af moren, da jeg ved, at min dreng er meget konfliktsky og helst vælger at gå sin vej, hvis noget negativt opstår. Derfor ved jeg, at han må have været noget provokeret, så jeg får lidt lyst til at forklare for moren, at han ikke var alene om konflikten, men måske skal jeg bare sluge den og lade det gå...?

Det er min ældste søn på 6, så jeg ikke oplevet det før. Men lyder det fornuftigt?

hekran skriver:

Da jeg hentede min søn fra skole i går, kom en mor hen til mig og fortalte, at hendes søn havde været rigtig ked af det, fordi min søn havde sagt til ham, at han var den dummeste i klassen - et par gange.

Jeg blev nærmest forskrækket, da min søn aldrig har nævnt noget om en konflikt med drengen. Vi aftalte bare, at jeg skulle nævne det overfor min søn og snakke med ham om, at man ikke siger sådan. 

Da vi kommer hjem, spørger jeg ind til drengen. Min søn bliver meget stille og begynder at fortælle, hvordan drengen bliver ved med at drille ham og vil bestemme, når de leger sammen. Han fortalte også, at han havde kaldt ham 'dum' og vi blev enige om, at det ikke skulle ske mere.

Var det så det? Jeg blev noget overrasket af moren, da jeg ved, at min dreng er meget konfliktsky og helst vælger at gå sin vej, hvis noget negativt opstår. Derfor ved jeg, at han må have været noget provokeret, så jeg får lidt lyst til at forklare for moren, at han ikke var alene om konflikten, men måske skal jeg bare sluge den og lade det gå...?

Det er min ældste søn på 6, så jeg ikke oplevet det før. Men lyder det fornuftigt?

Det er nok den måde jeg ville ha tacklet det på... Min datter er ret meget som dit barn... Der skal meget til men bliver folk ved, ender det med hun kaster deres egne ord tilbage til dem...og det er tit ilde hørt, hos det andet barn.... Jeg ville nok hvis jeg bumlede ind i forældrene til det andet barn luge nævne hvad mit barn havde sagt så moderen kunne tag en snak med sit barn... Og håbe på sandheden kom helt frem....

hekran skriver:

Da jeg hentede min søn fra skole i går, kom en mor hen til mig og fortalte, at hendes søn havde været rigtig ked af det, fordi min søn havde sagt til ham, at han var den dummeste i klassen - et par gange.

Jeg blev nærmest forskrækket, da min søn aldrig har nævnt noget om en konflikt med drengen. Vi aftalte bare, at jeg skulle nævne det overfor min søn og snakke med ham om, at man ikke siger sådan. 

Da vi kommer hjem, spørger jeg ind til drengen. Min søn bliver meget stille og begynder at fortælle, hvordan drengen bliver ved med at drille ham og vil bestemme, når de leger sammen. Han fortalte også, at han havde kaldt ham 'dum' og vi blev enige om, at det ikke skulle ske mere.

Var det så det? Jeg blev noget overrasket af moren, da jeg ved, at min dreng er meget konfliktsky og helst vælger at gå sin vej, hvis noget negativt opstår. Derfor ved jeg, at han må have været noget provokeret, så jeg får lidt lyst til at forklare for moren, at han ikke var alene om konflikten, men måske skal jeg bare sluge den og lade det gå...?

Det er min ældste søn på 6, så jeg ikke oplevet det før. Men lyder det fornuftigt?

Jeg ville kontakte moren og tage en snak om deres fælles rolle og hvordan I kan samarbejde om de får det bedre sammen - kan jo være de skulle have et par legeaftaler. Og hvis ikke det er den vej, så måske tage fat i læreren men først skal I tale sammen. Og ja ved det er svært men bedre at tale end lade den fare.....

hekran skriver:

Da jeg hentede min søn fra skole i går, kom en mor hen til mig og fortalte, at hendes søn havde været rigtig ked af det, fordi min søn havde sagt til ham, at han var den dummeste i klassen - et par gange.

Jeg blev nærmest forskrækket, da min søn aldrig har nævnt noget om en konflikt med drengen. Vi aftalte bare, at jeg skulle nævne det overfor min søn og snakke med ham om, at man ikke siger sådan. 

Da vi kommer hjem, spørger jeg ind til drengen. Min søn bliver meget stille og begynder at fortælle, hvordan drengen bliver ved med at drille ham og vil bestemme, når de leger sammen. Han fortalte også, at han havde kaldt ham 'dum' og vi blev enige om, at det ikke skulle ske mere.

Var det så det? Jeg blev noget overrasket af moren, da jeg ved, at min dreng er meget konfliktsky og helst vælger at gå sin vej, hvis noget negativt opstår. Derfor ved jeg, at han må have været noget provokeret, så jeg får lidt lyst til at forklare for moren, at han ikke var alene om konflikten, men måske skal jeg bare sluge den og lade det gå...?

Det er min ældste søn på 6, så jeg ikke oplevet det før. Men lyder det fornuftigt?

Jeg har ikke børn i den alder, så taler ikke af erfaring.

Men jeg ville nok lade den ligge med moren og i stedet tage en stille og rolig snak med læreren hvor du beskriver din søns version af sagen. Og så høre læreren om ikke h*n lige vil være opmærksom på om situationen eskalerer.

