serinasmor skriver:
Jeg skriver nok mest i dag for at blive bekræftet i at vi ikke er de eneste ...
Vi har en MEGET strid 3årig (3 år og 9 mdr - se ticker
)
Det er ved at være ret hårdt at være alene hjemme med hende... Hun råber og skriger og skaber sig, , når der er noget hun ikke vil (eller kun vil selv)... og slår og sparker og siger ting hun ikke mener når hun opdager at vi mener det ..
Et eksempel ... jeg er idag alene hjemme med frøkenen - som alle andre onsdage ..
Alt gik fint og vi hygger som vi altid gør, lige indtil hun skal have børstet tænder - det vil hun KUN selv ... Hun kaster sig ned på gulvet, skriger og slår (det lyder lidt som om det burde gøre ondt på hende) alt imens forsøger jeg at holde mig roligt og forklare hende at hun jo ikke er stor nok til at jeg ikke skal børste efter ... lige lidt nytter det og efter 3 min (som føles som en time) er jeg nødt til at fastholde hende - for tænderne skal jo børstes ... da det er gjort og hun er faldet lidt ned beder jeg om at hun tager tøjet af for at komme i seng .. Det resulterer i endnu en tur .. og hun kan da ikke gå osv ... hun slår og sparker igen.. SÅ bliver hun puttet uden sin godnathistorie - for det får man ikke her i huset når man slår og ikke siger undskyld (eller er ked af at have slået/fortryder sin opførsel) .. så skulle man tro den var lukket .. men nej ... så bliver jeg kaldt alverdens ting hun godt ved jeg ikke vil høre .. og tjae .. sådan fortsatte det i en times tid on/off.... Jeg var nogenlunde rolig hele vejen igennem ... men bliver enormt ked af det især når hun kalder mig ting ... Jeg har været derinde med mellemrum, fået talt med hende om det og talt hende ned ... men hver gang kørte det bare ud af et nyt spor fordi noget "slog klik" ...
What 2 do ??
Nogen gode råd ??
Er det også sådan hjemme hos andre end os ??
*suk*
Jeg ville give nogle valg:
Fx "I dag må du vælge, om mor skal børste dine tænder hele tiden eller om du selv vil først, og så børster mor bare lidt bagefter." Det er lidt et snydevalg, men det giver trods alt barnet noget medbestemmelse.
Og så vil jeg fraråde at tage godnathistorien fra hende som straf. Det er at fastholde hende i konflikten og følelsen af at være forkert og ked af det. Straf i det hele taget duer ikke,- og det virker jo heller ikke som om, det er noget, I får noget ud af, så hvorfor ikke have en hyggelig puttestund i stedet?
Det er en svær alder, og vi har også haft vores udfordringer, men vi prøver at se det som noget positivt/ en nødvendig udviklingsfase, og guide så godt vi kan.

Anmeld