Var faktisk som at sige jeg .....

.. Er en dårlig mor!

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år.

Igår snakkede vi om at jeg ikke føler det samme længere, og at jeg ville synes ideen om at bo lidt hver for sig, ex den ene skulle hjem til sine forældre og bo, bare i 14 dage ex.

Så fik jeg bare at vide, at jeg overhovedet ikke er i stand til at holde huset selv, at jeg på ingen måde selv vil kunne klare vores fælles datter på 2 år! Mm!

Jeg STORTUDEDE!

Hans begrundelse for at sige det, går jeg ud fra er fordi jeg er kørt galt og har for mange år siden, slået hovedet. Så er kronisk træt, og sover næsten til middag hver dag.

Men folk der pådrager en sådan skade, kan pludselig ikke varetage deres eget barn!?

Er totalt frustreret over at den mand der har valgt mig, valgt et liv med mig som jeg er, og har valgt at få et barn med mig, pludselig begynder at bruge den form for argumenter, så snart jeg giver ham lidt modspil.

Mon ikke det er sagt i frustration over at du er i gang med at fravælge ham og jeres familie? Jeg ville godt nok blive både ked af det og sur hvis jeg blev bedt om at flytte, så her kunne der nok også godt ryge nogle finker af panden der ikke var helt gennemtænkte...

lotchen skriver:

Mon ikke det er sagt i frustration over at du er i gang med at fravælge ham og jeres familie? Jeg ville godt nok blive både ked af det og sur hvis jeg blev bedt om at flytte, så her kunne der nok også godt ryge nogle finker af panden der ikke var helt gennemtænkte...

Vil sige at det ikke er et umotiveret forslag, men noget vi har snakket om før. og op til, har vi snakket om hvilke ting der kan be- eller afkræfte vores følelser og tanker.

Derfor er det den idé som jeg kom med, for at man kan afklare om vi reelt set savner hinanden.

lotchen skriver:

Mon ikke det er sagt i frustration over at du er i gang med at fravælge ham og jeres familie? Jeg ville godt nok blive både ked af det og sur hvis jeg blev bedt om at flytte, så her kunne der nok også godt ryge nogle finker af panden der ikke var helt gennemtænkte...

Der er også flere ting der spiller ind, fra hans side. Så det kommer ikke bag på ham at jeg ikke føler så meget for ham længere.

Anonym skriver:

Der er også flere ting der spiller ind, fra hans side. Så det kommer ikke bag på ham at jeg ikke føler så meget for ham længere.

Men derfor kan han jo stadig være dybt frustrert, såret og bange.. Og det synes jeg egentlig også bare det lyder til at han er... Jeg ville ikke tage det så tungt. 

Anonym skriver:

.. Er en dårlig mor!

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år.

Igår snakkede vi om at jeg ikke føler det samme længere, og at jeg ville synes ideen om at bo lidt hver for sig, ex den ene skulle hjem til sine forældre og bo, bare i 14 dage ex.

Så fik jeg bare at vide, at jeg overhovedet ikke er i stand til at holde huset selv, at jeg på ingen måde selv vil kunne klare vores fælles datter på 2 år! Mm!

Jeg STORTUDEDE!

Hans begrundelse for at sige det, går jeg ud fra er fordi jeg er kørt galt og har for mange år siden, slået hovedet. Så er kronisk træt, og sover næsten til middag hver dag.

Men folk der pådrager en sådan skade, kan pludselig ikke varetage deres eget barn!?

Er totalt frustreret over at den mand der har valgt mig, valgt et liv med mig som jeg er, og har valgt at få et barn med mig, pludselig begynder at bruge den form for argumenter, så snart jeg giver ham lidt modspil.

Hvor er han bare ikke særlig forstående!!! 

Jeg kørte selv galt i 2008 og har fået kroniske smerter i form af Piskelsmæld med over træthed, svien og smerter i nakken helt ned til lænden! 

Men jeg har to drenge på snart 8 år og 2 år! 

Og dem gør jeg alt for.. Selvom jeg må bide mig selv i armen hver evig eneste dag, så kommer jeg ud af sengen. 

Men nogle gange ville jeg ønske at jeg havde er stort Kryds i panden, så folk kunne forstå mine smerter og SE dem uden jeg selv skulle sige jeg har ondt!

Men har du forklaret ham hvordan dine følelser ligger? 

Og tror du selv der er en grund til de er som de er? 

 

Bshizzle skriver:

Hvor er han bare ikke særlig forstående!!! 

Jeg kørte selv galt i 2008 og har fået kroniske smerter i form af Piskelsmæld med over træthed, svien og smerter i nakken helt ned til lænden! 

Men jeg har to drenge på snart 8 år og 2 år! 

Og dem gør jeg alt for.. Selvom jeg må bide mig selv i armen hver evig eneste dag, så kommer jeg ud af sengen. 

Men nogle gange ville jeg ønske at jeg havde er stort Kryds i panden, så folk kunne forstå mine smerter og SE dem uden jeg selv skulle sige jeg har ondt!

Men har du forklaret ham hvordan dine følelser ligger? 

Og tror du selv der er en grund til de er som de er? 

 

Jeg gør også alt hvad jeg overhovedet kan, og mere til! Man gør jo alt hvad der står i sin magt for at ens barn har det bedste liv.

Vi mødtes først efter min ulykke, og han har jo været der altid. Har været igennem genoptræninger, psykologer mm. for at få et godt og anstændigt liv bagefter. Han har jo valgt at få barn med mig, på trods af de få ting jeg døjer med.

Det er meget frustrerende at have usynlige handicap og smerter, da ingen andre forstår det!

Som sagt har han været der det meste af tiden, men det er som om han ikke kender til mine tanker, følelser og frustrationer .. På trods af at jeg ofte har gjort ham opmærksom på det.

Han kan godt sige; Hvorfor har du ikke gjort dét og dét, på trods af at jeg så har gjort en hel masse andre gode ting Så på lang sigt føler jeg mig ikke længere tilstrækkelig. Og er begyndt at føle at min energi (dyrebare energi) bruges forkert. For istedet for kun at bruge det på mit barn og hygge os, så er jeg trist og irritabel over at han efter 6 år!! stadig ikke kan forstå mig bare en smule