Jeg ville ik gøre mere ved det lige nu. 

Opstår der problemer fremover, ville jeg tage en snak med læren, omkring skolens holdning til mobning. Vh stine

Jeg ville være meget klar og tydelig over for mit barn, der skulle have at vide, at man IKKE kalder nogen for dum. Lige meget, hvor dumme man synes de er. Og også klart og tydeligt fortælle, at jeg selvfølgelig forstår den frustration, han oplever, når det andet barn heller ikke opfører sig pænt. Men derfor skal man altid selv opføre sig pænt. Bare fordi nogen er dumme, må man ikke selv blive dum. Så er det bedre, at forklare problemet til barnet og evt. også til en voksen i den alder. "Jeg synes ikke det er sjovt at lege med dig, når du altid bestemmer. Jeg har også lyst til at bestemme nogen gange". Det virker nok ikke, men så skal barnet lære at hive fat i en voksen, i stedet for selv at kalde den anden dum.

Når du har gjort det helt klart, så synes jeg at du skal snakke med den anden mor, og sige at du har taget en seriøs snak med dit barn om at drille andre, men at dit barn var enormt ked af det, da han mente at det var gensidigt. Og om hun ville snakke med sit barn om det - og derefter kunne du foreslå at I laver en legeaftale, hvor de kunne have det sjovt og hyggeligt sammen igen.

Du kan evt. også nævne problemet for klasselæren, der kan være opmærksom på situationerne, og gribe ind hvis nødvendigt.

hekran skriver:

Da jeg hentede min søn fra skole i går, kom en mor hen til mig og fortalte, at hendes søn havde været rigtig ked af det, fordi min søn havde sagt til ham, at han var den dummeste i klassen - et par gange.

Jeg blev nærmest forskrækket, da min søn aldrig har nævnt noget om en konflikt med drengen. Vi aftalte bare, at jeg skulle nævne det overfor min søn og snakke med ham om, at man ikke siger sådan. 

Da vi kommer hjem, spørger jeg ind til drengen. Min søn bliver meget stille og begynder at fortælle, hvordan drengen bliver ved med at drille ham og vil bestemme, når de leger sammen. Han fortalte også, at han havde kaldt ham 'dum' og vi blev enige om, at det ikke skulle ske mere.

Var det så det? Jeg blev noget overrasket af moren, da jeg ved, at min dreng er meget konfliktsky og helst vælger at gå sin vej, hvis noget negativt opstår. Derfor ved jeg, at han må have været noget provokeret, så jeg får lidt lyst til at forklare for moren, at han ikke var alene om konflikten, men måske skal jeg bare sluge den og lade det gå...?

Det er min ældste søn på 6, så jeg ikke oplevet det før. Men lyder det fornuftigt?

Jeg ville snakke med den anden mor, for hvis hendes søn gør det samme,så stopper den jo ikke bare fordi du har snakket med din søn.
Tag en fornuftig snak og se om I ikke kan blive enige om hvordan I begge skal takle situationen og tale med jeres sønner 

Tusind tak for jeres input. Umiddelbart lader jeg den ligge. Jeg har snakket med min søn og har tænkt mig lige at høre læreren ad, hvordan han opfatter deres dynamik. Hvis der ikke sker mere, så behøver jeg måske ikke sige mere til moren. Det har nok også krævet lidt af hende at henvende sig til mig.
Vi håber på et par glade drenge. Min søn har også for nyligt spurgt, om ikke de snart kunne lege sammen

hekran skriver:

Tusind tak for jeres input. Umiddelbart lader jeg den ligge. Jeg har snakket med min søn og har tænkt mig lige at høre læreren ad, hvordan han opfatter deres dynamik. Hvis der ikke sker mere, så behøver jeg måske ikke sige mere til moren. Det har nok også krævet lidt af hende at henvende sig til mig.
Vi håber på et par glade drenge. Min søn har også for nyligt spurgt, om ikke de snart kunne lege sammen

Som lærer vil jeg sige, at jo det er skønt at man hører om konflikter og kan være obs og man er det også meget gerne. Men jeg vil altid opfordre til at forældrene kontakter hinanden, de skal jo immervæk gå i skole sammen i 10 år og dermed skal man også være forældre sammen i 10 år og jo nemmere det er at kontakte og tale sammen jo bedre for hele klassen. Min erfaring er, at der hvor forældrene "klarer" en del selv, hvor børnene kan se de taler sammen og hvor man feks. Vælger at lave legeaftaler osv der går det hurtigere i sig selv igen, end der hvor det "kun" er via læreren og i klassen.

Derfor er mit råd man da altid kan ringe til hinanden, man skal bare huske det er svært at få at vide ens lille pus ikke opfører sig eksemplarisk altid og derfor skal det være med den lette stemning og ikke en: nu har dit barn også....! Men en: nu tog jeg en snak og kan forstå de begge får gjort nogen dumme ting så derfor tænkte jeg på, hvad om vi begge tog en snak med vores sønner, lavede en legeaftale, bad lærer og SFO være obs og så lige talte sammen igen om et par uger???