"16 måneder svær at putte for mor"
Kære Lisbeth
Herhjemme har min kæreste og jeg en dejlig pige på 16 mdr. Hun er for det meste en glad pige og er i god udvikling.
Min kæreste har længe kunnet putte hende ved at gennemføre vores aftalte putteritualer som slutter med "mor og far elsker dig" og så kan han blot gå ud af værelset. Måske skal han tilbage en til to gange og give hende sutten. Men det forløbet stille og roligt, tager max 10 min.
Jeg vil gerne kunne det samme, men det går ikke så godt. Hun rejser sig op og græder så snart jeg går. Jeg vender om, giver hende sutten, beder hende lægge sig ned (som hun som oftest gør), jeg nusser hende til hun er faldet lidt til ro, hvisker "godnat nu skal du sove" og går stille ud af værelset. 5 sek efter gentager det hele sig. Samlet kan det tage op til 45 min før hun falder i søvn.
Jeg har været igang en gang før hvor jeg opgav at putte hende på den måde fordi jeg synes det var for hårdt og tænkte det er nok ikke for os. Men alternativet er at jeg bliver hos hende og her falder hun heller ikke til ro. Hun pjatter med mig, rejser sig op og griner til mig, og det er som om hun bliver forstyrret af at jeg er i rummet. En putning på denne måde kan snildt tage op til en time. Så denne model fungerer heller ikke.
Så nu er jeg i gang med den tidligere form med at gå ud af rummet, men her efter godt en uge er jeg igen i tvivl om det er det rigtige. Hun bliver rigtig rigtig ked af det. Tvivlen kan hun sikkert mærke, men skal jeg bare blive ved?
Jeg er bange for hun i sidste ende forbinder det at blive puttet af mig som noget utrygt og jeg bryder mig slet ikke om hun græder så meget. Jeg er i vildrede og fortvivlet. Jeg vil gerne have at putningen skal være noget hyggeligt og rart. Og jeg mener heller ikke det er rimeligt det skal tage op til en time at putte.
Vi har iøvrigt forsøgt at introducerer sutteklud/bamse som en trøster, men den bliver smidt ud af sengen. I forhold til om puttetidspunktet er det rigtige, bliver hun puttet samme tid hver aften mellem 19 og 19.39 hvor hun begynder at knide øjne, gaber osv. Min kæreste har som sagt ingen problemer med at få hende til at sove på det tidspunkt.
Håber virkelig på et godt råd
Bedste hilsner
Lisbeths svar
Hej !
Deter altid tungt når ens intentioner om en kærlig aftenputning ikke er det der lykkes. Barnet græder og er ulykkeligt.
Din kæreste har ikke problemer, det gør det jo ikke lettere.
Børn der græder og er ulykkelige har behov for en kærlig omsorgsfuld forælder, der kan rumme og handle.det giver tryghed.
At overgive sig til søvnen, skal ske på en tryg måde for både barn og forælder. Du skal ikke være fortvivlet når du putter hende og tænke du bruger for meget tid.
Selvom du bruger en time, er det vigtigt at du mærker efter og gør hvad der bedst for dig og dermed dit barn. Jo mere rigtigt det opleves for dig, jo mere trygt for dit barn.
Det varer ikke ved. Når du beslutter dig for at finde lige den måde der passer til jer to. som mærkes rigtig og tryg for dig, så smitter det af på hende.
Det kan være du skal starte helt forfra, putte og sidde med en kærlig fast hånd på brystet.indtil hun er nede i søvnen. Du kan overveje om hun skal have god nat musik. Nogen børn kan godt lide lidt støj at falde i søvn til.
Skal der lidt lys til?.
Når hun er blevet vænnet til at falde godt og trygt i søvn, kan du begynde at ændre på, om du skal sidde ,og hvor længe du skal blive.
Der findes rigtig mange bøger om søvn og metoder. Jeg mener, det er forældrene, der er de bedste til at finde lige deres metode. Du finder din ved at mærke efter. Hvad der opleves trygt og godt for dig er også trygt og godt for dit barn.,
Jeger sikker på det lykkes fint for dig at finde lige din puttemetode som er god for hende og for dig.
Held og lykke med projektet.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk