sådan håndterer i jeres rasende barn

Loa skriver:

Har læst det meste af det men undrer mig godt nok lidt.

Skal man lade barnet bestemme det vil se film i stedet for at gå i seng når mor og far bestemmer det........?

Og skal man bestikke barnet for at tage med ud i feks byen når man skal noget.......?

Godt nok ikke nogle punkter jeg ville bifalde

tro han mener at barnet måske har brug for at koble lidt af efter en hel dag med veninde besøg.

mener også at han skriver et sted at man skal gå på kompremi(staves)
så hvis det er weekend så kunne man måske se halv delen af filmen.

min datter få heller ikke lov til at bestemme hvornår hun skal i seng.


men feks. med det med at man kan sige til børne at man lige har brug for at tænke over det inden man siger ja eller nej, det ville vi bruge her for vi er hurtige til bare at sige nej, også bliver hun lige så sur hvis vi trækker vores nej tilbage

og det med at datteren giver forældrene skylden for alting.

jeg deler lige dette opslag så andre måske kan få glæde af det som jeg selv kan

for min datter er næsten som hende pigen her _(selvom det er lidt flovt)

selvom vi har prøvet alt næsten så nu vil jeg helt klart prøve det han forslår

http://voresborn.dk/barn-3-8/jesper-juul/7005-jesp er-juul-coacher-radvilde-foraeldre-sadan-handterer -i-jeres-rasende-barn?page=1

Nu er min dreng godt nok kun 2 år, så mine tanker er med forbehold, da jeg ikke selv har erfaring med en 5-årig. 

Han klandrer forældrene for ikke at have en fast strategi. Men hans råd indebærer: At det er okay at bære barnet fysisk ned ad trappen når det ikke vil med. At det også er okay at bestikke barnet med pastiller når det ikke vil med?

Derudover at man, i situationen med filmen, bare skal give barnet hvad det vil have. At man skal fortælle barnet når man er i tvivl og ikke ved hvad man skal gøre. Og spørge barnet til råds.

Hmm... Vi kan med vores 2-årige nu mærke at vi ikke har været gode nok til at sætte grænser. Vi har givet ham for mange valg og for få regler. Og det skal vi til at rette op på nu. Det er bestemt ikke for sent - og vi kommer aldrig til at blive de mest regelrette forældre, det ligger bare ikke til os. Men hans strategi som nævnt i artiklen ville være helt, helt forkert til vores søn. Det ville være det værste vi kunne gøre. 

Jeg ved godt at der er forskel på en 2-årig og en 5-årig, men jeg vil stadig mene at en 5-årig har brug for den tryghed det er, at vide at mor og far bestemmer (uden at være diktatoriske, naturligvis).

modesty skriver:

Nu er min dreng godt nok kun 2 år, så mine tanker er med forbehold, da jeg ikke selv har erfaring med en 5-årig. 

Han klandrer forældrene for ikke at have en fast strategi. Men hans råd indebærer: At det er okay at bære barnet fysisk ned ad trappen når det ikke vil med. At det også er okay at bestikke barnet med pastiller når det ikke vil med?

Derudover at man, i situationen med filmen, bare skal give barnet hvad det vil have. At man skal fortælle barnet når man er i tvivl og ikke ved hvad man skal gøre. Og spørge barnet til råds.

Hmm... Vi kan med vores 2-årige nu mærke at vi ikke har været gode nok til at sætte grænser. Vi har givet ham for mange valg og for få regler. Og det skal vi til at rette op på nu. Det er bestemt ikke for sent - og vi kommer aldrig til at blive de mest regelrette forældre, det ligger bare ikke til os. Men hans strategi som nævnt i artiklen ville være helt, helt forkert til vores søn. Det ville være det værste vi kunne gøre. 

Jeg ved godt at der er forskel på en 2-årig og en 5-årig, men jeg vil stadig mene at en 5-årig har brug for den tryghed det er, at vide at mor og far bestemmer (uden at være diktatoriske, naturligvis).

Er meget enig og endda også når de er ældre end 5.

Måske er jeg gammeldags men jeg tror. Man får en tryghed ved synlige forældre og rammer der ikke er til diskussion - det betyder ikke det er diktatorisk eller sort skole. Det betyder bare børnene kan slippe koncentrationen og opmærksomheden på rammen for den er givet og så kan de bruge energien på at have det skønt inden for rammen.

Rigtigt man skal ikke sluge et kronisk nej og man skal lytte til argumenter men da ikke inde stressede situationer -.forhandlinger sker når man er gode venner, friske osv.  

Udover det er jeg ikke bange for opdragelse det primære mål er jo at hjælpe mine børn til at blive mennesker som andre synes det er rart at være sammen med - jeg synes opdragelse er en pligt son forælder og man skal se det som en gave og ikke som straf

helle85 skriver:

tro han mener at barnet måske har brug for at koble lidt af efter en hel dag med veninde besøg.

mener også at han skriver et sted at man skal gå på kompremi(staves)
så hvis det er weekend så kunne man måske se halv delen af filmen.

min datter få heller ikke lov til at bestemme hvornår hun skal i seng.


men feks. med det med at man kan sige til børne at man lige har brug for at tænke over det inden man siger ja eller nej, det ville vi bruge her for vi er hurtige til bare at sige nej, også bliver hun lige så sur hvis vi trækker vores nej tilbage

og det med at datteren giver forældrene skylden for alting.

