Så kan jeg "melde mig ind i klubben" LANGT

Det er jeg ked af at høre! Du får lige en masse krammere 

Men jeg kender ikke nogen der klarer det flottere end dig! Du er en fantastisk mor, og jeg er sikker på det hele nok skal flaske sig som enlig mor! Du har mig tæt på, og jeg er klar til at hjælpe så godt som jeg kan!! 

AnthonsMor skriver:

Ja.. Det er lige hvad jeg kan..

Mit liv er ramlet sammen, Anthons far har forladt os.. Jeg kan slet ikke beskrive det hul jeg har i hjertet - på trods af, at det nok er det bedste for os alle 3..

Han har aldrig rigtig deltaget i forældrelivet, så jeg har stået en del alene med Anthon, jeg har altid haft ham hjemme i weekenderne, hvor D så kunne gå ud og drikke, være ung og have det sjovt med sine venner.. Alt i mens jeg sad hjemme med en ked dreng..

Selvom det har været på den måde har jeg det svært, jeg har det svært ved, at Anthon ikke skal vokse op sammen med sin far, han skal selvfølgelig se ham, men ikke hver dag.. jeg kommer selv fra en meget sammentømret familie, hvor der kun er få skilsmisser, og mine forældre bor stadig sammen og er gift og det hele, så jeg kan slet ikke forstå, at jeg nu skal være enlig mor..

Vi skal til at finde noget nyt at bo i, så jeg skal søge hjælp på kommunen til indskud, og der er bare så mange andre ting man skal holde styr på, og det stresser mig.. Anthon er utrolig mærket af, at jeg er ked af det, og det ser jeg i, at han spiser mindre end han plejer, han græder mere end han plejer og han har brug for mere mor krammere.. Han sover i sengen sammen med mig hele natten, ellers får jeg ingen søvn, fordi han vågner hele tiden og græder..

Jeg er træt af det hele, jeg synes det hele er noget lort og f*ck alt! - Men så har jeg den her dejlige lille solstråle, der skinner igennem mine meget mørke skyer omkring mit hoved, og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.. 

 

Ja.. Jeg ville jo intet med det her.. Jeg ville bare ud med det..

AnthonsMor skriver:

Ja.. Det er lige hvad jeg kan..

Mit liv er ramlet sammen, Anthons far har forladt os.. Jeg kan slet ikke beskrive det hul jeg har i hjertet - på trods af, at det nok er det bedste for os alle 3..

Han har aldrig rigtig deltaget i forældrelivet, så jeg har stået en del alene med Anthon, jeg har altid haft ham hjemme i weekenderne, hvor D så kunne gå ud og drikke, være ung og have det sjovt med sine venner.. Alt i mens jeg sad hjemme med en ked dreng..

Selvom det har været på den måde har jeg det svært, jeg har det svært ved, at Anthon ikke skal vokse op sammen med sin far, han skal selvfølgelig se ham, men ikke hver dag.. jeg kommer selv fra en meget sammentømret familie, hvor der kun er få skilsmisser, og mine forældre bor stadig sammen og er gift og det hele, så jeg kan slet ikke forstå, at jeg nu skal være enlig mor..

Vi skal til at finde noget nyt at bo i, så jeg skal søge hjælp på kommunen til indskud, og der er bare så mange andre ting man skal holde styr på, og det stresser mig.. Anthon er utrolig mærket af, at jeg er ked af det, og det ser jeg i, at han spiser mindre end han plejer, han græder mere end han plejer og han har brug for mere mor krammere.. Han sover i sengen sammen med mig hele natten, ellers får jeg ingen søvn, fordi han vågner hele tiden og græder..

Jeg er træt af det hele, jeg synes det hele er noget lort og f*ck alt! - Men så har jeg den her dejlige lille solstråle, der skinner igennem mine meget mørke skyer omkring mit hoved, og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.. 

 

Ja.. Jeg ville jo intet med det her.. Jeg ville bare ud med det..

åh nej dog søde, det jeg virkelig ked af at høre!!!!

du må ENDELIG sige til hvis der er noget jeg kan gøre

AnthonsMor skriver:

Ja.. Det er lige hvad jeg kan..

Mit liv er ramlet sammen, Anthons far har forladt os.. Jeg kan slet ikke beskrive det hul jeg har i hjertet - på trods af, at det nok er det bedste for os alle 3..

Han har aldrig rigtig deltaget i forældrelivet, så jeg har stået en del alene med Anthon, jeg har altid haft ham hjemme i weekenderne, hvor D så kunne gå ud og drikke, være ung og have det sjovt med sine venner.. Alt i mens jeg sad hjemme med en ked dreng..

Selvom det har været på den måde har jeg det svært, jeg har det svært ved, at Anthon ikke skal vokse op sammen med sin far, han skal selvfølgelig se ham, men ikke hver dag.. jeg kommer selv fra en meget sammentømret familie, hvor der kun er få skilsmisser, og mine forældre bor stadig sammen og er gift og det hele, så jeg kan slet ikke forstå, at jeg nu skal være enlig mor..

Vi skal til at finde noget nyt at bo i, så jeg skal søge hjælp på kommunen til indskud, og der er bare så mange andre ting man skal holde styr på, og det stresser mig.. Anthon er utrolig mærket af, at jeg er ked af det, og det ser jeg i, at han spiser mindre end han plejer, han græder mere end han plejer og han har brug for mere mor krammere.. Han sover i sengen sammen med mig hele natten, ellers får jeg ingen søvn, fordi han vågner hele tiden og græder..

Jeg er træt af det hele, jeg synes det hele er noget lort og f*ck alt! - Men så har jeg den her dejlige lille solstråle, der skinner igennem mine meget mørke skyer omkring mit hoved, og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.. 

 

Ja.. Jeg ville jo intet med det her.. Jeg ville bare ud med det..

Jeg LOVER dig det bliver nemmere... Selvom det er hårdt lige nu så klarer du det