Hun slår mig i frustration.... :-/

Min datter er 3 til februar og hun er den sidste måneds tid begyndt at slå mig når hun er sur over noget eller frustreret.. HUn gør det ikke med sin far og det er mega hårdt for hun høre ikke på mig når jeg siger nej..
Idag gjorde hun det to gange og tilsidst måtte vi sige nu det nok, og hun kom i seng vildt ked.. jeg var bare ved at tude over det  kan bare ikke lide det.. min kæreste puttede hende og hun faldt til ro inden hun sov.. men bare så skidt måde at slutte dage på 
Er der nogen som har erfaringer med det?

Den lykkelige skriver:

Min datter er 3 til februar og hun er den sidste måneds tid begyndt at slå mig når hun er sur over noget eller frustreret.. HUn gør det ikke med sin far og det er mega hårdt for hun høre ikke på mig når jeg siger nej..
Idag gjorde hun det to gange og tilsidst måtte vi sige nu det nok, og hun kom i seng vildt ked.. jeg var bare ved at tude over det  kan bare ikke lide det.. min kæreste puttede hende og hun faldt til ro inden hun sov.. men bare så skidt måde at slutte dage på 
Er der nogen som har erfaringer med det?

Den lykkelige skriver:

Min datter er 3 til februar og hun er den sidste måneds tid begyndt at slå mig når hun er sur over noget eller frustreret.. HUn gør det ikke med sin far og det er mega hårdt for hun høre ikke på mig når jeg siger nej..
Idag gjorde hun det to gange og tilsidst måtte vi sige nu det nok, og hun kom i seng vildt ked.. jeg var bare ved at tude over det  kan bare ikke lide det.. min kæreste puttede hende og hun faldt til ro inden hun sov.. men bare så skidt måde at slutte dage på 
Er der nogen som har erfaringer med det?

Først et , jeg ved præcis hvordan du har det.

Nu kender jeg ikke noget til jeres familie/job mm, men hos os er vores datter (lige blevet 3) også udad reagerende overfor mig.

Vi har samtalet med børnehaven og er kommet frem til at det bunder rigtig meget i at hun er langt mere sammen med sin far end med mig. (jeg er på arbejde 50-60timer/ugen, og far går hjemme)

Så jeg har skiftet taktik, så når hun bliver vred og sur giver jeg hende lov til at kalde mig dum mm. Hun har på en måde behov for at sige at hun savner mig, men uden at kunne sætte ord på.

Det er meget begrænset hvad hun har slået/bidt mig efter det.

Men det gør så ondt at man ikke slår til som mor, det er super hårdt......

FruStolpe skriver:

Først et , jeg ved præcis hvordan du har det.

Nu kender jeg ikke noget til jeres familie/job mm, men hos os er vores datter (lige blevet 3) også udad reagerende overfor mig.

Vi har samtalet med børnehaven og er kommet frem til at det bunder rigtig meget i at hun er langt mere sammen med sin far end med mig. (jeg er på arbejde 50-60timer/ugen, og far går hjemme)

Så jeg har skiftet taktik, så når hun bliver vred og sur giver jeg hende lov til at kalde mig dum mm. Hun har på en måde behov for at sige at hun savner mig, men uden at kunne sætte ord på.

Det er meget begrænset hvad hun har slået/bidt mig efter det.

Men det gør så ondt at man ikke slår til som mor, det er super hårdt......

Årh  også stort kram til dig.. 
Men her er det nok omvendt.. det er mig som er mest sammen med hende.. Hendes far er meget kontant og jeg er mere blød.. så nok der hvor det kommer hos os..  Men altså har svært ved at vide hvad jeg skal gøre når hun slår.. 
Hun er også begyndt at sige "det sjovt" når jeg bliver sur på hende osv  det sku frustrerende 

Pylle3 skriver:

Det kunne tyde på at far et mere tydlig i hans grænser overfor hende end du er og derfor gør hun som hun gør.

Det er ikke iorden - men det kan være tegn på frustration fra datterens side hvis hun ikke ved hvor hun har dig.

Ja det er lige præcis det.. min kæreste er mere kontant.. men det er mig som gør alt med hende.. står op om morgenen.. køre i dagpleje, henter, handler med, og mig som bader, putter osv osv.. Så tit har jeg måske længere lunte fordi jeg måske har kæmpet med hende hele dagen og nogen gange orker jeg bare ikke mere.. plus jeg jo er mere blød osv.. men det jo ikke i orden.. jeg må stå fast og viser hende grænsen osv.. men ved ikke hvordan vi bær os ad med det her.. hun griner også bare når man irettesætter og siger "det sjovt".. 

Den lykkelige skriver:

Ja det er lige præcis det.. min kæreste er mere kontant.. men det er mig som gør alt med hende.. står op om morgenen.. køre i dagpleje, henter, handler med, og mig som bader, putter osv osv.. Så tit har jeg måske længere lunte fordi jeg måske har kæmpet med hende hele dagen og nogen gange orker jeg bare ikke mere.. plus jeg jo er mere blød osv.. men det jo ikke i orden.. jeg må stå fast og viser hende grænsen osv.. men ved ikke hvordan vi bær os ad med det her.. hun griner også bare når man irettesætter og siger "det sjovt".. 

Pylle3 skriver:

Du skal vise hende at når du har sagt nej så mener du nej uanset om det er hvor lunten er lang el kort. For bukker du under og ændre mening når lunten er kort jamen så kan hun ikke hitte rede i hvis du så prøver at kæmpe kampen når lunten er lang. Giver det mening?

Ja helt sikkert.. men f.eks. til putning der siger jeg f.eks. "Nå, nu skal vi ud og have nattøj på".. Så siger hun "vi venter bare lidt".. og når vi så venter så har hun jo "vundet"..
Så nu er jeg begyndt at sige f.eks. "Når du har spist klementinen går vi ud", eller "når mickey mouse er færdig går vi ud".. også skal jeg jo også virkelig husle gøre det der.. men det kan jeg godt være dårlig til.. skal jeg jo så blive bedre til.. men hvis hun slår har jeg bare prøvet alt.. prøver jeg køre den der anerkendende pædagogik på hende hvor jeg går ned i hendes "højde", siger jeg kan se du ked/vred og forklare osv.. så køre hun helt op i en spids.. så ahr jeg sagt hårdt/konsekvent at det vil jeg simpelthen ikke have.. at det gør ondt og at man ikke må slå fordi det ikke er rart.. idag var hun simpelt hen så "provokerende" og blev ved og ved.. der endte hendes far med at tage hende og sige nu det nok, man slår iikke sin mor, nu det i seng og jeg har bare haft så ondt i maven over det 

Du kan også vende den om og sige, hun er  tryg ved dig så hun tør slå uden verden falder sammen - bare for du ikke skal vende det hele mod dig selv.

jeg tror det er enormt vigtigt at være tydelig omkring det at slå er uacceptabelt, men så også forklare eller endnu bedre vise hvad kan man så gøre når man er utilfreds for selv om man kun er 3 år har man ret til at være utilfreds med det de voksne bestemmer.

Du har allerede lært af din datter, du har lært du skal varsko hende før en aktivitet - du har lyttet til hende. 

Min kongstanke om alle børn er de vil opføre sig godt, men nogen gange er de dybt frustrerede så de ikke kan, nogen gange ved de simpelthen ikke hvad der forventes af dem og de falder tilbage til mere eller mindre hensigtsmæssigt handlingsmønstre. Jeg arbejder meget med (når jeg er overskudsmor og altid som lærer) at sætte fokus på hvad jeg forventer, dvs jeg fortæller de positive regler og ikke de negative. alla jeg straffer ikke når de slår, men belønner når de ikke slår - det behøver kkke være belønning kan være anerkendelse - jeg italesætter det gode de gør frem for det dårlige. Ved ikke om det er en mulighed for jer.