Dette her indlæg er rent klynk ..

jeg ved virkelig ikke hvad der skal ske med mig!!

jeg har gået hjemme på kontanthjælp i 3 år med praktikker indmellem men de er blevet afbrudt fordi jeg har en del at slås med..

jeg har dårlige knæ

dårligt syn.

en leversygdom som ikke kan kures men holdes i behandling.

men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre sidder foran pc hele dagen kommer ikke ud.. har ikke lyst til at gå ud blandt andre mennesker. jeg har det bedst herhjemme selv om jeg keder mig.. jeg har ikke overskud til at handle eller gå ture eller noget hvilket medføre jeg faktisk sjælendt er ude...

jeg har svært ved at få gjordt tingene herhjemme også 

jeg er konstant træt  

jeg spiser som jeg plejre så ikke det der er galt..

men kan ikke overskue hvad der skal ske med mit liv kan ikke se meningen med det...

min kæreste er også på kh og vi er kun 10000 kr tilsammen nu og nu skære regeringen os ydeliger 700 kr fra 1/1/14 jeg kan virkelig ikke finde ud af hvordan jeg kommer i arbejde

jeg er ikke i stand til at tage uddannelse da jeg ikke har noget fra skolen overhoved så skal starte på rigtig lavt nivea og det har jeg ikke overskud til...

jeg er selv bange for jeg har en depression men tør ikke gå til lægen for er bange for at blive smidt på lykkepiller hvilket jeg har hørt man tager ekstremt meget på af og det vil gøre mig endnu mere deprimeret...mit hurmør går rigtig meget udover min kæreste.. og min venner for har ikke overskud til at være sammen med dem  tror i nogensinde jeg kommer ud af denne fase og får et aktivt liv? 

jeg føler selv at jeg er på bunden.. 

jeg er rigtig tit deprimeret og tænker tit over hvorfor jeg overhoved lever(tænker ikke på selvmord) så langt ude er jeg dog ikke. jeg er bare en dovenskid der ikke overskuer at lave noget som helst 

Puha, det lyder ikke nemt.

Synes du skal tage til lægen. Det er ikke godt for dig at have det sådan. Og kan i sidste ende også gå ud over dit forhold. 

Det kunne godt lyde som en depression. Mange klarer sig uden "lykkepiller", din læge kan eller henvise til en der kan, give dig nogle fif til hvordan du kan stimulere de steder i hjernen, der skaber glæde. Ligesom antidepressive kan. Er ikke sikkert det virker på dig, men det er da et forsøg værd. Bl.a. lyslamper, mørk chokolade og nødder har vist sig at have en virkning.

Men så kan jeg altså sige at jeg var  på "lykkepiller" i 3/4 år, og tog ikke på Tværtimod tror jeg at jeg tabte mig. SÅ den del skal du altså ikke spekullere i. Det er trods alt vigtigere at dit sind har det godt. Selv om du ikke har selvmordstanker nu, kan de pludselig opstå! 

Jeg har en farmor og en far der begik selvmord. Så er af den opfattelse, at man skal gøre noget før det er for sent!

Kæmpe kram til dig. Håber du har et netværk der kan tage sig af dig!

Happiness skriver:

Puha, det lyder ikke nemt.

Synes du skal tage til lægen. Det er ikke godt for dig at have det sådan. Og kan i sidste ende også gå ud over dit forhold. 

Det kunne godt lyde som en depression. Mange klarer sig uden "lykkepiller", din læge kan eller henvise til en der kan, give dig nogle fif til hvordan du kan stimulere de steder i hjernen, der skaber glæde. Ligesom antidepressive kan. Er ikke sikkert det virker på dig, men det er da et forsøg værd. Bl.a. lyslamper, mørk chokolade og nødder har vist sig at have en virkning.

Men så kan jeg altså sige at jeg var  på "lykkepiller" i 3/4 år, og tog ikke på Tværtimod tror jeg at jeg tabte mig. SÅ den del skal du altså ikke spekullere i. Det er trods alt vigtigere at dit sind har det godt. Selv om du ikke har selvmordstanker nu, kan de pludselig opstå! 

Jeg har en farmor og en far der begik selvmord. Så er af den opfattelse, at man skal gøre noget før det er for sent!

Kæmpe kram til dig. Håber du har et netværk der kan tage sig af dig!

Tak for svar.

du har nok ret jeg burde nok kontakte lægen..

tror måske også jeg trængte til det puf at få det ud og gå til bekendelse 

Anonym skriver:

Tak for svar.

du har nok ret jeg burde nok kontakte lægen..

tror måske også jeg trængte til det puf at få det ud og gå til bekendelse 

Jeg kender det alt for godt selv. 
Jeg er så dog startet på studie.. Fjernstudie vel og mærket. 
Det er dog kun 10 klasses niveau. Men jeg har det rigtig godt med min beslutning. At niveauet er lavt betyder bare at jeg kan følge med, jeg kan lave tingene i mit eget tempo. Deadlines kan rykkes osv.

Jeg skal til eksamen til sommer, og så skal jeg læse videre på nogle HF fag..

