Vores på snart seks år og snart fire år deler værelse - og det har de gjort siden Lillebror var ca 8 mndr.
Det eneste, som har ødelagt deres nattesøvn er, hvis vi forsøger at lægge dem samtidig. Så har vi det gående, for de begynder at snakke sammen og så at lege sammen osv. For os fungerer det bedst at lægge den ene først, og den anden, når den første sover. Vi har også hele tiden lagt den mindste først. Både for at give den ældste lidt alenetid med de voksne, og fordi det stort set har passet best sådan med tanke på sovemønstre. Den store har aldrig vågnet ved, at den lille fik mælk eller vand om natten. Den lille er stort set ikke vågnet, når den ældste bliver lagt - selvom vi synger godnatsang eller læser godnathistorie. Nogle gange har jeg læst godnathistorien i sofaen i stedet for i sengen, hvis Lillebror ikke var faldet godt nok i søvn endnu, men stort set er det gået rigtig fint.
Det eneste tidspunkt, hvor jeg har ønsket, at vi havde dem på to separate rum, har været, hvis den ene eller begge er syg. Hvis den ene har ligget og græt med ondt i ørene om natten skal det godt gøres, at den anden ikke vågner. Hvis den ene kaster op, ønsker jeg ikke, at den anden skal være i nærheden og evn blive smittet, og hvis den ene har feber og ligger og sover i sin seng om dagen har det ikke altid været så enkelt at forklare den anden lille størrelse, at det ikke er en god ide at begynde at lege på gulvet lige ved siden af samtidig.
Men stort set går det rigtig godt. Det er tydeligt, at de finder en vis tryghed i at den anden er der.
Anmeld
