Af hensyn til at jeg ikke ønsker at blive Googlet, har jeg valgt at være anonym, så til dem der ved hvem jeg er, Shhh!
Nå, problemet er at vores barn startede i dagpleje i juni i år, hos en privat dagplejer, min dengang gode veninde, skulle selv have hendes barn til at starte der, jeg tænkte at det ville jeg da gerne, så vi fik pladsen, og hun/han har elsket dagplejemoren lige siden, det samme har vi herhjemme.
Meeen, denne forhenværende veninde er jeg igang med at tage lidt afstand fra, da jeg blev veninde med hende, troede jeg at hun var nede på jorden som jeg selv, men der tog jeg fejl, hun er jaloux, misundelig, kritesere mit barns H&M tøj fordi hendes går i dyre mærkevarer tøj, samtidig er hun begyndt at blande sig i vores opdragelse af vores barn og at udspørge dagplejemoren om vores barn og os.
Jeg har det rigtig skidt med at vi har børn i samme dagpleje, selvom det virkede som en god ide dengang, må jeg indrømme at jeg tog fejl..
Dagplejemoren har ændret lidt adfærd overfor mig, ikke så meget men lidt, jeg frygter lidt at min gamle veninde, siger nogle ting om mig (Hun er meget åben og ligetil og ligger ikke skjul på hvem der bestemmer, hun er en meget bestemmende person) - Hun har bla. sagt imens min mand hørte det derhenne, at hun havde slettet sin facebook, da hun var træt af at folk skulle "Blære" sig med sine børn.. Hvorpå hun sendte et blik hen på min mand og nikkede, jeg ved ikke om hun er jaloux over at vores barn er bedre motorisk, sprogligt, og at hun derfor bliver jaloux, usikker eller andet når jeg vælger at ligge et billede på facebook af vores barn. 
Jeg sidder nu og har det lidt skidt med at aflevere mit barn i dagpleje, da jeg ved hun udspørger om diverse ting om mig/os, da vi ikke snakker sådan rigtig sammen mere, ved self godt at dagplejen har tavshedspligt, men har det stadig rigtig skidt.. Tror desværre ikke at dagplejemoren ved 100% at vi ikke rigtig snakker sammen mere...
Men, da jeg er typen som er meget forsigtig og rolig, vil jeg ikke være den der eskalerer det hele, så derfor har jeg intet sagt til dagplejen, for vi kan virkelig godt lide hende.. Fortryder at vi sagde ja til den samme dagplejemor, men er så glad for vi har fået den dejligste dagplejemor man kunne ønske sig..
Samtidig står vi og skal flytte til en anden by om nogle måneder, men det er kun 2 km væk, og vi skal alligevel den vej i skole og job, så derfor har vi ikke haft i sinde at flytte vores barn, for når vores barn er så glade for hende, så syntes jeg det er synd. 

Hvad havde du/I gjort i denne situation??
