Ingen følelser for min kæreste :/

Hej i skønne mennesker

Jeg har brug for nogle råd eller noget viden om hvad der lige sker.

Jeg er 7+2, og har den sidste uges tid oplevet at mine følelser for kæresten er ikke-eksisterende. Jeg sidder nogen gange og tænker at jeg helst har lyst til at opdrage barnet selv uden hans hjælp. 

Han skal derudover heller ikke røre ved mig, eller kysse mig, det har jeg heller ikke lyst til. Det skal lige siges at jeg døjer meget med træthed og en enorm kvalme + opkast. 

Jeg gider faktisk heller ikke resten af min familie, de skal helst heller ikke snakke til mig eller kommentere min graviditet. 

Jeg ved ikke hvad der sker? For bare nogle uger siden var jeg vildt forelsket i min kæreste, og var rigtig glad for min familie, nu har jeg det bare som om at de alle kan rende mig, og den følelse har jeg det ærlig talt ikke godt med

Det kunne godt lyde som hormonerne der raser i din krop. Det er også kommet bag på mig mange gange hvor meget de kan "ændre" en. Jeg kan sidde og kigge på min kæreste og tænke på hvor fantastisk han er og hvor taknemmelig jeg er for ham. 2 minutter efter kan jeg råbe og skrige ham op i hovedet og fortælle ham om alle de ting jeg er utilfreds med.. og jeg kan stortude og kun tænke på hvor forfærdeligt jeg har det.. og jeg kan desværre ikke se hvor galt det er før jeg får slappet af og kommer til fornuft igen. Og sådan har det faktisk været gennem hele min graviditet.. Vores forhold er virkelig kommet på prøve!

Men jeg tænker lidt, at når det også er din familie det går ud over så kunne det meget vel være hormonerne der har "overtaget" din krop. Og det er bestemt ikke rart, men jeg trøster mig med at det går over når baby kommer ud til os

Det er meget normalt at gå og få andre følelser for dem rundt om dig, men det ville være en god ide at prøve at arbejde lidt med det. Hvad er det ved din kæreste og din familie, der kan gøre det? Virker de anderledes, og hvis ja så snak med dem om det.
I nogle tilfælde kan der være grund til det. Jeg blev mor som ung, og mine forældre var det modsatte af støttende, så var klart at jeg ikke brød mig om dem og ikke ville være sammen med dem, men jeg prøvede at snakke med dem, og ville være en rigtigt god ide at prøve at gøre.
Hvis ikke der endelig er en reel grund ville det være en god ide at prøve at snakke med en professionel omkring det, for stopper ikke bare når du har født, der kan det faktisk blive værre, da der er en bette at holde øje med.
Jeg håber at det kunne hjælpe lidt og tillykke med graviditeten.

Når du også har det sådan med din familie lyder det til at det ikke har noget med kæresten at gøre..

kunne du evt. have fået en depression? Kan du føle glæde ved noget overhoved? 

Jeg ville for alt i verden ikke råde dig til at gå fra kæresten lige nu.. Tror du vil fortryde det senere når du igen er ovenpå..

Og til den tid er han måske kommet videre og det er for sent. Syntes bestemt du skal snakke med din læge eller jordmoder og fortælle at du oplever dette skift i at være glad for manden og familien til at de slet intet betyder.

Derudover er det nok bedst at du fortæller din kæreste hvordan du har det og at det skyldes noget i dig og ikke ham for det lyder det ikke til.. Så kan han undgå at gøre det værre og du/I kan arbejde med at du kan få det bedre...

 

 

 

 

 

 

Tror det er meget normalt, især når man er rigtig dårlig du har masser af hormoner der fiser rund i kroppen og på et tidspunkt skal det nok blive bedre igen

Jeg havde i mine 2 første graviditeter og især den 1, kvalme/opkast og kunne ikke tåle lugten af bla kaffe, stegt gris( på nær bacon) og min mand, kunne ikke klare lugten af ham og gik heldigvis over igen

Anonym skriver:

Hej i skønne mennesker

Jeg har brug for nogle råd eller noget viden om hvad der lige sker.

