Kunne godt bruge lidt gode råd.

Altså min søns far er gået fra mig.. Det gør selvfølgelig super ondt, da man havde nogle drømme, som bare ikke lige bliver til noget.. Og man nu bære et kæmpe savn til den mand man plejer at dele hverdagen med.. 

Jeg tror han allerede er igang med at finde en ny, jeg ved af erfaring at han ikke kan være alene.. Og det gør selvfølgelig rigtig ondt på mig! Jeg er nemlig slet ikke klar til alt det, og bruger stadig hver dag på at komme ovenpå igen. For eksempel får jeg kvalme og føler mig utilpas når jeg ser han bliver venner med en pige på facebook..

Og den dag min søn så skal møde hans kæreste.. ( som han jo får på et tidspunkt.) Hvordan skal man lige tackle det?

I det hele taget, er der nogle der har nogle gode råd til at komme bedst mulig igennem det hele, uden at blive alt for ked og frustreret over at han dater og sandsynligvis hurtigt finder en anden..? 

Håber det var til at forstå bare en lille smule.

Guldimaven skriver:

Altså min søns far er gået fra mig.. Det gør selvfølgelig super ondt, da man havde nogle drømme, som bare ikke lige bliver til noget.. Og man nu bære et kæmpe savn til den mand man plejer at dele hverdagen med.. 

Jeg tror han allerede er igang med at finde en ny, jeg ved af erfaring at han ikke kan være alene.. Og det gør selvfølgelig rigtig ondt på mig! Jeg er nemlig slet ikke klar til alt det, og bruger stadig hver dag på at komme ovenpå igen. For eksempel får jeg kvalme og føler mig utilpas når jeg ser han bliver venner med en pige på facebook..

Og den dag min søn så skal møde hans kæreste.. ( som han jo får på et tidspunkt.) Hvordan skal man lige tackle det?

I det hele taget, er der nogle der har nogle gode råd til at komme bedst mulig igennem det hele, uden at blive alt for ked og frustreret over at han dater og sandsynligvis hurtigt finder en anden..? 

Håber det var til at forstå bare en lille smule.

Har ikke rigtig nogen gode råd - da vi gik fra hinanden slettede jeg ham på fb - havde ikke behov for at se hvad han laver og har absolut heller ikke behov for at han kan følge med i hvem jeg bliver venner med osv 

Guldimaven skriver:

Altså min søns far er gået fra mig.. Det gør selvfølgelig super ondt, da man havde nogle drømme, som bare ikke lige bliver til noget.. Og man nu bære et kæmpe savn til den mand man plejer at dele hverdagen med.. 

Jeg tror han allerede er igang med at finde en ny, jeg ved af erfaring at han ikke kan være alene.. Og det gør selvfølgelig rigtig ondt på mig! Jeg er nemlig slet ikke klar til alt det, og bruger stadig hver dag på at komme ovenpå igen. For eksempel får jeg kvalme og føler mig utilpas når jeg ser han bliver venner med en pige på facebook..

Og den dag min søn så skal møde hans kæreste.. ( som han jo får på et tidspunkt.) Hvordan skal man lige tackle det?

I det hele taget, er der nogle der har nogle gode råd til at komme bedst mulig igennem det hele, uden at blive alt for ked og frustreret over at han dater og sandsynligvis hurtigt finder en anden..? 

Håber det var til at forstå bare en lille smule.

Jeg ville slette ham fra facebook, og evt blokere ham for en periode. Da det lyder som om du "stalker" hans profil, og tjekker den flere gange dagligt.

Det får du intet ud af, udover at blive ked af det.

Kan godt følge dig, det er ikke rart at tænke på, at en anden person kommer ind i ens barns liv. Jeg slettede børnenes far på FB efter jeg fik smidt billeder i hovedet af en "Fantastisk" sushi-date han var på 14 dage efter vi var gået fra hinanden.. Not Nice! Så mit råd slet ham og undgå spørge for meget ind til ham, så undgår du at blive for såret

Guldimaven skriver:

Altså min søns far er gået fra mig.. Det gør selvfølgelig super ondt, da man havde nogle drømme, som bare ikke lige bliver til noget.. Og man nu bære et kæmpe savn til den mand man plejer at dele hverdagen med.. 

Jeg tror han allerede er igang med at finde en ny, jeg ved af erfaring at han ikke kan være alene.. Og det gør selvfølgelig rigtig ondt på mig! Jeg er nemlig slet ikke klar til alt det, og bruger stadig hver dag på at komme ovenpå igen. For eksempel får jeg kvalme og føler mig utilpas når jeg ser han bliver venner med en pige på facebook..

Og den dag min søn så skal møde hans kæreste.. ( som han jo får på et tidspunkt.) Hvordan skal man lige tackle det?

I det hele taget, er der nogle der har nogle gode råd til at komme bedst mulig igennem det hele, uden at blive alt for ked og frustreret over at han dater og sandsynligvis hurtigt finder en anden..? 

Håber det var til at forstå bare en lille smule.

Uuh ja den kender jeg godt den der....
Jeg har selv været der med min den mindstes far....
Han var selv ret hurtig ude igen efter vi var gået fra hinanden og ku se han blev venner med den ene nye pige efter den anden på facebook... Avvv det gjorde ondt... Jeg valgte derfor at slette ham på facebook så jeg ikke hele tiden pinte mig selv ved at kigge på hans profil.... Jeg vidste også at han heller ikke kunne finde ud af at være selv og nok ville ende i et forhold ret hurtigt og det gjorde virkelig ondt at tænke på.....
Det eneste der faktisk hjalp mig var tiden! Og støtte fra familien og veninderne og langsomt gik det fremad....
Det med når ens ex.. Faderen til ens barn får en ny kæreste er altid skide svært og især når der er børn imellem.... Min den mindstes far har så kun haft korte forhold indtil videre og vores datter er halvandet nu... Ingen har heldigvis mødt vores datter.... Men når den dag kommer ved jeg at jeg hverken kan gøre fra eller til... Men vi har da snakket om det og har sagt jeg håber han vil fortælle mig når det kommer så vidt men eller kan jeg faktisk ikke gøre så meget andet end at stole på at han vil det bedste for vores datter og dermed ikke bare lader en tilfældig tøs møde vores datter men venter til han mener han nu har fundet kærligheden.... For mig er det ikke så slemt da jeg ingen følelser har for ham længere på den måde men tænker da stadig at min datter ikke skal udsættes for alle hans kvinde kendskaber... Men heldigvis ved jeg at det vil han ikke byde vores datter... Og den tro blir du også nødt til at finde frem og stole på han vil det rigtige for jeres barn.... Men det er svært... Men husk... Jeres barn har kun EN MOR OG DET ER DIG ! Det er der ingen der kan lave om på heller ikke en fremmed kvinde... Men en kvinde der vil jeres barn og behandler jeres barn godt er kun et plus for barnet... Selvom det er svært at se når man står med så mange uafklarede følelser det ved jeg....
Men søde ven... Kun tiden kan hjælpe dig videre i den her proces og så at i stadig er godt til at tale sammen omring jeres barn.....