Hej
Jeg har også en dreng med en diagnosen indenfor autismespektret, som, ligesom din datter, er meget styret af belønningsprincipper, og heller ikke gør noget uden at han kan se en fordel for ham selv.
Vi har god erfaring med lommepenge. Nogle gange er det i form af kontanter til sparebøssen, og andre gange ønsker han hellere, at vi køber et blad af en eller anden art. Men beløbet svarer til 20-25 kroner om ugen.
For dette skal han rydde af bordet x 1 ugentligt, sætte på bordet x 1 ugentligt og rydde op og støvsuge eget værelse x 1 ugentligt.
Derudover skal han gå ud med skraldespanden når vi beder ham.
Find en ordning I begge kan have det godt med, for jeg kan så udmærket følge dit ambivalente forhold til det. Jeg har også den holdning, at her i huset hjælper vi hinanden.
Omvendt kan jeg også bare se, at det giver ham meget mere motivation til at hjælpe, at jeg kalder det "lommepenge". Det er jo i virkeligheden noget jeg formentlig ville have givet ham alligevel, hvis han var sød at hjælpe frivilligt.
Nogle børn skal bare hjælpes lidt på vej.
Håber du kan bruge mit svar til noget.
Anmeld