Jeg er 7+2, og har den sidste uges tid oplevet at mine følelser for kæresten er ikke-eksisterende. Jeg sidder nogen gange og tænker at jeg helst har lyst til at opdrage barnet selv uden hans hjælp. 

Han skal derudover heller ikke røre ved mig, eller kysse mig, det har jeg heller ikke lyst til. Det skal lige siges at jeg døjer meget med træthed og en enorm kvalme + opkast. 

Jeg gider faktisk heller ikke resten af min familie, de skal helst heller ikke snakke til mig eller kommentere min graviditet. 

Jeg ved ikke hvad der sker? For bare nogle uger siden var jeg vildt forelsket i min kæreste, og var rigtig glad for min familie, nu har jeg det bare som om at de alle kan rende mig, og den følelse har jeg det ærlig talt ikke godt med

Sådan havde jeg det da jeg var gravid sidste gang, jeg magtede SLET ikke min søns far og han når han viste mig omsorg og kærlighed havde jeg mest lyst til bare at skubbe ham langt væk - det er virkelig ikke sjovt for man får jo rigtig dårlig samvittighed

Men snak med ham om det og forklar at du jo ikke har 100% kontrol over dine følelser - håber i hvert fald i finder ud af det

Anonym skriver:

Hej i skønne mennesker

Jeg har brug for nogle råd eller noget viden om hvad der lige sker.

Jeg er 7+2, og har den sidste uges tid oplevet at mine følelser for kæresten er ikke-eksisterende. Jeg sidder nogen gange og tænker at jeg helst har lyst til at opdrage barnet selv uden hans hjælp. 

Han skal derudover heller ikke røre ved mig, eller kysse mig, det har jeg heller ikke lyst til. Det skal lige siges at jeg døjer meget med træthed og en enorm kvalme + opkast. 

Jeg gider faktisk heller ikke resten af min familie, de skal helst heller ikke snakke til mig eller kommentere min graviditet. 

Jeg ved ikke hvad der sker? For bare nogle uger siden var jeg vildt forelsket i min kæreste, og var rigtig glad for min familie, nu har jeg det bare som om at de alle kan rende mig, og den følelse har jeg det ærlig talt ikke godt med

Det er helt normalt.
Jeg svinger mellem at elske min kæreste højere end nogensinde og dagen efter kunne jeg ikke være mere ligeglad med om han fandtes eller ej.
Det var værst de første par uger af min graviditet, så det passer nok meget godt med hvor du er nu
Prøv at undgå situationer hvor I kunne komme op at skændes, og fortæl ham at du har det skidt/kvalme osv og derfor ikke har lyst til at han skal røre ved dig.
Lad endelig være med at sige at det er fordi du ikke har lyst til at han skal gøre det, for det er jo forhåbentlig midlertidigt, og han forstår jo på ingen måde hvilke humørændringer du gennemgår
Slå koldt vand i blodet og vær god ved dig selv
Og tillykke med graviditeten

Anonym skriver:

Hej i skønne mennesker

Jeg har brug for nogle råd eller noget viden om hvad der lige sker.

Jeg er 7+2, og har den sidste uges tid oplevet at mine følelser for kæresten er ikke-eksisterende. Jeg sidder nogen gange og tænker at jeg helst har lyst til at opdrage barnet selv uden hans hjælp. 

Han skal derudover heller ikke røre ved mig, eller kysse mig, det har jeg heller ikke lyst til. Det skal lige siges at jeg døjer meget med træthed og en enorm kvalme + opkast. 

Jeg gider faktisk heller ikke resten af min familie, de skal helst heller ikke snakke til mig eller kommentere min graviditet. 

Jeg ved ikke hvad der sker? For bare nogle uger siden var jeg vildt forelsket i min kæreste, og var rigtig glad for min familie, nu har jeg det bare som om at de alle kan rende mig, og den følelse har jeg det ærlig talt ikke godt med

Sådan har jeg også haft det, siden!

:/ mit er bare ikke blevet normalt igen..