Kunne det ikke være en mulighed for dig? Fjernstudie altså?

Anonym skriver:

jeg ved virkelig ikke hvad der skal ske med mig!!

jeg har gået hjemme på kontanthjælp i 3 år med praktikker indmellem men de er blevet afbrudt fordi jeg har en del at slås med..

jeg har dårlige knæ

dårligt syn.

en leversygdom som ikke kan kures men holdes i behandling.

men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre sidder foran pc hele dagen kommer ikke ud.. har ikke lyst til at gå ud blandt andre mennesker. jeg har det bedst herhjemme selv om jeg keder mig.. jeg har ikke overskud til at handle eller gå ture eller noget hvilket medføre jeg faktisk sjælendt er ude...

jeg har svært ved at få gjordt tingene herhjemme også 

jeg er konstant træt  

jeg spiser som jeg plejre så ikke det der er galt..

men kan ikke overskue hvad der skal ske med mit liv kan ikke se meningen med det...

min kæreste er også på kh og vi er kun 10000 kr tilsammen nu og nu skære regeringen os ydeliger 700 kr fra 1/1/14 jeg kan virkelig ikke finde ud af hvordan jeg kommer i arbejde

jeg er ikke i stand til at tage uddannelse da jeg ikke har noget fra skolen overhoved så skal starte på rigtig lavt nivea og det har jeg ikke overskud til...

jeg er selv bange for jeg har en depression men tør ikke gå til lægen for er bange for at blive smidt på lykkepiller hvilket jeg har hørt man tager ekstremt meget på af og det vil gøre mig endnu mere deprimeret...mit hurmør går rigtig meget udover min kæreste.. og min venner for har ikke overskud til at være sammen med dem  tror i nogensinde jeg kommer ud af denne fase og får et aktivt liv? 

jeg føler selv at jeg er på bunden.. 

jeg er rigtig tit deprimeret og tænker tit over hvorfor jeg overhoved lever(tænker ikke på selvmord) så langt ude er jeg dog ikke. jeg er bare en dovenskid der ikke overskuer at lave noget som helst 

Du skal helt sikkert til lægen 

Der er jo andre behandlingsmuligheder end medicin. Men når det så er sagt, så er det langt fra alle der tager på af antidepressiv medicin. Hvis det er en stor bekymring for dig, så siger du det til lægen. Så kan man finde præparater, der ikke har den bivirkning. 

 

Øv hvor træls for dig!

Hvis du gerne vil slippe for lykkepiller er min klare anbefaling at komme til læge og det kan kun gå for langsomt chancen for at du kan behandles uden medicin er langt større jo før du får noget hjælp, så afsted med dig

Med hensyn til at skulle starte på et lavt niveau for at få en uddannelse, så er det jo nok desværre det der må til, og jeg tror det vil være langt mere overskueligt, hvis du først har fået hjælp til det psykiske hvis du har dårligt knæ og syn er der nok desværre ikke ret meget ufaglært arbejde, der er godt for dig, så en eller anden form for uddannelse er nok vejen frem

Held og lykke med det

Anonym skriver:

jeg ved virkelig ikke hvad der skal ske med mig!!

jeg har gået hjemme på kontanthjælp i 3 år med praktikker indmellem men de er blevet afbrudt fordi jeg har en del at slås med..

jeg har dårlige knæ

dårligt syn.

en leversygdom som ikke kan kures men holdes i behandling.

men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre sidder foran pc hele dagen kommer ikke ud.. har ikke lyst til at gå ud blandt andre mennesker. jeg har det bedst herhjemme selv om jeg keder mig.. jeg har ikke overskud til at handle eller gå ture eller noget hvilket medføre jeg faktisk sjælendt er ude...

jeg har svært ved at få gjordt tingene herhjemme også 

jeg er konstant træt  

jeg spiser som jeg plejre så ikke det der er galt..

men kan ikke overskue hvad der skal ske med mit liv kan ikke se meningen med det...

min kæreste er også på kh og vi er kun 10000 kr tilsammen nu og nu skære regeringen os ydeliger 700 kr fra 1/1/14 jeg kan virkelig ikke finde ud af hvordan jeg kommer i arbejde

jeg er ikke i stand til at tage uddannelse da jeg ikke har noget fra skolen overhoved så skal starte på rigtig lavt nivea og det har jeg ikke overskud til...

jeg er selv bange for jeg har en depression men tør ikke gå til lægen for er bange for at blive smidt på lykkepiller hvilket jeg har hørt man tager ekstremt meget på af og det vil gøre mig endnu mere deprimeret...mit hurmør går rigtig meget udover min kæreste.. og min venner for har ikke overskud til at være sammen med dem  tror i nogensinde jeg kommer ud af denne fase og får et aktivt liv? 

jeg føler selv at jeg er på bunden.. 

jeg er rigtig tit deprimeret og tænker tit over hvorfor jeg overhoved lever(tænker ikke på selvmord) så langt ude er jeg dog ikke. jeg er bare en dovenskid der ikke overskuer at lave noget som helst 

Vil lige først sige at det bestemt ikke er alle lykkepiller man tager på af 

Men ja, til lægen med dig... Om det er en reel depression skal jeg ikke kunne sige, det kan jo være virkningen af at gå hjemme, som fører til en midlertidig depression.. Jeg har selv gået ledig i 3 år, og er ved at blive godt idiot af det, så kender alt til din frustration... Man bliver bare doven og ugidelig til sidst....