Ja hun bliver vred når I trækker nej'et tilbage for lige der bliver hun jonusikkerm usikket på rammerne og egentlige også på de voksne son dem der har overblikket.

nu har wahlgren været lidt i modvind grundet hendes datter bog, men jeg lytter stadig og sorterer og en af de ting som jeg har taget til mig er at jeg som voksen skal være voksen og vise det. Hun bruger et eksempel med en dreng der vil have den stol mor sidder på og mor i misforstået venlighed rejser sig og drengen faktisk bliver frustreret fpr det var ikke stolen han ville have men en voksen der ikke lod ham styre.

Der hvor jeg står af over for jesper juhl er han siger man skal trække sit nej tilbage. Har man sagt nej kan jeg ikke se det er slodt at holde fast - for ellers hvornår er et nej et nej og hvornår et måske.  Men man kan lære sig selv at sige måske jeg svarer om, for nu er vi lige i gang med... men ikke åbne for forhandlingen- den konstante forhandling som skaber usikkerhed og i bund og grund kan man holde et menneske ud der konstant skal foehandle rammerne/reglerbe?

 

helle85 skriver:

tro han mener at barnet måske har brug for at koble lidt af efter en hel dag med veninde besøg.

mener også at han skriver et sted at man skal gå på kompremi(staves)
så hvis det er weekend så kunne man måske se halv delen af filmen.

min datter få heller ikke lov til at bestemme hvornår hun skal i seng.


men feks. med det med at man kan sige til børne at man lige har brug for at tænke over det inden man siger ja eller nej, det ville vi bruge her for vi er hurtige til bare at sige nej, også bliver hun lige så sur hvis vi trækker vores nej tilbage

og det med at datteren giver forældrene skylden for alting.

Ja hun bliver vred når I trækker nej'et tilbage for lige der bliver hun jonusikkerm usikket på rammerne og egentlige også på de voksne son dem der har overblikket.

nu har wahlgren været lidt i modvind grundet hendes datter bog, men jeg lytter stadig og sorterer og en af de ting som jeg har taget til mig er at jeg som voksen skal være voksen og vise det. Hun bruger et eksempel med en dreng der vil have den stol mor sidder på og mor i misforstået venlighed rejser sig og drengen faktisk bliver frustreret fpr det var ikke stolen han ville have men en voksen der ikke lod ham styre.

Der hvor jeg står af over for jesper juhl er han siger man skal trække sit nej tilbage. Har man sagt nej kan jeg ikke se det er slodt at holde fast - for ellers hvornår er et nej et nej og hvornår et måske.  Men man kan lære sig selv at sige måske jeg svarer om, for nu er vi lige i gang med... men ikke åbne for forhandlingen- den konstante forhandling som skaber usikkerhed og i bund og grund kan man holde et menneske ud der konstant skal foehandle rammerne/reglerbe?

 

lineog4 skriver:

Ja hun bliver vred når I trækker nej'et tilbage for lige der bliver hun jonusikkerm usikket på rammerne og egentlige også på de voksne son dem der har overblikket.

nu har wahlgren været lidt i modvind grundet hendes datter bog, men jeg lytter stadig og sorterer og en af de ting som jeg har taget til mig er at jeg som voksen skal være voksen og vise det. Hun bruger et eksempel med en dreng der vil have den stol mor sidder på og mor i misforstået venlighed rejser sig og drengen faktisk bliver frustreret fpr det var ikke stolen han ville have men en voksen der ikke lod ham styre.

Der hvor jeg står af over for jesper juhl er han siger man skal trække sit nej tilbage. Har man sagt nej kan jeg ikke se det er slodt at holde fast - for ellers hvornår er et nej et nej og hvornår et måske.  Men man kan lære sig selv at sige måske jeg svarer om, for nu er vi lige i gang med... men ikke åbne for forhandlingen- den konstante forhandling som skaber usikkerhed og i bund og grund kan man holde et menneske ud der konstant skal foehandle rammerne/reglerbe?

 

som regl har vi nogen faste rammer men feks. nå hun bliver hys nå hun skal i seng og jeg har kæmpet for at få hende på wc osv. og hun så skriger på noget af drikke(selvom jeg ved det hjælper nogen gange) så i refleks siger jeg nej fordi jeg selv er så sur efter den kamp så ville det være med at sige at jeg skal tænke over det også komme ind og sige ja i stedet for at sige nej og så det så også bliver en diskution(staves) om det også, håber du kan se hvad jeg mener.


og nu nå du siger det kan det godt være at der ikke fuldstændig klare retningslinger hvornår jeg siger ja og nej, og hvornår de skal rydde op osv.

jeg har en deprisson og er nok mere fast nå jeg har de rigtig gode perioede og ikke så faste nå jeg har mindre overskud