græsenke på godt og ondt

ja så fik jeg sørme lov til at prøve kræfter med en tittel som græsenke. Min mand er nemlig taget 7 uger til Usa for at arbejde.

så hvad er jeres erfaringer med det... gode som dårlige? trives i med det? hader i det? elsker i det? hvad med forholdet? hvordan finder man hinanden igen lang tids adskillelse? hvordan holder man ved følelserne når man er så langt fra hinanden? hvad skal man gøre og hvad skal man bestemt ikke gøre?

jeg er nysgerrig, så del endelig ud af jeres erfaring.

jeg har været alene mor i mange år, så det er ikke tanken om at være alene med børnene jeg tænker på. det er mere det indbyrdes forhold til min mand. 

Lone Jakobsen skriver:

ja så fik jeg sørme lov til at prøve kræfter med en tittel som græsenke. Min mand er nemlig taget 7 uger til Usa for at arbejde.

så hvad er jeres erfaringer med det... gode som dårlige? trives i med det? hader i det? elsker i det? hvad med forholdet? hvordan finder man hinanden igen lang tids adskillelse? hvordan holder man ved følelserne når man er så langt fra hinanden? hvad skal man gøre og hvad skal man bestemt ikke gøre?

jeg er nysgerrig, så del endelig ud af jeres erfaring.

jeg har været alene mor i mange år, så det er ikke tanken om at være alene med børnene jeg tænker på. det er mere det indbyrdes forhold til min mand. 

Jeg kommer sammen med en sømand, så jeg har været alene i alt fra få dage til tre mdr. Jeg trives ikke så godt med det, men vores kærlighed er stærk, derfor er vi stadig sammen, og har været det i 7 år. 

Det styrker ens forhold at savne hinanden.

Vi plejer at snakke i tlf sammen eller skype/facetime, det er rigtig rart Der kan let opstå misforståelser, så der skal man passe lidt på, synes jeg.

Efter tre mdr. har det været lidt specielt når man lige så hinanden, men synes hurtigt man "fandt" hinanden igen ved ik lige hvordan jeg skal forklare det..

Man skal også huske at fortælle hinanden hvor meget man holder af hinanden

Det er vist lige det jeg kan komme på Håber det kommer til at gå godt  

AnnL skriver:

Jeg kommer sammen med en sømand, så jeg har været alene i alt fra få dage til tre mdr. Jeg trives ikke så godt med det, men vores kærlighed er stærk, derfor er vi stadig sammen, og har været det i 7 år. 

Det styrker ens forhold at savne hinanden.

Vi plejer at snakke i tlf sammen eller skype/facetime, det er rigtig rart Der kan let opstå misforståelser, så der skal man passe lidt på, synes jeg.

Efter tre mdr. har det været lidt specielt når man lige så hinanden, men synes hurtigt man "fandt" hinanden igen ved ik lige hvordan jeg skal forklare det..

Man skal også huske at fortælle hinanden hvor meget man holder af hinanden

Det er vist lige det jeg kan komme på Håber det kommer til at gå godt  

tak for dit svar

før vi flyttede sammen, boede vi langt fra hinanden, vi var kun sammen i weekenden.... så vi har jo lidt erfaring derfra. men nu hvor vi har boet sammen i 5 år... så er jeg lidt spændt på hvordan jeg vil have det med at han skal være væk så længe.

Lone Jakobsen skriver:

tak for dit svar

før vi flyttede sammen, boede vi langt fra hinanden, vi var kun sammen i weekenden.... så vi har jo lidt erfaring derfra. men nu hvor vi har boet sammen i 5 år... så er jeg lidt spændt på hvordan jeg vil have det med at han skal være væk så længe.