Men måske lægen kunne give dig nogle ideer og motivation til at komme lidt ud, få lidt gang i livet igen... Det kunne måske også give dig fornyet energi i forhold til at finde noget at tage dig til rent uddannelsesmæssigt måske...

Kan godt forstå du ikke helt synes du orker at starte på et lavt niveau med uddannelse, men jeg kunne godt forestille mig, at når først du er kommet igang, og fået en hverdag med det, at så ser du pludselig anderledes på det... Bare det at man har noget at tage sig til, at man føler man gør noget, kan bruges til noget, det kan gøre meget for ens velbefindende... 

Jeg har selv lige taget et kursus, og ja indrømmer da det har været lidt hårdt, med fuldtidskursus, barn, hus og en mand der tilfældigvis (og meget dårligt timet) havde arbejde på sjælland i al den tid, mens jeg var herhjemme på Fyn alene med det hele... Men hvor har det alligevel været rart at komme ud, at føle man havde travlt, havde noget at tage sig til, havde en nogenlunde normal hverdag ligesom alle andre.... Så synes helt sikkert du skal prøve at komme igang med noget, det kan virkelig give meget  Og så bliver man jo tilmed klogere af det 

Masig skriver:

Vil lige først sige at det bestemt ikke er alle lykkepiller man tager på af 

Men ja, til lægen med dig... Om det er en reel depression skal jeg ikke kunne sige, det kan jo være virkningen af at gå hjemme, som fører til en midlertidig depression.. Jeg har selv gået ledig i 3 år, og er ved at blive godt idiot af det, så kender alt til din frustration... Man bliver bare doven og ugidelig til sidst....

Men måske lægen kunne give dig nogle ideer og motivation til at komme lidt ud, få lidt gang i livet igen... Det kunne måske også give dig fornyet energi i forhold til at finde noget at tage dig til rent uddannelsesmæssigt måske...

Kan godt forstå du ikke helt synes du orker at starte på et lavt niveau med uddannelse, men jeg kunne godt forestille mig, at når først du er kommet igang, og fået en hverdag med det, at så ser du pludselig anderledes på det... Bare det at man har noget at tage sig til, at man føler man gør noget, kan bruges til noget, det kan gøre meget for ens velbefindende... 

Jeg har selv lige taget et kursus, og ja indrømmer da det har været lidt hårdt, med fuldtidskursus, barn, hus og en mand der tilfældigvis (og meget dårligt timet) havde arbejde på sjælland i al den tid, mens jeg var herhjemme på Fyn alene med det hele... Men hvor har det alligevel været rart at komme ud, at føle man havde travlt, havde noget at tage sig til, havde en nogenlunde normal hverdag ligesom alle andre.... Så synes helt sikkert du skal prøve at komme igang med noget, det kan virkelig give meget  Og så bliver man jo tilmed klogere af det 

tak for dit svar...

det er umuligt for mig at overskue en uddannelse det kræver man skal følge med i timerne og jeg er ikke så god til at være i menneske flok.. jeg kan ikke sidde stille og lytte så falder jeg i søvn uanset hvor meget jeg andstrenger mig til at holde mig vågen...

jeg drømmer om at få et arbejde med min skånehensyn men virker bare så langt væk i denne krise tid og nu fjerner folketinget 700 kr fra os hver til første januar så er vi under 10000 kr udbetalt til sammen i måneden og det er alså svært at leve for når vi også har gæld så kan sagtens ende med vi er nød til at flytte fra hianden 

Anonym skriver:

tak for dit svar...

det er umuligt for mig at overskue en uddannelse det kræver man skal følge med i timerne og jeg er ikke så god til at være i menneske flok.. jeg kan ikke sidde stille og lytte så falder jeg i søvn uanset hvor meget jeg andstrenger mig til at holde mig vågen...

jeg drømmer om at få et arbejde med min skånehensyn men virker bare så langt væk i denne krise tid og nu fjerner folketinget 700 kr fra os hver til første januar så er vi under 10000 kr udbetalt til sammen i måneden og det er alså svært at leve for når vi også har gæld så kan sagtens ende med vi er nød til at flytte fra hianden 

Hvad med fjernstudie så? Så kan du jo selv bestemme hvornår du vil læse....

Kan godt se din frustration, det er bestemt heller ikke en sjov situation at være i, og det er ikke nemt når der også skal tages hensyn til fysiske begrænsninger...

Masig skriver:

Hvad med fjernstudie så? Så kan du jo selv bestemme hvornår du vil læse....

Kan godt se din frustration, det er bestemt heller ikke en sjov situation at være i, og det er ikke nemt når der også skal tages hensyn til fysiske begrænsninger...

øhh hvad er fjernstudie??