Meget hænger sikkert også sammen med ens personlige baggage, og hvordan man er som menneske. Om man kun føler sig lykkelig og tilfreds, når man indfrier ens egne nok alt for høje forventninger til sig selv - eller de forventninger som man måtte tro at andre mennesker (manden, familien, jobbet, vennerne, osv) har til én. Eller om man tager livet lidt mere på slum.
Jeg bliver ind imellem overhalet indenom af mig selv.
Jeg har perioder, hvor jeg tager tingene som de kommer, og kan rumme meget uden at vakle. Og så har jeg perioder, hvor jeg føler at jeg hele tiden halter lidt bagefter ...jeg VILLE gerne at jeg kunne nå mere, være mere, overskue mere ....men det KAN jeg bare ikke. Så bliver jeg nærmest lidt skuffet og vred - ked af det. Og i de perioder skal der ikke nær så meget til, før alt andet også ramler ned over mig.
Altså hvis jeg ikke føler jeg er der nok for begge børn, og huset roder, så skal der ikke nær så meget til før jeg skændes med manden eller føler at jobbet hænger mig langt ud af halsen eller noget andet ....den værste cocktail til de trælse perioder er, når jeg mangler søvn ...så bliver verden bare hurtigt endnu mere umulig.
Men efter kort tid sådan, så er jeg tilbage til at tage een ting ad gangen.
Hva faen, man kan jo ikke andet alligevel ;-)
Men jeg tror det er meget typisk (især) for os kvinder at samle og samle og samle, og til sidst bliver der for meget at bære på oppe i vores hoveder - og så styrter korthuset lige sammen for en stund.
Ofte, når man har grædt og været lidt frustreret, så kommer man tilbage med fornyet energi, synes jeg.
Min mand har altid sagt - få nu een ting væk af gangen. Du venter altid til dit hovede eksploderer, og du duer bare ikke til at gå rundt med en masse små ting - for så er det HELE lige pludselig bare i vejen. Og han har fuldstændig ret! Tit er det jo bare en lille ting her og dér, som får ALTING til at virke som noget L¤rT...
Selvom jeg forsøger at tænke over det, så skal jeg alligevel lige have sådan en nedtur engang imellem. Det tror jeg næsten man kan TRÆNGE til !?!
Sådan har jeg vist ihvertfald altid været skruet sammen