Selv tak

det forstår jeg godt, men ja så har du lidt erfaring, vi har både boet hver for sig i mange år, plus han sejler. Det bliver nok lidt svært for dig og et stort savn, nu I er vant til at bo sammen

AnnL skriver:

Selv tak

det forstår jeg godt, men ja så har du lidt erfaring, vi har både boet hver for sig i mange år, plus han sejler. Det bliver nok lidt svært for dig og et stort savn, nu I er vant til at bo sammen

ja det er faktisk voldsomt som jeg savner ham. men jeg håber meget at det bliver lettere med tiden. det er stadig kun 1½ døgn siden han tog afsted.

her er der så også lidt bøvl med fx. at fange ham via skype....da der er en tidsforskel på 7 timer.

Lone Jakobsen skriver:

ja så fik jeg sørme lov til at prøve kræfter med en tittel som græsenke. Min mand er nemlig taget 7 uger til Usa for at arbejde.

så hvad er jeres erfaringer med det... gode som dårlige? trives i med det? hader i det? elsker i det? hvad med forholdet? hvordan finder man hinanden igen lang tids adskillelse? hvordan holder man ved følelserne når man er så langt fra hinanden? hvad skal man gøre og hvad skal man bestemt ikke gøre?

jeg er nysgerrig, så del endelig ud af jeres erfaring.

jeg har været alene mor i mange år, så det er ikke tanken om at være alene med børnene jeg tænker på. det er mere det indbyrdes forhold til min mand. 

Skype er simpelthen guds gave til adskildte par.

Man behøver ikke snakke sammen, bare det at der er kontakt og han kan se hvad i laver og i kan se hvad han laver gør en stor forskel. Snak sammen det i har behov for og lad så ellers computeren stå og "se" ud i det rum i nu er i, flytter i rum - så tag computeren med. Se om i kan komme til at spise sammen - Det kan jo være lidt udfordrende pga. tidsforskel men det er altså rigtig hyggeligt og man får snakket om andre ting end når man "bare" bruger skype som telefon.

Mvh Line, der har boet i england ½ år væk fra kæresten

Aagaard skriver:

Skype er simpelthen guds gave til adskildte par.

Man behøver ikke snakke sammen, bare det at der er kontakt og han kan se hvad i laver og i kan se hvad han laver gør en stor forskel. Snak sammen det i har behov for og lad så ellers computeren stå og "se" ud i det rum i nu er i, flytter i rum - så tag computeren med. Se om i kan komme til at spise sammen - Det kan jo være lidt udfordrende pga. tidsforskel men det er altså rigtig hyggeligt og man får snakket om andre ting end når man "bare" bruger skype som telefon.

 

Mvh Line, der har boet i england ½ år væk fra kæresten

åh det er jeg glad for at høre

vil prøve om vi kan få gang i det snart. har prøvet at ringe til ham et par gange, men det er ikke lykkedes endnu.

heldigvis er der jo også mange andre måder, så både børnene og jeg skriver til ham på facebook, og det synes vi er rigtigt hyggeligt.

de fleste af mine børn er heldigvis store nok til at forstå at han er væk for en tid... men for mindstemand er det lidt mere vanskeligt.

Lone Jakobsen skriver:

ja det er faktisk voldsomt som jeg savner ham. men jeg håber meget at det bliver lettere med tiden. det er stadig kun 1½ døgn siden han tog afsted.

her er der så også lidt bøvl med fx. at fange ham via skype....da der er en tidsforskel på 7 timer.

Det forstår jeg godt, savnet er stort. Men når man kommer ind i en hverdagsrutine, synes jeg det plejer at hjælpe lidt. Men kender alt til savnet 

Ja det kan jeg godt se, øv. Håber det lykkes for jer  

AnnL skriver:

Det forstår jeg godt, savnet er stort. Men når man kommer ind i en hverdagsrutine, synes jeg det plejer at hjælpe lidt. Men kender alt til savnet 

Ja det kan jeg godt se, øv. Håber det lykkes for jer  

uhh det håber jeg   for lige nu er savnet bare kæmpe stort

men tak fordi du havde lyst til at dele din erfaring med mig.

Lone Jakobsen skriver:

uhh det håber jeg   for lige nu er savnet bare kæmpe stort

men tak fordi du havde lyst til at dele din erfaring med mig.

Det forstår jeg godt, har det på samme måde Selv tak