Kort fortalt (til dem, der ikke har læst alle mine forrige tråde
): Jeg havde ÆL d. 31., 6 dage efter, altså d. 6., fik jeg en mindre frisk blødning med lidt klumper i. Har siden da haft nogle enkelte små friske blødninger, lyserødt og brunt udflåd, men ikke noget, der har krævet bind eller er kommet på trusseindlægget. Har haft en del symptomer (niv og jag, oppustet, øm lænd, dårlig søvn, uro i kroppen, underlige drømme, forpustet, træt i kroppen, ømme brystvorter og en fornemmelse af, at mælken løber til).
Jeg havde egentlig opgivet håbet om graviditet ud fra mine blødninger, og blev i dag lettet, da jeg blev meget uppustet og fik en tyngende fornemmelse i underlivet. Var på toilettet og kunne konstatere en stor mængde udflåd med mens-lignende blod i. Men det er ikke blevet til mere end det, der er stadig lidt gammelt blod i min udflåd, og der er mere udflåd end normalt.
Jeg har som sagt hele dagen gået og forventet mens, selv om underlivet er vendt tilbage til niv og jag ind imellem (ikke som ved mens), MEN:
De sidste to dage har mine brystvorter været MEGET følsomme og ømme, og da jeg for lidt siden var ude at og tjekke dem, føltes de lidt fugtige, og da jeg klemte på dem, kom der en dråbe ud!
Samme farve og konsistens som tynd mælk...
Nu er mit spørgsmål så: kan man psyke sin krop i så høj en grad, at man ligefrem producerer mælk??!! (hvilket jeg også synes er lidt mærkeligt sker lige i dag, hvor jeg faktisk har været fuldt overbevist om, at mens kom!)
Efter lidt søgen på nettet, er jeg også blevet bekymret for cyster, som under alle omstændigheder kontakter jeg lægen i morgen!