"baby 4,5 måned, søvnrytnme og madrytme."
Hej Lisbeth
Jeg skriver til dig, fordi jeg håber du kan give mig nogle råd i forhold til min datter, Anna, på 4,5 måneder.
Helt grundlæggende handler det nok mest om søvn både om dagen og om natten. Og lidt om mad.
Først lidt om hende:
Anna er en glad, nysgerrig baby, der elsker at der sker noget. Hun er ret utålmodig og brokker sig, hvis ikke der sker noget, hun får fuld opmærksomhed eller lige er i sit es. Hun sover ikke særlig meget. Det har hun aldrig gjort. Den første måned var hun ret ked af det og svær at trøste (som vores første dreng). Jeg tror det har noget at gøre med maven pga min mælk og overproduktion. Efter 5 uger var hun faktisk ikke rigtig ked af det mere, kun ved træthed, sult, overstimulation. Dejligt. Men hun sov stadig ikke bedre.
Og så havde hun svært ved at falde i søvn. Vi besluttede, i samråd med sundhedsplejersken, at lære hende at blive puttet i liften i stedet for vores arme. Hun startede med at græde 20-25 min mens vi aede hende og snakkede med hende. Det aftog hurtigt og de gode dage varer det 15 sekunder med gråd, nogle dårlige dage 10 min med ed gråd. Vi gør det samme hver gang og hun sover stadig i liften (hun er ikke så stor)
Anna har altid haft en had/kærlighads forhold til mad. Hun tog ikke nok på af min mælk, så vi fik af vide af SP, at vi skulle gå over til flaske. Der er vi så nu. Først nu har vi afslappede stunder ved flasken og hun spiser regelmæssigt med ca 3 timers mellemrum. Ca 110 - 160 ml af gangen. Ellers har hun tidligere nægtet at spise (både ved mig og ved flasken) i mange timer og først nogle gange efter 7 timer om dagen ville hun spise. Mange flasker har været indledt med skrig og skrål, indtil hun kom i gang. Hun gider ikke spise, hvis ikke hun er rigtig sulten.
I en lang periode har nætterne været således:
Putning omkring kl 19. -19.30 (Hun far nattøj på og vi synger godnat sang) Hun bliver puttet i liften (på sit eget værelse) og nogle dage tager det 1 minut og andre dage 10 min.
Hun vågner omkring kl 22-23 og får en flaske. Sover igen (Det har været en lang øvelse at få hende til at sove videre efter mad om natten, men det fungerer for det meste nu)
Kl. 1-2 vågner hun igen og får mad. Og sover for det meste videre igen.
Kl. 5-6 vågner hun helt op og er frisk. Har ofte skidt og bliver skiftet.
Dagene forløber derefter ofte således:
Selvom hun vågner tidligt, så vil hun ikke have mad før ca 6 timer efter sidste flaske om natten.
Flaske ved 8 tiden.
Generelt sover hun, når hun har været vågen 2-3 timer. Og spiser hver 3. time. Hun sover som regel 30-35 min måske 4 gange om dagen. og er vågen og glad bagefter. Når hun vågner og græder kan jeg nogle gange få hende til at sove videre i mine arme. Men det sker måske 1 ud af 10 gange. Jeg har prøve at trille hende i barnevognen og de fleste gange vågner hun efter 30-35 min. Enkelte gange kan jeg få hende til at sove længere, men så vågner hun sekundet jeg stopper vognen.
Mange taler om at få en rytme. Men jeg har svært ved at gøre andet end ovenstående, fordi hun nægter at spise, når hun ikke er meget sulten. Vi har prøvet i nogle uger med grød omrking 12 tiden hver dag. Hun spytter det ud, men er begyndt at smage på det. Hun begynder at smage på ting, men gider ikke rigtig spise det. Vil hellere røre ved det. Jeg kan jo åbenbart ikke få hende til at sove længere, selvom jeg gør mig meget umage med det og heller ikke trække hende ret lang tid, når hun er træt.
Så spørgsmål 1: Hvordan får jeg hende til at sove mere om dagen?
Spørgsmål 2: Hvordan kan jeg give hende en rytme?
De sidste 3 dage har hun vågnet midt om natten (kl 2, kl 24, kl 3) og været pivvågen. Med pludrelyde og hvin. Vi tager hende ikke op, men en af os går med hende og liften i et andet rum, så den anden kan sove. Derfra skiftevis pludrer hun så, sover/er stille måske 1-20 min og sådan går det resten af natten. Jeg kan ikke holde det og er sur/tvær, fordi jeg ikke kan nå at sove om dagen.
Spørgsmål 3: Hvad gør jeg når hun er sådan? Kan det virkelig passe, at hun ikke er træt? (Hun sover ikke mere om dagen efter disse nætter) Jeg kan ikke holde til det.
Jeg håber du kan hjælpe og finde overblikket i dette langt indlæg.
Marie
Lisbeths svar
Hej Marie !
jeg kan godt forstå du er træt.du er meget oppe både nat og dag.Det lyder som en uholdbar situation, som du skal have noget hjælp til.
Din sundhedsplejerske har været inde over. har din læge mon også?
Jeg vil meget gerne uddybe dine spørgsmål, men har behov for yderligere oplysninger. Hvis du sender dem, så svarer jeg mere udførligt.
jeg har brug for hendes fødselsvægt, og om hun blev født til terminen..
Hvad er vægt og længde nu?Hvilken slags MMe får hun,Er hun god til at bøvse?. Gylper hun, ?
Har der været opkastninger.?
Virker maven spændt af og til ?
Du skriver hun har afføring, er den normal eller giver du laktulose.?
Hun lyder som et glad aktivt barn, alligvel ville det være godt for hende og dig. hun måske kunne spise lidt mere og dermed sove bedre..
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk