Ældste barn autist - skal vi stoppe nu?

Hej derude...

Vi har 3 dejlige børn, dreng 6½ år (autist), pige 2½ år og dreng 9½ mdr... Vi har egentlig altid snakket om en nr. 4, men efter en hård dag med ældste barn igår, snakkede vi om at stoppe der.. Det er jo ikke den første hårde dag med ham, og heller ikke den sidste... Hvad ville I gøre?

Anonym skriver:

Hej derude...

Vi har 3 dejlige børn, dreng 6½ år (autist), pige 2½ år og dreng 9½ mdr... Vi har egentlig altid snakket om en nr. 4, men efter en hård dag med ældste barn igår, snakkede vi om at stoppe der.. Det er jo ikke den første hårde dag med ham, og heller ikke den sidste... Hvad ville I gøre?

Det kan jeg på ingen måde bedømme...

For hvad er en hård dag... En hård dag for mig er helt sikkert heller ikke det samme som for dig...

hvordan i fungere som forældre din mand og du og fordeler opgaverne er jo heller ikke til at se...
Hvordan jeres arbejde/fritid passer sammen.


ville gerne jeg kunne sige det ene eller andet, men vil sige der er alt for mange faktorer der spiller ind her...

det kan kun i bedømme...

Jeg vil ikke bedømme, hvad I skal gøre. I kender jeres børn, og ved også bedst selv, hvad I kan holde til. Det kommer jo også an på, hvilken form for autisme og hvordan det påvirker hans og jeres hverdag.

Som storesøster til en lillebror med autisme (gennemgribende udviklingsforstyrrelse) ville jeg stoppe ved nummer tre. Han er og har altid været et barn med specielle behov, og det fylder rigtig meget i en familie, også for søskende.

Du skal være velkommen til at spørge ind

Anonym skriver:

Hej derude...

Vi har 3 dejlige børn, dreng 6½ år (autist), pige 2½ år og dreng 9½ mdr... Vi har egentlig altid snakket om en nr. 4, men efter en hård dag med ældste barn igår, snakkede vi om at stoppe der.. Det er jo ikke den første hårde dag med ham, og heller ikke den sidste... Hvad ville I gøre?

Jeg ville vente og se tiden an et par år og så tage den endelige beslutning dér.

Jeg ville stoppe. Tre børn er både en gave og en ordentlig mundfuld, og når et af børnene har særlige udfordringer - og giver familien særlige udfordringer - ville jeg koncentrere mig om at bruge mit overskud på de tre. Også, fordi vi aldrig kan vide, om udfordringerne vokser med tiden - og fordi, der også skal være overskud, hvis et af de to andre børn kommer i vanskeligheder eller bare har behov for intensiv omsorg periodevis eller permanent. 

Teenagetiden trækker virkelig tænder ud og kan byde på helt uforudsete og massive problematikker både for jeres ældste og de to andre. I dit sted ville jeg i hvert fald tænke 8-10 år frem i tiden og prøve at se for mig, hvordan dén periode vil kunne forløbe med "bare" tre børn. 

Uha den er svær... Det kan jeg virkelig ikke sige dig, det kommer jo helt an på hvordan jeres hverdag, jeres overskud og hvordan jeres liv ser ud om 5-10 år? Og det er der ingen herinde der kan svare på, men da I er forældre til børnene, så er I bestemt de aller-allerbedste til at vurdere hvordan jeres hverdag vil se ud med en ekstra lille én... Jeg tror ikke at jeg ville kunne holde til det og jeg tror virkelig det ville være unfair overfor de andre børn som stadig er så små at de ikke forstår hvorfor storebror opfører sig som han gør og at babyen hele tiden skriger... Men det er MIN holdning, jeg vil så absolut ikke gøre mig til dommer overfor hvilke udfordringer I kan klare som familie.. Men tænk jer godt om og ikke kun for jeres egen skyld.

 

Faktum er jo bare at en autist tager lidt ekstra.. Umiddelbart Lan jeg godt sætte mig ind i at ville have fire børn, for ih hvor er de tra jeg har lækre.
Men, havde jeg et autistisk barn ville jeg stoppe nu hvis i synes det er lidt hårdt. For barn nr fire gør ikke tingene nemmere. Og husk på at barn nr fire også kan diagnoser der vil kræve ekstra...men de vil i så ikke have noge ekstra at give. I længden tænker jeg i måske vil stå og føle i ikke er der 100 % for jeres børn. Og den følelse er grim at stå med. For man sætter jo netop børnene til verden for a give dem det gode liv, den gode opvækst og den tid og kærlighed de fortjener.
Kender familier med tre-fire børn der kæmper sig igennem nogle af dagene.... Som smider sig så trætte ned i sofaen kl 20 a de knap snakker sammen men der er også familier der bare kører derud af med 130 i timer og stadig føler et enormt overskud...men der er ikke største delen.
I skal naturligvis gøre som i føler for, men, gør det fordi det er det eneste rigtige for jeres familie som helhed og ikke fordi i er "skrukke". Når man har børn med særlige behov, så skal man huske at dele tiden op så alle børn kommer til at føle den samme kærlighed og opmærksomhed og ikke føler at forældrene hverken har tiden eller energien til dem. en stor beslutning, helt sikkert.

Jeg ville sætte tanken på standby i 2-3 år... Det gør jo intet med en lidt større aldersforskel.

Anonym skriver:

Hej derude...

Vi har 3 dejlige børn, dreng 6½ år (autist), pige 2½ år og dreng 9½ mdr... Vi har egentlig altid snakket om en nr. 4, men efter en hård dag med ældste barn igår, snakkede vi om at stoppe der.. Det er jo ikke den første hårde dag med ham, og heller ikke den sidste... Hvad ville I gøre?

det kommer meget and å hvor meget overskud i har, og hvor mange dårlige dage der er,

vi har en søn (7 år) der er letter mental retaderet og lider af selektiv mutisme, også har vi en datter på 6 år

min man har ønsket en 3, siden freja var helt lille, og jeg har ønsket en til da hun var omkring 2 år, men vi har indtil videre valgt kun at have de 2, da lucas har haft mange perioder med dårlige dage og jeg har en depression, så over skuet har ikke været der til en til, og jeg ser også sådan på det, at hvis vi skal have en til så skal vi være forberedt på, at vi kan få en til som kræver noget ekstra, og det ville jeg ikke kunne byde min datter da hun bliver til side sat meget i forvejen

håber du kan bruge mine overvejelser til noget men som sagt kommer det an på rigtig mange ting